Landsskatteretten stadfæster efteropkrævning af moms for holdingselskab – Begrænset fradragsret efter Momsloven § 38, stk. 2

Sagen omhandlede et holdingselskabs delvise momsfradrag for perioden 1. juni 2009 til 31. december 2011, hvor SKAT havde efteropkrævet 497.790 kr. i moms. Selskabet, der var under konkursbehandling, var et holdingselskab, som ejede kapitalandele i datterselskaber, der drev virksomhed med udlejning af fast ejendom. Indtil medio 2010 drev selskabet selv momspligtig udlejningsvirksomhed, hvorefter aktiviteten blev solgt til et datterselskab. Selskabets væsentligste aktiviteter var administration af dattervirksomheder og deres ejendomme.

Selskabets aktiviteter og omkostninger

Selskabet havde i regnskabsårene 2009/2010 og 2010/2011 ingen nettoomsætning eller personaleomkostninger, men afholdt betydelige eksterne omkostninger til revisionsfirma, regnskabsassistance og direktørhonorar. Selskabet havde i længere tid fuldt ud fradraget indgående afgift, men revisor oplyste, at der ikke var anvendt delvis fradragsret, da omkostningerne var relateret til både afvikling af modervirksomhedens momspligtige aktiviteter og håndtering af datterselskabernes udlejningsaktiviteter.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT efteropkrævede moms med henvisning til Momsloven § 38, stk. 2, da der alene var godkendt delvis fradrag. SKAT henviste til fast retspraksis (C-60/90 Polysar, C-142/99 Floridienne og Berginvest), hvorefter et holdingselskab, der kun besidder kapitalinteresser uden at gribe ind i administrationen, ikke er momspligtigt. Fradragsretten forudsætter en direkte og umiddelbar tilknytning mellem indgående og udgående momspligtige transaktioner, eller at udgifterne indgår i generalomkostningerne for den økonomiske virksomhed, jf. C-496/11 Portugal Telecom.

SKAT fandt ingen udgifter, der udelukkende kunne henføres til momspligtige aktiviteter eller til besiddelse af kapitalandele. Fradragsretten blev derfor skønsmæssigt begrænset efter Momsloven § 38, stk. 2. SKAT differentierede fradragsprocenten for fire omkostningsgrupper (revisionsfirma, regnskabsassistance, direktørløn og øvrige) for at afspejle omlægningen af de momspligtige aktiviteter i kontrolperioden. SKAT afviste at tage hensyn til efterfakturering af ydelser til datterselskaberne, da faktureringen var sket sent (efter kontrolstart) og ikke løbende, og den manglende fakturering blev anset for pleje af ejerinteresser.

SKATs opgørelse af fradragsretten var som følger:

Konkursboets anbringender

Konkursboet fastholdt, at selskabet i hele perioden havde drevet momspligtig virksomhed udover at virke som holdingselskab, herunder administration og teknisk bistand til datterselskaberne. Boet anførte, at den sene efterfakturering af ydelser til datterselskaberne (som var faktureret med moms i 2012 for tidligere perioder) skulle indgå i vurderingen af den skønsmæssige fradragsret, da hensigten havde været at fakturere omkostningerne. Boet henviste til, at skønnet skulle udøves objektivt og tage højde for momssystemets neutralitetsprincip, og at SKATs skøn var misvisende og baseret på forkerte antagelser, da det ikke tog højde for den ændrede aktivitet og den faktiske udførelse af momspligtige ydelser, uanset sen fakturering. Boet henviste til EU-Domstolens dom i sag C-320/17 (Marle Participations SARL) og et udkast til styresignal, der udvidede adgangen til momsfradrag for holdingselskaber, der griber ind i administrationen og iværksætter momspligtige transaktioner.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt SKAT med rette havde efteropkrævet selskabet 497.790 kr. i moms for perioden 1. juni 2009 til 31. december 2011, idet der alene var godkendt delvis fradrag for moms af afholdte udgifter efter Momsloven § 38, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt ikke, at det var godtgjort, at SKATs kriterier og udøvelse af skønnet var misvisende. Retten lagde vægt på følgende:

• Efterfakturering: Der var ikke mulighed for at tage hensyn til den foretagne efterfakturering af ydelser til datterselskaberne. Dette skyldtes, at faktureringen ikke var foregået løbende, og at den manglende fakturering måtte anses for pleje af kapital-/ejerinteresser, især da den var begrundet i datterselskabernes økonomiske problemer. Der var ikke dokumenteret opstart af en ny økonomisk aktivitet.
• Aktivitetsændring: Det var ikke dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at selskabets aktivitet i den omhandlede periode var ændret udover den ændring, som SKAT allerede havde taget hensyn til ved skønnet.
• Skønnets udøvelse: SKAT havde ved udøvelsen af skønnet taget hensyn til momslovens og momsdirektivets formål og opbygning for objektivt at fastsætte et momsfradrag, der afspejlede forholdet mellem momspligtige aktiviteter og aktiviteter uden for momslovens anvendelsesområde. Skønnet ansås for at være udøvet på rette vis, og neutralitetsprincippet var taget i betragtning.

Henvisning til EU-Domstolens praksis

Landsskatteretten bemærkede i relation til konkursboets henvisning til EU-Domstolens afgørelse i sag C-320/17 (Marle Participations SARL), at denne sag adskilte sig fra nærværende. I den foreliggende sag havde selskabet ikke løbende leveret og faktureret momspligtige ydelser til datterselskaberne. Selskabet havde købt administrationsydelser fra et kontrolleret selskab, men havde ikke viderefaktureret disse løbende til datterselskaberne. Derfor var det ikke godtgjort, at selskabet havde iværksat transaktioner, der var undergivet moms til datterselskaberne, og selskabet var således ikke omfattet af den udvidede adgang til fradragsret for købsmoms i holdingselskaber, som konkursboet påberåbte sig via udkastet til styresignal.

Vedrørende selskabets fremleje af lokaler bemærkede Landsskatteretten, at SKAT ikke havde tillagt det nævneværdig betydning, at der rettelig var tale om momsfritaget udlejning.

Samlet set kunne Landsskatteretten ikke tilslutte sig konkursboets (selskabets tidligere repræsentants) anbringender om, at SKATs skøn var misvisende og ukorrekt, og SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.