Opkrævning af øl- og mineralvandsafgift - Eget forbrug

Sagen omhandler en klagers indførsel af store mængder øl og mineralvand fra Tyskland, som SKAT anså for at være til erhvervsmæssigt formål og derfor afgiftspligtig. Klageren blev standset med 784 liter øl og 118 liter mineralvand og oplyste, at varerne var til eget brug i forbindelse med en 50-års fødselsdagsfest for sig selv og sin ægtefælle samt en fest for sønnens skolekammerater.

SKAT's afgørelse

SKAT opkrævede 2.469 kr. i øl- og mineralvandsafgift. SKAT henviste til EU-direktivet om punktafgifter, som fastsætter vejledende mængder for indførsel til eget brug (110 liter øl). Da de indførte mængder langt overskred disse vejledende grænser, og klageren ikke var registreret som varemodtager eller havde stillet sikkerhed, blev indførslen anset for at være af erhvervsmæssig karakter og dermed afgiftspligtig. SKAT fandt ikke klagerens fremlagte dokumentation (kontrakt om musik og ægtefællens sygejournal) tilstrækkelig til at sandsynliggøre, at varerne var til eget brug.

Klagerens argumenter

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af afgifterne til 0 kr., idet varerne var til eget brug. Klageren forklarede, at de to 50-års fødselsdagsfester var blevet udskudt på grund af ægtefællens operation i 2011 og nu skulle afholdes i august 2012, sammen med et åbent hus-arrangement og en fest for sønnens venner. Klageren anførte, at det var svært at fremskaffe yderligere dokumentation, da arrangementerne var under planlægning, og at SKAT havde pålagt en urimelig omvendt bevisbyrde. Klageren mente desuden, at SKAT ikke havde lagt tilstrækkelig vægt på, at klageren var i god tro, og at der var planlagt tre private arrangementer med et forventet stort forbrug af drikkevarer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse om opkrævning af øl- og mineralvandsafgift. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

• De omhandlede varer er afgiftspligtige i henhold til Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4, samt Mineralvandsafgiftsloven § 1, stk. 1 og § 10a, stk. 1.
• Indførslen af varerne kunne ikke anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 3, da klageren ikke tilstrækkeligt havde dokumenteret, at varerne var til eget forbrug.
• Det indførte kvantum på 784 liter øl og 118 liter mineralvand overstiger væsentligt de vejledende mængder for privat brug, jf. EU-Rådets direktiv 2008/118/EF artikel 32, 3. pkt., hvor den vejledende mængde for øl er sat til 110 liter.
• Da den vejledende mængde var væsentligt overskredet, påhvilede bevisbyrden klageren for at sandsynliggøre, at varerne var til eget brug.
• Klageren havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de anførte fester var blevet afholdt, eller at der havde været et forbrug, der retfærdiggjorde de indførte mængder.