Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede en klagers anmodning om fradrag for udgifter til kost og logi i forbindelse med et ophold i USA i perioden 10. september 2008 til 18. december 2008. Klageren, der sammen med sin ægtefælle ejer en tredjedel af selskabet [virksomhed1] ApS, havde medbragt sin ægtefælle og parrets to små børn (født i 2005 og 2006) på rejsen. Klageren ejede desuden en bebølsesejendom og et amerikansk holdingselskab i USA, som ikke var selvangivet i Danmark i 2008.
SKAT nægtede fradrag med henvisning til, at det ikke var dokumenteret, at der var tale om et arbejdsophold, eller at klageren selv havde betalt for arbejdsrelaterede udgifter til kost og logi. SKAT antog, at opholdet kunne have forbindelse med klagerens aktiver i USA og anså udgifterne for at være af privat karakter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2.
Klagerens repræsentant påstod, at der skulle godkendes fradrag for kost og logi med i alt 62.900 kr., jf. Ligningsloven § 9A, stk. 7. Repræsentanten argumenterede for, at klageren havde udført arbejde i USA for det danske selskab [virksomhed1] ApS og havde modtaget løn i hele perioden. Det blev fremhævet, at klagerens visum var et kombineret B1/B2 visum, hvor B1 er et erhvervsvisum, og at et B1 visum forudsætter, at man ikke udfører arbejde for en amerikansk arbejdsgiver, men for en dansk virksomhed. Repræsentanten henviste til SKM2001.520.VLR for at illustrere, at vurderingen af erhvervsmæssig karakter er konkret, og mente, at der i denne sag ikke var tilstrækkeligt grundlag for at nægte fradrag.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at det er en forudsætning for fradrag efter Ligningsloven § 9A, stk. 7, at rejsen er af erhvervsmæssig karakter. Retten fandt ikke, at dette var dokumenteret, idet der manglede dokumentation fra selskabet for, at opholdet var erhvervsbetinget, og klagerens kombinationsvisum samt tilstedeværelsen af små børn på rejsen ikke understøttede en udelukkende erhvervsmæssig karakter. Det forhold, at klageren modtog løn fra selskabet, blev ikke tillagt vægt, da klageren selv var en del af ejerkredsen.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte klageren fradrag for kost og logi i forbindelse med et ophold i USA i perioden 10. september 2008 til 18. december 2008.
Det blev lagt til grund, at det er en forudsætning for fradrag efter Ligningsloven § 9A, stk. 7, at rejsen er af erhvervsmæssig karakter. Landsskatteretten fandt ikke, at dette var dokumenteret, baseret på følgende forhold:
Det forhold, at klageren og ægtefællen havde oppebåret løn fra selskabet under opholdet i USA, kunne ikke tillægges vægt, da ægtefællerne selv var omfattet af ejerkredsen i selskabet.

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.



Sagen omhandlede klagerens anmodning om fradrag for kost og logi i forbindelse med et ophold i USA fra den 10. september 2008 til den 18. december 2008. Klageren, der sammen med sin ægtefælle ejer en tredjedel af selskabet [virksomhed1] ApS, havde rejst til USA med sin ægtefælle og parrets to små børn (født i 2005 og 2006).
SKAT nægtede fradrag for kost og logi, da det ikke var dokumenteret, at der havde været tale om et arbejdsophold, eller at klageren selv havde betalt for arbejdsrelaterede udgifter. SKAT antog, at opholdet kunne have forbindelse med klagerens bebølsesejendom og holdingselskab i USA, som ikke var selvangivet i Danmark i 2008. Uden dokumentation for erhvervsmæssig karakter ansås udgifterne for private og dermed ikke fradragsberettigede, jf. .
To piloter har tabt en sag ved Retten i Holstebro mod Skatteministeriet, da de ikke kunne bevise deres ophold uden for Danmark med andet end kalenderoptegnelser.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Klagerens repræsentant påstod, at der skulle godkendes fradrag for kost og logi med i alt 62.900 kr., jf. Ligningsloven § 9A, stk. 7. Repræsentanten gjorde gældende, at klageren havde udført arbejde i USA for [virksomhed1] ApS i den omhandlede periode og havde modtaget løn herfor. Det blev fremhævet, at klagerens visum var et B1/B2 kombinationsvisum, hvor B1 er et erhvervsvisum, og at et B1 visum forudsætter, at man ikke udfører arbejde for en amerikansk arbejdsgiver, men for en dansk virksomhed. Det blev anført, at det var uden betydning, om klageren havde boet i sin egen ejendom i USA under opholdet. Repræsentanten henviste til SKM2001.520.VLR for at illustrere, at vurderingen af arbejdets omfang er konkret, og fastholdt, at der ikke var hjemmel i praksis til at nægte fradrag for udsendte medarbejdere, der modtager fuld løn under udlandsophold.

Sagen omhandlede en hovedanpartshaver i et vikarbureau, der blev beskattet af yderligere lønindtægt på 127.301 kr. for u...
Læs mere
Sagen omhandlede klagerens fradrag for lønmodtagerudgifter til kost og logi i 2008, som Skatteankenævnet havde nedsat fr...
Læs mere