Manglende dokumentation for pensionsindbetalinger - Forhøjelse af indkomst

Sagen omhandlede, hvorvidt klageren havde en berettiget forventning om, at allerede godkendte fradrag for indbetalinger på en pensionsordning i 2007 og 2008 ikke senere kunne ændres af told- og skatteforvaltningen, samt om et tilsvarende fradrag herefter også skulle godkendes i 2009.

Klageren havde i 2007, 2008 og 2009 hvert år fradraget 50.000 kr. som bidrag til pensionsordninger i medfør af Personskatteloven § 3, stk. 2, jf. Pensionsbeskatningsloven § 18, stk. 3. Sidstnævnte paragraf fastsætter, at fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med løbende udbetalinger skal fordeles over en periode på 10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.

SKAT havde sammenholdt klagerens fradrag med oplysninger fra pensionsselskaber og konstaterede en difference på 50.000 kr. for de omhandlede år, relateret til et angiveligt indskud på 500.000 kr. i 2001. Klageren havde ikke kunnet fremlægge dokumentation for dette indskud, men alene en årsoversigt fra december 2007 vedrørende et ratepensionsdepot. Skatteankenævnet bemærkede, at det faktuelle grundlag for ansættelserne i 2007 og 2008 var mangelfuldt, og at klageren ikke havde rådet bod på dette i forbindelse med ligningen for 2009, trods anmodninger om dokumentation.

Skatteankenævnet vurderede, at det ikke var godtgjort, at der var indskudt 500.000 kr. på en privattegnet pensionsordning i 2001. Vedrørende klagerens påberåbelse af forventningsprincippet anførte skatteankenævnet, at der ikke efter praksis kan støttes ret på en forhåndstilkendegivelse, der er givet efter en disposition er foretaget, og ej heller hvis ansættelsen bygger på et ukorrekt faktisk grundlag. Skatteankenævnet henviste til Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27 som hjemmel til at ændre tidligere ansættelser, selvom SKAT tidligere havde godkendt et fradrag, hvis ansættelsen var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren fastholdt sin påstand om nedsættelse af forhøjelsen til 0 kr., idet han mente, at SKAT ikke kunne ændre de godkendte fradrag for 2007 og 2008 ved en senere ligning af 2009, og at afgørelserne for 2007 og 2008 var lagt til grund ved selvangivelsen for 2009 i medfør af forventningsprincippet. Klageren oplyste desuden, at han var flyttet og ikke havde kunnet finde de gamle papirer, som muligvis var smidt ud på grund af forældelsesreglerne.

SKATs opgørelse over fradrag og oplyste beløb fra pensionsselskaber viste følgende differencer:

| År | Årsopgørelsen felt 416 fradrag pension | Oplyst af pensionsselskaber mv. | Difference | Bemærkninger |

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, hvilket medførte en forhøjelse af den personlige indkomst med 50.000 kr. for hvert år. Begrundelsen var som følger:

• Told- og skatteforvaltningen havde udsendt varsel inden udløbet af den ordinære frist for ændringer i ansættelsen af indkomst, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.
• Det forhold, at told- og skatteforvaltningen tidligere havde behandlet samme forhold, var ikke til hinder for en ny genoptagelse, da de tidligere afgørelser ikke havde været behandlet af en højere rangerende myndighed, jf. Skatteforvaltningsloven § 14, stk. 1.
• For så vidt angår 2009 blev det bemærket, at der ikke ved told- og skatteforvaltningens godkendelse af fradraget i 2007 og 2008 var skabt en berettiget forventning hos klageren om, at fradraget tillige ville blive godkendt i 2009. Dette skyldtes, at de tidligere afgørelser måtte anses for at hvile på urigtige forudsætninger, idet klageren ikke havde dokumenteret sin ret til fradrag for indbetaling på en pensionsordning i det selvangivne omfang.