Moms for mødebespisning: Skønsmæssig opgørelse godkendt for forældede perioder

Sagen omhandler et selskabs anmodning om tilbagebetaling af moms for udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte for perioden 1. oktober 1994 til 31. december 2004. Anmodningen fulgte af en praksisændring efter EU-Domstolens dom i sag C-371/07 (Danfoss/AstraZeneca), som blev udmeldt i styresignalet SKM2010.622.SKAT.

SKAT afviste anmodningen for den ældste periode med henvisning til manglende dokumentation. Da perioden lå mere end 5 år tilbage, var selskabet ikke længere forpligtet til at opbevare de detaljerede bilag i henhold til Bogføringsloven § 10, stk. 1.

Selskabet argumenterede for, at kravet var tilstrækkeligt sandsynliggjort. De havde opgjort kravet for den ældre periode ved at anvende en fordelingsnøgle, som var beregnet ud fra de fuldt dokumenterede år 2005-2007. Denne nøgle blev anvendt på totaludgifterne på kontoen "Fortæring på tegnestuen", som var tilgængelig for hele perioden. Selskabet mente, at SKAT stillede uforholdsmæssigt strenge dokumentationskrav, især da behovet for genoptagelse skyldtes SKATs egen tidligere ulovlige praksis.

Selskabets opgørelsesmetode

Selskabet anvendte følgende metode til at sandsynliggøre sit krav:

1. Analyse af nyere data: For de fuldt dokumenterede år 2005-2007 blev den præcise andel af udgifter til mødebespisning i egne lokaler beregnet i forhold til de samlede udgifter på kontoen "Fortæring på tegnestuen".
2. Beregning af fordelingsnøgle: Dette gav en gennemsnitlig procentdel, der repræsenterede den fradragsberettigede andel.
3. Anvendelse på ældre data: Denne procentdel blev anvendt på de samlede udgifter på kontoen "Fortæring på tegnestuen" for hvert år i perioden 1994-2004, hvor selskabet stadig havde regnskabsspecifikationer, men ikke de enkelte bilag.

Selskabet fremførte, at denne metode gav et retvisende og veldokumenteret skøn, som levede op til kravene i styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og gav selskabet medhold.

Retten fandt, at selskabets krav for perioden 1. oktober 1994 til 31. december 2004 var tilstrækkeligt sandsynliggjort. Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Realistisk skøn: Selskabets metode til at opgøre kravet blev anset for at føre til et realistisk skøn. Metoden tog udgangspunkt i en fordelingsnøgle baseret på en fuldt dokumenteret periode og anvendte denne på den ældre periode, hvor kun hovedkonti fra regnskabet var tilgængelige.
• Hensyn til aktivitetsniveau: Retten anerkendte, at selskabet ved at bruge de faktiske totaludgifter fra kontoen "Fortæring på tegnestuen" for hvert enkelt år i den ældre periode, havde taget hensyn til det varierende aktivitetsniveau i virksomheden.
• Lempede dokumentationskrav: I sager om ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1, hvor genoptagelsesperioden rækker ud over den 5-årige opbevaringspligt i Bogføringsloven § 10, stk. 1, kan der ikke stilles samme krav til dokumentation som i ordinære sager.

Landsskatteretten konkluderede, at selskabet, på baggrund af den anvendte beregningsmetode og de fremlagte regnskabsspecifikationer, havde sandsynliggjort sit krav på fradrag for indgående moms i henhold til Momsloven § 37. Selskabets påstand blev derfor tiltrådt.