Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar - Manglende dokumentation og grov uagtsomhed

Sagen omhandler en virksomheds momstilsvar for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007, som SKAT havde forhøjet ved en ekstraordinær genoptagelse. Virksomheden, der var registreret i både Frankrig og Danmark, leverede konsulentydelser og havde angivet en lav dansk salgsmoms i forhold til de faktiske indtægter på en dansk bankkonto. Virksomheden mente, at ydelserne var leveret fra Frankrig og omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt, hvorfor de danske kunder skulle have afregnet momsen. Virksomheden anførte desuden, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af en sagsbehandlingsfejl ved henvisning til forkert lovgrundlag for den ekstraordinære genoptagelse, og at fristerne for genoptagelse var overskredet.

Faktiske omstændigheder

Virksomheden, et I/S, drev konsulentvirksomhed med personalerådgivning. Indehaveren udførte primært arbejdet fra hjemmet i Frankrig, men også i Danmark. Virksomheden var momsregistreret i begge lande. SKAT konstaterede, at virksomheden i 2007 havde indsat 596.382,38 kr. på en dansk bankkonto fra danske kunder, men kun angivet 17.143 kr. i dansk salgsmoms. Virksomheden havde ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for indtægter og udgifter, idet disse angiveligt var bortkommet ved flytning. En konsulentaftale med en dansk kunde, [virksomhed2] A/S, angav den danske virksomhed som leverandør.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede momstilsvaret med 101.629 kr. for 2007. Forhøjelsen var baseret på en beregning af salgsmoms af den konstaterede omsætning på 596.382,38 kr. og en justering af købsmomsfradrag. SKAT begrundede den ekstraordinære genoptagelse med nye oplysninger fra bankkontoudtog og udgifter til [virksomhed3], som dokumenterede en stor omsætning med danske virksomheder og betydeligt ophold i Danmark. SKAT henviste til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 som hjemmel for genoptagelsen, men erkendte senere, at Skatteforvaltningsloven § 32 rettelig skulle have været anvendt for momsforhold.

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden påstod nedsættelse af momstilsvaret og gjorde gældende, at konsulentydelserne var leveret fra den franske virksomhed og derfor ikke skulle momsbelægges i Danmark, men var omfattet af omvendt betalingspligt. Virksomheden henviste til, at den franske revisor havde rådgivet om, at moms ikke skulle afregnes i Danmark for arbejde udført fra Frankrig. Det blev også anført, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af den fejlagtige lovhenvisning og overskridelse af de ordinære frister for genoptagelse. Virksomheden bestred, at den havde handlet groft uagtsomt, og fremhævede manglen på dokumentation som følge af bortkomne bilag og virksomhedens lukning i Frankrig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog indledningsvist stilling til, om SKATs afgørelse var ugyldig på grund af en mangelfuld begrundelse. SKAT havde henvist til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 (vedrørende indkomstskat) i stedet for Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1 (vedrørende afgiftstilsvar) for den ekstraordinære genoptagelse. Retten fandt, at begrundelsen var mangelfuld i henhold til Forvaltningsloven § 24, stk. 1, men anså fejlen for uvæsentlig, da de to bestemmelser indholdsmæssigt var identiske, og fejlen ikke havde medført en materielt forkert afgørelse. Afgørelsen blev derfor ikke anset for ugyldig.

Retten skulle herefter vurdere momspligten for konsulentarbejdet. Virksomheden argumenterede for, at ydelserne var leveret fra en fransk virksomhed og dermed omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt, jf. Momsloven § 46, stk. 1. Landsskatteretten lagde dog til grund, at leverancerne til de danske kunder var foretaget af den danskregistrerede virksomhed, da konsulentaftalen var indgået med denne, og betalingerne var indsat på dens danske bankkonto. Der var derfor ikke grundlag for omvendt betalingspligt, og virksomheden var betalingspligtig for salgsmoms af de danske indtægter, jf. Momsloven § 4, stk. 1.

Vedrørende opgørelsen af momstilsvaret fandt Landsskatteretten, at virksomheden skulle betale salgsmoms af de indsætninger, der fremgik af kontoudskriften for 2007. Retten fandt heller ikke grundlag for at ændre SKATs ansættelse af købsmomsen, da virksomheden ikke havde dokumenteret yderligere fradragsberettigede udgifter, jf. Momsloven § 37, stk. 1. Landsskatteretten var dog enig med Skattestyrelsen i, at der var en fortegnsfejl i SKATs oprindelige beregning af den samlede regulering. Den korrekte forhøjelse af momstilsvaret blev derfor fastsat til 102.635 kr. (102.132 kr. i salgsmoms + 503 kr. i for meget fratrukket købsmoms).

Endelig vurderede retten, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, herunder om virksomheden havde handlet groft uagtsomt, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten fandt, at virksomheden havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have opgjort og angivet korrekte momsangivelser. Dette blev begrundet med beløbets størrelse og manglen på fakturaer eller anden dokumentation for de afgiftspligtige leveringer. Retten konstaterede desuden, at SKAT havde overholdt fristerne i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, da de først fik kendskab til de urigtige momsforhold den 30. maj 2012 og varslede ændringen inden for 6-månedersfristen.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse vedrørende beløbets størrelse, men stadfæstede afgørelsen i øvrigt.