Kursfastsættelse af gældsbreve ved aktieavanceopgørelse – Landsskatteretten nedsætter kursen

Sagen omhandler kursfastsættelse af gældsbreve, som en hovedaktionær modtog som delvis betaling ved salg af sine aktier tilbage til selskabet. Klageren, der havde erhvervet sine aktier mellem 1978 og 1985, havde modtaget dispensation i henhold til Ligningsloven § 16 B, stk. 2 til beskatning efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Den 9. juni 2004 solgte klageren sine aktier i [virksomhed1] A/S tilbage til selskabet. Som betaling modtog han en kontant salgssum på 23.547.209 kr. og 13 gældsbreve, hver med en hovedstol på 1 mio. kr. Gældsbrevene var enslydende, havde en etableringsdato den 9. juni 2004, en nominel værdi på 1.000.000 DKK, en rentefod på 3 % p.a., og en afslutningsdato den 1. oktober 2012. De var annuitetslån, dog uden afdrag ved første termin. Gældsbrevene var sidestillet med anden gæld i selskabet og var ikke frit omsættelige, medmindre det var til en af de tæt forbundne parter (klageren selv, hans far og bror, samt selskabet) eller med skriftligt samtykke fra alle tæt forbundne parter. Der var desuden vilkår om øjeblikkelig forfald ved ændring af bestemmende indflydelse, udlodninger ud over et vist niveau, væsentlige ændringer i forretningsområder eller konkurslignende situationer.

Klageren selvangav en aktieavance, hvor gældsbrevene indgik med en kurs på 75, hvilket resulterede i en skattepligtig aktieavance på 27.417.950 kr. Skat godkendte ikke denne kursfastsættelse og forhøjede den selvangivne aktieavance til 30.173.407 kr. ved at medregne gældsbrevene til kurs 100.

Aktieavanceopgørelse

Forskellen i den selvangivne og Skats opgørelse af aktieavancen fremgår af nedenstående tabel:

Syn og Skøn

Under sagens behandling blev der indhentet en syns- og skønserklæring fra statsautoriseret revisor [person4] vedrørende værdiansættelsen af gældsbrevene. Skønsmanden anførte, at der ikke eksisterede en objektiv korrekt handelsværdi for gældsbreve af denne type, da de ikke er standardiserede og der ikke findes et effektivt marked for dem. Handelsværdien afhang af faktorer som køberens og sælgerens interesser, viden og forventninger til selskabets evne til at betale.

Skønsmanden vurderede [virksomhed1] A/S' soliditet som rimelig, selvom der var risiko for reduktion af egenkapitalen, og likviditet til tilbagebetaling af gældsbrevene sandsynligvis ville kræve salg af aktiver eller optagelse af nye lån. Han skønnede, at en tæt forbundet part som køber ville kræve en forrentning højere end pantebrevsrenten på grund af kreditrisiko og illikviditet. Handelsværdien for et gældsbrev på nominelt 1 mio. kr. ved salg til en tæt forbundet part blev skønnet til 800.000 - 850.000 kr. (kurs 80-85), svarende til en effektiv rente på 8-9 %.

Ved salg til andre end de tæt forbundne parter, hvor adgangen til information var begrænset, ville handelsværdien ligge i niveauet op til ca. 750.000 kr. (kurs 75), svarende til en effektiv rente på 10-12 % eller højere, da købere ville kræve en højere risikopræmie. Skønsmanden vægtede salg til en tæt forbundet part højest og konkluderede, at handelsværdien af de 31 gældsbreve samlet var 25.000.000 kr. den 9. juni 2004, svarende til kurs 80,65.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede Skats afgørelse om at ansætte gældsbrevene til kurs 100. Ankenævnet henviste til, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at gældsbrevenes vilkår eller risici berettigede en kurs under pari. De lagde vægt på, at gældsbrevene var udstedt i et interessefællesskab, hvilket gav klageren indflydelse og indsigt, og at gældsbrevene ikke var frit omsættelige. De mente, at dette påvirkede værdien positivt i forhold til det almindelige marked, og at Skats vejledende tabeller ikke kunne anvendes direkte. SKAT var uenig med skønsmanden i, at kursen mellem interesseforbundne parter kunne fastsættes til kurs 80-85, da den aftalte rente på 3 % var lav i forhold til skønsmandens forventede forrentning på 8-9 %.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om, at gældsbrevene skulle opgøres til kurs 75, subsidiært til kurs 80,65, og mere subsidiært til kurs 80.

Til støtte for den principale påstand henviste klageren til Told- og Skattestyrelsens meddelelse TfS 2004.559, som ifølge tabel 5 ville føre til en kurs på 75. Det blev anført, at Ligningsvejledningen 2008-1, afsnit S.G2.4, direkte angiver, at der skal tages hensyn til, at gældsbreve sjældent er pari værd, og at der må godkendes kursnedslag. Klageren mente, at Skat var bundet af de generelle forskrifter, og at kurs 75 var identisk med skønsmandens højeste vurdering ved en handel mellem uafhængige parter.

Den subsidiære påstand om kurs 80,65 var baseret på syns- og skønsrapportens konklusion. Den mere subsidiære påstand om kurs 80 henviste til praksis for fastlæggelse af kursen mellem interesseforbundne parter, herunder Højesterets domme TfS1984.582, TfS1984.586 og TfS2000.96. Klageren argumenterede desuden for, at SKAT misforstod sammenhængen mellem gældsbrevenes nominelle rente og den effektive forrentning, og at en lav nominel rente netop førte til en lavere kursværdi.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at ved en aktieavanceopgørelse skal gældsbreve, der anvendes som betaling, indgå med deres kursværdi. I den konkrete sag modtog klageren ved salg af sine aktier tilbage til selskabet den 9. juni 2004 dels en kontantudbetaling, dels 13 gældsbreve på hver nominelt 1 mio. kr. Disse gældsbreve havde en løbetid på 8 år, forrentedes med en fast rente på 3 % p.a., var uden sikkerhed og ikke bestemt til omsætning.

Landsskatteretten fandt, at værdien af gældsbrevene skulle ansættes i overensstemmelse med den indhentede syns- og skønserklæring. Af erklæringen fremgik det, at:

• Ved salg den 9. juni 2004 til de tæt forbundne parter ville handelsværdien af et gældsbrev på nominelt 1 mio. kr. ligge i niveauet 800.000 kr. - 850.000 kr., svarende til en kurs på mellem 80 og 85.
• Skønsmanden anslog, at de 31 gældsbreve på i alt nominelt 31 mio. kr. kunne ansættes til en handelsværdi pr. 9. juni 2004 på 25 mio. kr., hvilket svarer til kurs 80,65.

På baggrund af syns- og skønserklæringen fastsatte Landsskatteretten værdien af gældsbrevene til kurs 80,65.