Landsskatteretten: Genanbringelse af ejendomsavance ved salg af landbrugsejendom drevet i driftsfællesskab

Sagen omhandler en klagers anmodning om bindende svar vedrørende genanbringelse af ejendomsavance på 12.300.851 kr. fra salg af to landbrugsejendomme i 2011. Klageren ønskede at genanbringe hele avancen i en nyerhvervet landbrugsejendom i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 6a. SKAT afgjorde, at avancen kun delvist kunne genanbringes, da ejendommene blev anset for at have været drevet i et driftsinteressentskab med en ejerandel på 50 % for klageren.

Klageren solgte landbrugsejendommene til sine to sønner via et interessentskab den 17. november 2011. Indtil den 1. november 2011 havde klageren og en af sønnerne drevet ejendommene i et driftsfællesskab ([virksomhed2] I/S). Klageren argumenterede for, at driftsfællesskabet ophørte den 1. november 2011, og at ejendommene i perioden fra den 1. november til den 17. november 2011 (salgstidspunktet) var i klagerens personlige eje og blev fuldt ud anvendt erhvervsmæssigt af ham. Dette ville i så fald berettige genanbringelse af hele avancen.

SKAT fastholdt, at bedømmelsen af "erhvervsmæssig virksomhed" skulle ske på afståelsestidspunktet, og at ejendommene fortsat blev anset for drevet i driftsinteressentskabet indtil salget. SKAT henviste til et svar fra skatteministeren, der fastslår, at ved salg af en ejendom, der drives i et driftsinteressentskab, kan der kun ske genanbringelse af den andel af fortjenesten, der svarer til den ideelle andel af driftsinteressentskabet. Da klagerens andel var 50 %, kunne kun halvdelen af avancen genanbringes. SKAT påpegede desuden uklarheder i dokumentationen for driftsfællesskabets ophør og den efterfølgende personlige drift, samt at handlen var mellem interesseforbundne parter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at ejendomsavancen kun delvist kunne genanbringes. Afgørelsen byggede på en vurdering af, hvorvidt klageren havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i personligt regi i perioden fra den 1. til den 17. november 2011, som var perioden mellem interessentskabets ophør og salget af ejendommene.

Landsskatteretten fandt ikke, at det var tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i personligt regi i den omhandlede periode. Dette blev begrundet med flere forhold:

• Udløsningsbalancen fra interessentskabet var dateret pr. 31. oktober 2011, men underskrevet den 17. november 2011, samme dato som handelsaftalen.
• Klageren havde ikke betalt leje til interessentskabet for anvendelsen af landbrugsejendommene i perioden 1. til 17. november 2011, selvom ejendommene ifølge handelsaftalen var overtaget pr. 1. november 2011 af køber, mens driftsaktiverne først blev overtaget den 17. november 2011.
• Der blev ikke anset at foreligge en erhvervsmæssig begrundelse for, at driften skulle fortsætte i klagerens egen erhvervsmæssige drift i en så kort periode på kun 17 dage, for derefter at blive fortsat i et nyt interessentskab.
• Sagen involverede en aftale mellem interesseforbundne parter (klageren og hans sønner).
• Handelsaftalen refererede til klagerens ideelle andel i det tidligere interessentskab, selvom dette angiveligt var ophørt pr. 1. november 2011.

På baggrund af disse omstændigheder anså Landsskatteretten driftsfællesskabet mellem klageren og hans søn for at være fortsat indtil den 17. november 2011, som var det skattemæssige afståelsestidspunkt. I henhold til skatteministerens svar af 14. maj 2009 (L202, bilag 34, spørgsmål 382) kan der ved salg af en ejendom, der drives i et driftsinteressentskab, alene ske genanbringelse af den andel af fortjenesten, der svarer til den ideelle andel af driftsinteressentskabet. Da klagerens andel var 50 %, kunne kun halvdelen af ejendomsavancen genanbringes, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 6a. Vurderingen af erhvervsmæssig anvendelse skal ske på det skattemæssige salgstidspunkt, jf. SKM2011.225.SR.