Fri bolig til ulønnet direktør anset for løn og ikke maskeret udbytte

Sagen omhandlede et selskab, der stillede en helårsbolig til rådighed for selskabets direktør og hovedanpartshaver. Hovedanpartshaveren betalte en årlig leje på 66.000 kr., men modtog ingen løn for sit arbejde som direktør.

SKAT mente, at den betalte leje var lavere end markedslejen. Forskellen blev anset for at være maskeret udbytte til hovedanpartshaveren, jf. Ligningsloven § 16a. SKAT forhøjede derfor selskabets skattepligtige indkomst med en skønnet objektiv lejeværdi, jf. Ligningsloven § 16, stk. 9. SKATs oprindelige og justerede forhøjelser var som følger:

Klageren argumenterede for, at den betalte leje på 66.000 kr. årligt afspejlede den reelle markedsleje på grund af ejendommens mange mangler, herunder utilstrækkelig opvarmning og bygningsmæssige fejl. Desuden blev det anført, at SKATs skøn over forbrugsudgifter var for højt.

Landsskatteretten fandt, at værdien af den frie bolig skulle betragtes som et lønaccessorium og ikke som maskeret udbytte, da direktøren ikke modtog anden løn. Dette medførte, at selskabet var berettiget til fradrag for udgiften som en lønomkostning. Selskabets indkomst skulle derfor ikke forhøjes, og SKATs afgørelse blev nedsat til 0 kr. for begge år.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvist, at hjemlen til at korrigere et selskabs indkomst ved maskeret udbytte findes i reglerne om skattepligtig indkomst i Statsskatteloven § 4 og fradragsberettigede driftsomkostninger i Statsskatteloven § 6. Beskatningen af aktionæren sker i henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 1, som definerer udbytte som alt, hvad selskabet udlodder til aktionærerne.

Retten fandt, at den frie helårsbolig, som selskabet stillede til rådighed for den ulønnede direktør, skulle anses for et lønaccessorium (en del af lønnen). Begrundelsen var, at hovedanpartshaveren var ansat som direktør, og da der ikke blev udbetalt løn, måtte den frie bolig anses som vederlag for direktørens arbejde.

Konsekvensen heraf er, at værdien af den frie bolig er personlig indkomst for direktøren, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1. Samtidig betyder det, at selskabet har fradragsret for et tilsvarende beløb som en lønomkostning. Da selskabet har en fradragsberettiget lønudgift, der modsvarer den beregnede lejeværdi, skulle selskabets skattepligtige indkomst ikke forhøjes.

Landsskatteretten nedsatte derfor SKATs forhøjelser for begge indkomstår til 0 kr.