Afslag på genanbringelse af ejendomsavance da landbrugsdrift ikke blev anset for erhvervsmæssig
Dato
17. juni 2015
Hoved Emner
Ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Genanbringelse, Ejendomsavance, Erhvervsmæssig virksomhed, Rentabilitetsvurdering, Bortforpagtning, Hobbyvirksomhed, Bevisbyrde
Lovreferencer
Sagen omhandler en klage over afslag på genanbringelse af en ejendomsavance på 1.174.083 kr. ved salg af en landbrugsejendom ([adresse2]) og køb af en ny ([adresse1]). Klageren argumenterede for, at den solgte ejendom var drevet erhvervsmæssigt med henblik på produktion af pyntegrønt og juletræer, selvom den endnu ikke havde givet overskud på grund af en lang opstartsfase og stormfald. Den nyerhvervede ejendom var ligeledes startet op med planteavl og fjerkræ, og der var fremlagt budgetter, som viste en forventet fremtidig rentabilitet.
SKAT og Skatteankenævnet fandt, at betingelserne for genanbringelse ikke var opfyldt. Vurderingen var baseret på følgende:
- Den solgte ejendom ([adresse2]): Havde konsekvent givet underskud i ejerperioden (1999-2009). En væsentlig del af jorden havde været bortforpagtet, hvilket ifølge Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed. Driften med pyntegrønt blev ikke anset for at have den fornødne intensitet og rentabilitet til at kunne karakteriseres som erhvervsmæssig.
- Den købte ejendom ([adresse1]): De opnåede driftsresultater var beskedne, og de fremlagte budgetter blev ikke tillagt vægt, da de ikke afspejlede de faktiske resultater. Indtægter fra klagerens samlevers bilreparationer og anlægsgartneropgaver blev ikke medregnet i vurderingen af ejendommens drift.
Da den solgte ejendom ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet, kunne avancen ikke genanbringes i den nye ejendom.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten fastslog, at muligheden for at genanbringe en ejendomsavance i en ny ejendom i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A forudsætter, at både den solgte og den købte ejendom anvendes erhvervsmæssigt. Loven specificerer i § 6 A, stk. 1, 4. pkt., at udlejning af fast ejendom ikke betragtes som erhvervsmæssig virksomhed i denne sammenhæng.
Vurdering af den solgte ejendom ([adresse2])
Klageren ejede ejendommen fra 1999 til 2009. Landsskatteretten konstaterede, at driften havde genereret underskud i alle år frem til salgsåret 2009. I 2009 stammede den primære indtægt fra bortforpagtning af 5 hektar jord, hvilket eksplicit er undtaget fra begrebet erhvervsmæssig virksomhed i loven. Retten fandt det ikke bevist, at der havde været noget reelt afkast fra den planlagte produktion af pyntegrønt. På denne baggrund konkluderede Landsskatteretten, at ejendommen ikke havde været drevet som en erhvervsmæssig virksomhed i klagerens ejertid.
Vurdering af den købte ejendom ([adresse1])
For så vidt angår den nyerhvervede ejendom, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort eller dokumenteret, at driften ville opnå et rimeligt driftsresultat, jf. praksis fra Højesteret (TfS 1994.364). De fremlagte regnskaber for 2010 og 2011 viste, at de budgetterede resultater ikke var blevet realiseret.
Samlet konklusion
Da den solgte ejendom ([adresse2]) ikke blev anset for at være drevet erhvervsmæssigt, var betingelserne for genanbringelse af ejendomsavancen ikke opfyldt. Det var derfor ikke muligt at genanbringe avancen i den nye ejendom ([adresse1]), uanset hvordan driften af denne blev vurderet.
Landsskatteretten stadfæstede derfor skatteankenævnets afgørelse.
Lignende afgørelser