Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede, hvorvidt en option (cap) på 20.000.000 kr. havde tilknytning til klagerens landbrugsvirksomhed, hvilket var afgørende for fradragsret for udgifter til capen i henhold til Kursgevinstloven § 32, stk. 1, 2. pkt..
Klageren drev landbrugsvirksomhed, og i 2009 overtog han sin fars andel af virksomheden. Virksomheden havde en betydelig omsætning og en stor prioritets- og bankgæld, herunder lån i både danske kroner og euro. I februar 2007 indgik virksomheden en OTC-optionsaftale (cap) med [finans1] med en teknisk hovedstol på 20.000.000 kr. og en beskyttet rentesats på 5,00 % p.a. baseret på DKK-CIBOR. Aftalen løb til 2016, og virksomheden betalte kvartalsvise præmier.
SKAT havde forhøjet virksomhedens indkomst med 67.220 kr. i indkomståret 2009 og 125.248 kr. i indkomståret 2010, da de ikke godkendte fradrag for udgifter til capen. SKATs begrundelse var, at en finansiel kontrakt for at have erhvervsmæssig tilknytning skulle indeholde samme valuta som det bagvedliggende lån. Da euro blev anset for en fremmed valuta, og capens tekniske hovedstol på 20.000.000 kr. oversteg den variabelt forrentede gæld i danske kroner (ca. 15,4 mio. kr. pr. 30. april 2008), fandt SKAT ikke, at capen havde tilknytning til virksomheden. SKAT justerede også kapitalafkastgrundlaget og rentekorrektionen som følge heraf.
Klageren nedlagde påstand om godkendelse af det selvangivne resultat og kapitalafkastgrundlag. Han argumenterede for, at rentecapen var indgået for at sikre hele den erhvervsmæssige gæld mod rentestigninger, idet der var en ekstrem nær sammenhæng mellem den variable rente i danske kroner (CIBOR) og den variable rente i euro (EURIBOR). Klageren mente, at det ikke var et krav om fuldstændig sammenhæng mellem capen og de enkelte lån, og henviste til tidligere afgørelser som SKM2007.573, SKM2003.309 VLD og SKM2003.36 LSR for at understøtte sin opfattelse af erhvervsmæssig tilknytning. Han påpegede også, at SKAT Jura i en anden sag havde tilkendegivet, at en forskel i euro og danske kroner ikke havde betydning på grund af den valutariske sammenhæng. Subsidiært påstod klageren, at ændringerne vedrørende virksomhedsordningen ikke var gyldigt foretaget, eller at der skulle tages hensyn til ændringerne ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget og ændringen i kapitalafkastsatsen.
Landsskatteretten lagde til grund, at SKAT havde nedsat kapitalafkastsatsen og imødekommet klagerens ønsker om at ændre overskudsdisponeringen, hvilket adresserede de subsidiære påstande.
Vedrørende hovedspørgsmålet om fradragsret for udgifter til rentecapen, bemærkede Landsskatteretten følgende:
Landsskatteretten fandt det derfor ikke godtgjort, at capen blev indgået med det formål at sikre klageren mod rentestigninger på klagerens variabelt forrentede realkreditlån i danske kroner. Det var heller ikke godtgjort, at capen sikrede klageren mod, at den variable rente på klagerens lån i euro oversteg 5 %.
Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs forhøjelse af virksomhedens indkomst i 2009 og 2010 med henholdsvis 67.220 kr. og 125.248 kr.

Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)



Sagen omhandler en klage over Skatteankenævnets afgørelse om ikke at godkende fuldt fradrag for tab på valutaswap for indkomstårene 2008 og 2009. Klageren, der var lønmodtager og drev en landbrugsvirksomhed, havde indgået forskellige finansielle kontrakter, herunder valutaswaps og valutaterminsforretninger. Skatteankenævnet havde forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 137.375 kr. (2008) og 54.422 kr. (2009), idet tabene på valutaswappen kun blev godkendt som kildeartsbegrænsede tab til fremførsel.
Skatteankenævnet var enig med SKAT i, at klageren ikke drev virksomhed med handel med finansielle produkter. For at tabene på valutaswappen kunne fratrækkes ved opgørelsen af den erhvervsmæssige indkomst, skulle de have tilknytning til klagerens landbrugsvirksomhed. Nævnet henviste til betingelserne i TS-cirkulære 2000-32 og Ligningsvejledningen for 2008 og 2009, afsnit A.D.2.18.4, som kræver, at:
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).
Nævnet fandt, at selvom euroen har en beskeden kursrisiko over for danske kroner, er den i relation til kursgevinstloven en fremmed valuta. Da klageren i 2008 indfriede det kreditforeningslån, som swappen i 2007 var tilknyttet, skulle der foretages en ny vurdering af swappens erhvervsmæssige tilknytning. Efter låneomlægningen var betingelserne i TS-cirkulære 2000-32 ikke længere opfyldt, hvorfor swappen ikke længere kunne anses for erhvervsmæssig.
Klageren påstod, at forhøjelsen af indkomsten skulle nedsættes til 0 kr. Klageren argumenterede, at dispositionerne alene var båret af et ønske om at begrænse virksomhedens samlede finansielle udgifter. Klageren anså de finansielle aftaler som en "skygge" til den aktuelle låneportefølje og ikke som ren spekulation. Klageren var uenig i, at kontraktens løbetid og beløbsstørrelse til enhver tid skulle være holdt inden for det erhvervsmæssige valutalåns næste termin og restgæld. Klageren mente, at det afgørende var en tilstrækkelig sammenhæng på tidspunktet for indgåelse af kontrakten, uanset efterfølgende begivenheder. Klageren henviste til SKM2009.152 SR, hvor en swap på en kassekredit blev anset for erhvervsmæssig, selvom hovedstolen ikke havde en konstant sammenhæng med lånets restgæld. Klageren var desuden uenig i, at euroen er en fremmed valuta i relation til kursgevinstloven, da Danmark fører en fastkurspolitik over for euroen, hvilket minimerer valutakursudsving. Subsidiært påstod klageren et forholdsmæssigt fradrag på tidspunktet for låneomlægningen.

Sagen omhandler en landbrugsvirksomheds ret til at fratrække tab på en renteswap i indkomsten. Skatteankenævnet havde fo...
Læs mere
Sagen omhandler klagerens fradrag for tab på en valutaswap og valutaterminsforretninger i indkomstårene 2009 og 2010. Kl...
Læs mere