Kursfastsættelse af pantebrev ved salg af blomsterbutik efter debitors konkurs

Sagen omhandlede kursfastsættelse af et pantebrev, som klageren modtog som del af salgssummen for sin blomsterbutik i 2009. Den samlede salgssum var 300.000 kr., berigtiget ved et gældsbrev med en hovedstol på 300.000 kr. og en pålydende rente på 11 % p.a. Klageren havde oprindeligt medregnet pantebrevet til kurs 100 i regnskabet for 2009. Efter at debitor standsede betalingerne i marts 2011, anmodede klageren om genoptagelse og ændring af kursen til 17,75, hvilket ville medføre en nedsættelse af den medregnede avance med 226.188 kr.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT havde ansat kursen til 92 og nedsat avancen med 22.000 kr. SKATs afgørelse var baseret på reglerne i ligningsvejledningen og SKM2009.593.SKAT, hvoraf tabel 5 om kursfastsættelse af private pantebreve, omregnet efter afskrivningsloven og ligningsloven, angav en kurs på 92. SKAT fastholdt, at et efterfølgende tab, konstateret 17 måneder efter handlen, ikke kunne ændre kursen fastsat ud fra de faktiske omstændigheder på salgstidspunktet. SKAT afviste desuden sammenligning med SKM2011.80.ØLR, da den sag involverede et syn og skøn.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at kursen skulle fastsættes til 17,75. Repræsentanten henviste til SKM2011.80.ØLR, hvor et pantebrev blev værdiansat til kurs 10, og argumenterede for, at en kurs på 92 var urealistisk for et løsørepantebrev med høj risiko, som burde værdiansættes væsentligt lavere end angivet i SKATs kurstabel.

Syn og skøn

Der blev afholdt syn og skøn i sagen. Syns- og skønsmanden vurderede forretningens værdi i handel og vandel den 15. oktober 2009 til mellem 65.000 kr. og 80.000 kr., hvor goodwill og inventar blev fastsat til 0 kr., og varelager til mellem 50.000 kr. og 65.000 kr. plus et depositum på 15.000 kr. Vedrørende pantebrevet svarede syns- og skønsmanden, at da pantebrevet ikke var tinglyst eller pantet noteret, måtte det betragtes som et simpelt gældsbrev uden værdifast sikkerhedsstillelse. På dette grundlag skønnedes pantebrevets værdi i handel og vandel pr. 15. oktober 2009 til maksimalt kurs 20 % af restgælden, svarende til maksimalt 60.000 kr. Syns- og skønsmanden angav dog, at hvis løsørepantebrevet havde haft tinglyst 1. prioritets panteret og notering af underpant, ville kursen have været 60. Pantebrevet var ifølge teksten udstedt med pant i driftsinventar og driftsmateriel jf. Tinglysningsloven § 47 b.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at kursen på pantebrevet kunne fastsættes til 20. Retten lagde vægt på syns- og skønsmandens erklæring, som konkluderede, at pantebrevet var uden værdifast sikkerhedsstillelse over for långiver. Dette skyldtes, at pantebrevet ikke var tinglyst, og pantet ikke var noteret, hvilket gjorde det til et simpelt gældsbrev. Desuden blev forretningens handelsværdi, som kun omfattede varelager og depositum, anset for lav. Den påklagede afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed.