Kommunes påbud om fjernelse af belægning på privat fællesvej ophævet grundet usaglig begrundelse

En borger klagede over L Kommunes påbud om at fjerne en befæstning på en græsrabat og retablere arealet. Vejdirektoratet ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling, da påbuddet var baseret på et usagligt retsgrundlag og var uklart formuleret.

Sagens Forløb

Sagen omhandler en privat fællesvej i byzone. Forløbet kan opsummeres således:

• Januar 2023: Borgeren ansøger om tilladelse til at befæste et græsareal for at forbedre tilkørselsforholdene.
• Januar 2023: Kommunen partshører og meddeler, at den agter at give tilladelse i henhold til Privatvejslovens § 62, stk. 1.
• Februar 2023: Efter indsigelser fra en nabo og en vurdering fra kommunens byggesagsafdeling, afviser kommunen at arbejde videre med ansøgningen med henvisning til, at projektet strider mod lokalplanens intention om at bevare vejens grønne udtryk.
• Juli 2024: Borgeren befæster alligevel en del af græsrabatten. Kommunen opdager dette og anmoder borgeren om at søge en gravetilladelse til "reetablering".
• Oktober 2024: Kommunen konstaterer, at der er udført befæstning ud over reetablering med græs, og varsler et påbud.
• December 2024: Kommunen udsteder et påbud om, at vejrabatten skal retableres til et grønt udtryk i overensstemmelse med gravetilladelsen.

Vejdirektoratets Vurdering

Vejdirektoratet fandt to væsentlige retlige mangler ved kommunens afgørelse:

1. Uklar formulering: Påbuddet var upræcist og uklart. Det fremgik ikke tydeligt, hvorfor det udførte arbejde stred mod gravetilladelsen, eller præcis hvad borgeren skulle fjerne. Ansvaret for en klar afgørelse påhviler myndigheden.

2. Usaglig begrundelse og forkert retsgrundlag: Kommunens påbud var primært begrundet i lokalplanens bestemmelser om at bevare et grønt udtryk. Vejdirektoratet fastslog, at en afgørelse efter vejlovgivningen skal baseres på saglige, vej- og trafikrelaterede hensyn. Kommunen havde ikke foretaget en konkret vurdering efter Privatvejsloven, men havde i stedet sat sit skøn under regel ved udelukkende at henvise til lokalplanen. Dette er i strid med princippet om lex specialis, hvor den specifikke lov (privatvejsloven) har forrang.

Kommunen skulle have vurderet, om der var vejtekniske eller trafikale grunde til at nægte befæstningen og skulle have behandlet sagen som en lovliggørelsessag efter Privatvejslovens § 99.

Konklusion

Vejdirektoratet ophævede kommunens påbud. Sagen blev sendt tilbage til kommunen, som nu skal træffe en ny afgørelse. I den nye behandling skal kommunen foretage en konkret og saglig vurdering baseret på privatvejslovens regler, herunder vejtekniske og trafikale hensyn. Æstetiske hensyn fra en lokalplan kan indgå i vurderingen, men kan ikke alene bære en afgørelse truffet efter vejlovgivningen.

Vejdirektoratet ophæver kommunens afgørelse. Sagen hjemvises til fornyet behandling.