Nægtet momsfradrag for byggeri på fremmed grund grundet manglende frivillig registrering

Sagen omhandler et selskab, der blev nægtet fradrag for købsmoms på 1.187.500 kr. i forbindelse med opførelsen af en lagerbygning. Selskabet havde opført bygningen på en grund, det ikke ejede, men som tilhørte [virksomhed3] A/S. Den oprindelige plan var at sælge bygningen til [virksomhed2] A/S, men denne handel blev ikke gennemført, da selskabet ikke kunne overdrage ejendomsretten til grunden, og [virksomhed3] A/S efterfølgende gik konkurs.

SKAT nægtede fradraget med den begrundelse, at selskabet ikke havde opnået en frivillig momsregistrering for opførelse af fast ejendom med henblik på salg, hvilket er en betingelse for fradrag efter Momsloven § 51, stk. 1. Selskabet kunne heller ikke dokumentere, at en momsregistreret køber ville overtage reguleringsforpligtelsen.

Selskabet argumenterede for, at situationen reelt skulle betragtes som byggeri for fremmed regning, hvilket er en momspligtig ydelse, der berettiger til fradrag. Selskabet hævdede, at det havde en mundtlig aftale om køb af grunden, som blev misligholdt, og at det derfor havde udført en byggeydelse for grundejeren, [virksomhed3] A/S.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten konkluderede, at selskabet ikke opfyldte de formelle krav for fradrag, da den nødvendige frivillige registrering manglede. Desuden fandt retten ikke, at der var tale om en levering mod vederlag til grundejeren, da der ikke forelå en klar aftale om levering og pris.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at selskabet ikke ejede den grund, hvor bygningen blev opført, og at selskabet ikke var frivilligt registreret for opførsel af fast ejendom med henblik på salg, jf. Momsloven § 51, stk. 1.

Retten fastslog, at selskabet allerede af den grund ikke kunne fratrække moms af udgifterne til opførelsen af bygningen. Betingelserne i Momsbekendtgørelsen § 39 var således ikke opfyldt, da der manglede både en frivillig registrering og dokumentation for, at en momsregistreret køber ville overtage reguleringsforpligtelsen.

Landsskatteretten fandt det heller ikke tilstrækkeligt godtgjort, at selskabet havde modtaget de fakturerede byggeydelser. Retten lagde afgørende vægt på, at bygningen blev opført på en grund, selskabet ikke ejede, og at der ikke forelå en aftale med grundens ejer om opførelsen. Kravet anmeldt i grundejerens konkursbo var desuden for "finansiering" af byggeriet, hvilket svækkede selskabets argumentation.

Klagerens subsidiære påstand om, at der var tale om levering af byggeri for fremmed regning, blev afvist. Retten fandt, at der ikke var tale om en levering mod vederlag i henhold til , da det ikke var godtgjort, at der eksisterede et retsforhold mellem selskabet og grundejeren ([virksomhed3] A/S) om levering af en bygning til en aftalt pris. Retten til fradrag for købsmoms efter var derfor ikke til stede.