Landsskatteretten stadfæster skatteforhøjelse vedrørende ubeskattet løn overført til "bogen"

Klageren anerkendte eksistensen af ”bogen”, men gjorde gældende, at en stor del af de opsparede timer var afspadseret, og resten var udbetalt i 2008 ved fratrædelse. Klageren hævdede, at ”bogen” primært blev brugt til at holde styr på overarbejdstimer, der skulle afspadseres inden for tre måneder, og at private indkøb via ”bogen” blev afregnet kontant. Klageren bestred også at have modtaget bonus for mersalg i 2008, da han var bygningsingeniør og ikke salgskonsulent.

Subsidiært gjorde klageren gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig, da fristerne for genoptagelse ikke var overholdt. Klageren anførte, at SKAT ikke havde overholdt reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, idet SKAT senest den 27. oktober 2009 havde kendskab til de relevante oplysninger, men først fremsendte forslag til afgørelse den 28. april 2010. Klageren mente også, at SKATs begrundelse for den ekstraordinære genoptagelse og overholdelse af reaktionsfristen var utilstrækkelig i henhold til Forvaltningsloven § 24.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at der i [virksomhed1] A/S eksisterede et uofficielt lønregnskab, kaldet ”bogen”, hvor en del af medarbejdernes løn, herunder overtidsbetaling og akkordtillæg, ikke blev udbetalt, men i stedet registreret i ”bogen”. Disse ubeskattede beløb kunne anvendes til indkøb af byggematerialer og lignende. Klageren havde ifølge et Excel-regneark med klageren som forfatter benyttet ”bogen” til private indkøb.

Klagerens forklaring om, at han havde afspadseret løn og ferietillæg m.v. i ”bogen”, blev ikke anset for godtgjort. Ligeledes blev det ikke godtgjort, at private indkøb foretaget via ”bogen” efterfølgende var betalt kontant. Landsskatteretten fandt det med rette, at klageren var beskattet af løn, ferietillæg m.v. overført til ”bogen”.

Da klageren havde modtaget ubeskattede midler fra [virksomhed1] A/S, fandtes betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 at være opfyldt, og klageren var derfor ikke omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. SKAT havde fremsendt et begrundet forslag til afgørelse den 28. april 2010, og afgørelsen blev truffet den 3. juni 2010. Ændringen af skatteansættelsen for årene 2006, 2007 og 2008 var derfor sket inden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Landsskatteretten fastslog, at reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 ikke gælder, hvis forhøjelsen er varslet inden udløbet af den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Dette blev begrundet med lovhistorikken bag bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, som giver SKAT mulighed for at genoptage skatteansættelsen inden for den ordinære ansættelsesfrist for personer med enkle økonomiske forhold, når en af betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 er opfyldt, uden at skulle iagttage reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

SKATs afgørelse opfyldte kravene til begrundelse i Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2, da den henviste til de anvendte retsregler og de faktiske forhold, der var tillagt betydning. Det blev bemærket, at det ikke var en fejl, at afgørelsen ikke indeholdt en yderligere begrundelse for SKATs standpunkt vedrørende de subjektive forhold, jf. SKM2008.702.HR.

Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse for alle indkomstårene.

Klageren bestred forhøjelsen og anførte, at han ikke havde modtaget ubeskattet løn. Han forklarede, at han havde foretaget kontante indbetalinger til ”bogen” for at kunne købe materialer via selskabet og opnå rabatter. Han afviste, at de 20 kr. pr. time var ubeskattet løn, og hævdede, at alle hans overarbejdstimer var blevet udbetalt som ”overskud” og beskattet. Klageren gjorde desuden gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af manglende overholdelse af fristerne for genoptagelse og mangelfuld begrundelse.

Klagerens argumenter vedrørende frister og begrundelse

Klagerens repræsentant argumenterede subsidiært for, at forhøjelsen var ugyldig, idet:

• SKAT ikke havde overholdt den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 ikke var opfyldt, da klageren ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
• SKATs afgørelse ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22, da der ikke var givet en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor klageren blev anset for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
• SKAT ikke havde overholdt reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da SKAT allerede senest ultimo oktober 2009 havde kendskab til de relevante oplysninger, men først fremsendte forslag til afgørelse den 29. september 2011. Klageren henviste til, at SKATs kendskabstidspunkt var objektivt, og at SKAT havde haft adgang til alle oplysninger i forbindelse med en granskning af koncernen i efteråret 2008 og en dataspejling i september 2009.

SKAT fastholdt, at klageren havde handlet groft uagtsomt, og at fristerne derfor var suspenderet. SKAT anførte, at afgørelsen var tilstrækkeligt begrundet, og at reaktionsfristen ikke gjaldt, da ændringen var sket inden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26.