Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, efter at SKAT oprindeligt havde nedsat klagerens fradrag for rejseudgifter til 0 kr. SKATs oprindelige afgørelse af 17. august 2011, som ikke blev påklaget, var begrundet i, at klageren ikke var ansat i en tidsbegrænset stilling, hvilket er en forudsætning for fradrag efter Ligningsloven § 9 A.
Klageren anmodede den 1. maj 2012 om genoptagelse, men SKAT afslog dette med henvisning til, at der ikke var fremlagt nye oplysninger, der kunne begrunde en genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.
SKAT fastholdt, at de oplysninger klageren fremlagde om ansættelsesforhold og lønudbetalinger, herunder ansættelseskontrakter og lønsedler, allerede var tilgængelige ved den oprindelige sagsbehandling i 2011. SKAT havde vurderet, at der ikke var tale om midlertidige ansættelser, da den første kontrakt ikke indeholdt en tidsbegrænsning, og de efterfølgende kontrakter med samme arbejdsgiver blev anset for forlængelser af den oprindelige faste ansættelse. SKAT lagde vægt på, at arbejdet var udført samme sted, og at [virksomhed1] havde instruktionsbeføjelsen og indberettet lønnen.
Klageren påstod, at skatteansættelserne skulle genoptages, og at han var berettiget til fradrag efter rejsereglerne. Han argumenterede for, at hans arbejdsgiver i perioden september til december 2007 var [virksomhed3] og ikke [virksomhed1], og at han derefter skiftede arbejdsgiver og arbejdssted flere gange, hvilket skulle berettige til fradrag. Han fremhævede, at lønnen i den første periode blev udbetalt af [virksomhed3], og at arbejdsstedet skiftede mere end 8 kilometer. Klageren bestred også, at hans indsigelse var indgivet for sent. Han anførte, at der var tale om en "berigtigelse af omstændighederne" snarere end nye oplysninger, og at det var forkert at antage et fast ansættelsesforhold med [virksomhed1] fra start.
| Skatteår | Arbejdsgiver | Beløb (kr.) |
|---|
| 2007 | [virksomhed1] | 97.373 |
| 2008 | [virksomhed1] | 355.831 |
| 2008 | [virksomhed4] | 20.833 |
| 2009 | [virksomhed1] | 391.347 |
| 2010 | [virksomhed1] | 347.702 |
Landsskatteretten bemærkede, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Det blev fremhævet, at ordinær genoptagelse kan ske på baggrund af oplysninger, der taler for en ændring, uanset om de er nye i objektiv forstand, så længe de ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget.
Retten understregede, at klageren ikke har et ubetinget krav på genoptagelse, da selvangivelsespligten indebærer et ansvar for, at grundlaget for skatteansættelsen er korrekt. Klageren skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse var forkert på grund af urigtige eller ændrede faktiske eller retlige forhold.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig art, der kunne begrunde en ændring af de foretagne ansættelser. Oplysningerne om ansættelsesforholdene havde allerede indgået i SKATs oprindelige afgørelse, og der var ikke fremlagt nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af SKATs afgørelse.
På denne baggrund var der ikke grundlag for ordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse. Der blev alene taget stilling til spørgsmålet om genoptagelse, ikke til realiteten af fradragsretten.
Højesteret har stadfæstet, at statslige arbejdsgivere må benytte faste tidsmæssige grænser og standardiserede værktøjer som Krak.dk til at vurdere, om en geografisk flytning skal accepteres af medarbejderen.



Sagen omhandlede en litauisk statsborger, der søgte om genoptagelse af sine skatteansættelser for 2009-2011 med henblik på at opnå fradrag for rejseudgifter til kost og logi. Klageren havde arbejdet for samme danske gartneri siden 2007 på en række kontrakter, som hun anså for midlertidigt sæsonarbejde. SKAT og Skatteankenævnet afviste anmodningen, da arbejdsforholdet, set over den samlede periode, ikke kunne betragtes som midlertidigt, hvilket er en betingelse for fradrag efter Ligningsloven § 9 A. Klageren anførte, at hun havde handlet i god tro baseret på oplysninger fra arbejdsgiveren og ikke forstod dansk skattelovgivning. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, da det kontinuerlige arbejde på samme sted for samme arbejdsgiver betød, at arbejdsstedet ikke var midlertidigt i lovens forstand.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2025 og 2026, hvor en markant regulering på 4,8 pct. i 2026 vil ændre personfradrag, topskat og beskæftigelsesfradrag.

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse fra Landsskatteretten. I den oprindelige sag var ...
Læs mere
Sagen omhandler en klagers skatteansættelser for indkomstårene 2000, 2001 og 2002, med fokus på godkendelse af skattefri...
Læs mere