Genanbringelse af ejendomsavance i landbrugsejendom - Udlejning af hestebokse ikke anset for erhvervsmæssig virksomhed

Sagen omhandler en klagers ønske om genanbringelse af ejendomsavance fra salget af ejendommen [adresse1] i anskaffelsessummen for den nyerhvervede landbrugsejendom [adresse2] i indkomståret 2008. Klageren selvangav genanbringelse af 11.774.040 kr., men ønskede i klagen 9.874.130 kr. genanbragt. Skatteankenævnet godkendte genanbringelse af 6.325.745 kr., hvoraf 4.615.630 kr. vedrørte jorden, og 1.710.115 kr. vedrørte den erhvervsmæssige del af bygningerne. Uenigheden drejede sig primært om den erhvervsmæssige andel af anskaffelsessummen for de anskaffede bygninger.

Faktiske oplysninger

Klageren solgte en bebygget landbrugsejendom ([adresse1]) i april 2008 og erhvervede en ny landbrugsejendom ([adresse2]) i oktober 2008. Ejendommen [adresse2] havde et jordtilliggende på ca. 18 ha, som var bortforpagtet. På ejendommen var der fire bygninger ifølge BBR-registeret pr. 1. oktober 2008: en bygning til ”anden helårsbebølse” (værksted med bebølseslejlighed) og tre bygninger til landbrug (foderrum, hestestald, lade/maskinhal). Senere BBR-oplysninger viste yderligere to bygninger opført i 2008 (stuehus og landbrugsbygning).

SKAT besigtigede ejendommen i 2011 og beskrev bygningernes anvendelse. Klagerens repræsentant oplyste, at driftsbygningerne blev anvendt til udlejning af bebølse og værksted, hestehold (inkl. udlejning af hestebokse), og at forpagteren af jorden havde brugsret til lade/maskinhal. Halmfyret anvendtes til opvarmning af bebølse og seletøjsrum. Klageren havde private heste til avl, men intentionen var at sælge dem og drive erhvervsmæssig udlejning af hestebokse. Der var begrænset indtægt fra hesteudlejning i 2009 og 2010, men stigende indtægter i 2011 og 2012. Klageren reklamerede for hesteboksene via annonce og mund til mund.

SKAT og skatteankenævnet opgjorde den genanbringelsesberettigede del af bygningernes anskaffelsessum til 1.710.115 kr. De anså hestestald og foderrum for ikke-erhvervsmæssigt benyttet og skønnede den erhvervsmæssige andel af laden/maskinhallen baseret på anvendelse af forpagter og opvarmning af erhvervsmæssige arealer.

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at der skulle ske genanbringelse af 9.874.130 kr. Han argumenterede for, at værkstedet altid havde været erhvervsmæssigt anvendt, og at hestestalden og foderrummet skulle anses for 50 % erhvervsmæssige, da hesteboksudlejningen var tiltænkt som erhvervsmæssig virksomhed, på trods af opstartsvanskeligheder og finanskrisen. Klageren fremhævede, at udlejningen af hestebokse ville give overskud, da lejere selv stod for pasning og foder. For laden/maskinhallen argumenterede klageren for, at forpagterens brugsret gjorde den fuldt erhvervsmæssig, og at opbevaring af halm til egen anvendelse var af liden betydning. Han henviste til Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A og praksis som TfS2008.1135.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at der var givet rettidig meddelelse om genanbringelse i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A, stk. 2, nr. 2. Retten fandt, at det ikke fremgår af Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A, stk. 2, at den erhvervede ejendom skal anvendes erhvervsmæssigt straks efter købet eller inden for fristerne i bestemmelsen. Dog skal der på erhvervelsestidspunktet være planer om erhvervsmæssig drift, og ejendommen skal benyttes erhvervsmæssigt inden for rimelig tid efter erhvervelsen, jf. praksis som SKM2008.801ØLR.

Hestehold og foderrum

Retten vurderede, at klageren ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at virksomheden med udlejning af hestebokse havde udsigt til at give et resultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger. Dette blev vurderet ud fra en konkret bedømmelse af, om driften kunne betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigte et rimeligt driftsresultat, jf. TfS 1994.364 og SKM2009.24HR. Retten lagde vægt på følgende:

• Der var ikke overskud i 2009.
• Indtægterne i 2010 var kun 6.400 kr.
• Der er faste udgifter forbundet med udlejningen (el, vand, strøelse, vedligeholdelse, forsikring).
• De samlede driftsudgifter for ejendommen var betydelige i 2010, 2011 og 2012.
• Klageren havde 5-6 private heste i stalden ved erhvervelsen, som først blev solgt i foråret 2013.
• Der var kun indrykket én annonce i august 2009.

På denne baggrund ansås hestestald (bygning 4) og foderrum (bygning 3) ikke for anvendt erhvervsmæssigt inden for rimelig tid efter erhvervelsen. Derfor kunne genanbringelsesreglen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A ikke anvendes for disse bygninger.

Værksted og lade/maskinhal/halmfyr

Retten fandt ikke anledning til at tilsidesætte skatteankenævnets skøn over den erhvervsmæssige andel af værksteds- og bebølsesbygningen (bygning 2) og laden/maskinhallen/halmfyret (bygning 5). Det blev lagt til grund, at arealerne var som oplyst af repræsentanten.

• Værksted og bebølsesbygning (bygning 2): Udlejning til bebølse anses ikke for erhvervsmæssig anvendelse, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A, stk. 1, 4. pkt.. Bygningen indeholdt også private garager og opbevaringsrum.
• Lade/maskinhal/halmfyr (bygning 5): Opbevaring af halm til opvarmning af bebølsen (inkl. den udlejede lejlighed) og seletøjsrum samt til hestene blev ikke anset for erhvervsmæssig anvendelse. Møddingpladsen blev heller ikke anset for erhvervsmæssig. Det fremgik ikke af den oprindelige forpagtningskontrakt, at laden skulle benyttes af forpagteren. Retten bemærkede, at skatteankenævnet havde anset 1/3 af laden for erhvervsmæssigt anvendt af forpagteren.

Landsskatteretten stadfæstede herefter skatteankenævnets afgørelse, hvilket fastholdt den godkendte genanbringelse på 6.325.745 kr.