Nægtet momsfradrag for vognmandsydelser pga. manglende bevis for levering og betaling

Sagen omhandler en enkeltmandsvognmandsvirksomhed, der blev nægtet fradrag for købsmoms på 132.225 kr. for perioden 1. januar - 31. december 2011. Udgifterne vedrørte angiveligt ydelser købt hos en underleverandør, [virksomhed2].

SKAT nægtede fradraget med henvisning til, at det ikke var dokumenteret, at de fakturerede ydelser reelt var leveret og betalt. SKAT påpegede, at der manglede dokumentation for de påståede kontantbetalinger, at fakturaerne var uspecificerede, og at underleverandøren ikke havde angivet moms og var afmeldt fra momsregistrering i en del af perioden. Desuden fandt SKAT det urealistisk, at underleverandøren havde kunnet udføre kørslen, da denne ikke havde et passende køretøj registreret.

Virksomheden argumenterede for, at ydelserne var reelt leveret, og fremlagde fakturaer med kvittering for kontant betaling samt en erklæring fra underleverandøren. Virksomheden henviste til EU-domstolens praksis (bl.a. sag C-438/09), der fastslår, at en leverandørs manglende momsregistrering ikke i sig selv kan fratage køberen fradragsretten. Endvidere mente virksomheden at have en berettiget forventning, da SKAT ved en tidligere kontrol af indkomståret 2008 havde godkendt en lignende praksis med kontant betaling af underleverandører.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og nægtede fradrag for købsmoms på 132.225 kr.

Retten fandt, at bevisbyrden for, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, påhviler den afgiftspligtige, jf. Momsloven § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. I den konkrete sag var det ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at virksomheden havde modtaget de momspligtige ydelser.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende punkter:

• Der manglede fakturaer udstedt til virksomheden for en del af de fratrukne omkostninger.
• For de fremlagte fakturaer var der ingen dokumentation for betaling.
• Omfanget og arten af de leverede ydelser var ikke tilstrækkeligt specificeret eller godtgjort.
• Det var ikke dokumenteret, hvem der reelt havde udført arbejdet, eller hvordan det var sket.

En erklæring fra underleverandøren, [virksomhed2], om at arbejdet var udført, blev ikke tillagt betydning, bl.a. fordi [virksomhed2] ikke havde angivet levering af ydelserne til SKAT. Retten afviste også, at virksomheden kunne have en berettiget forventning baseret på en tidligere kontrol, da der ikke forelå en direkte og entydig tilkendegivelse fra SKAT. Endelig fastslog retten, at en eventuel fradragsret for en driftsomkostning efter Statsskatteloven § 6 ikke automatisk medfører ret til momsfradrag.