Afgørelse om opkrævning af øl-, mineralvands- og spiritusafgift - Indførsel af varer ikke anset for at være til eget brug

Sagen omhandler opkrævning af øl-, mineralvands- og spiritusafgift, idet de indførte mængder ikke blev anset for at være til eget brug. Klageren, [person1], blev standset ved en grænseovergang med en varebil indeholdende store mængder drikkevarer, herunder 712,80 liter øl, 257,40 liter cider, 30 liter vin, 6 liter spiritus og 411,84 liter sodavand.

SKAT afgjorde, at varerne ikke var til eget brug, da mængderne væsentligt oversteg de vejledende grænser, og fordi klageren ikke var registreret som varemodtager eller havde stillet sikkerhed for transporten. SKAT lagde desuden vægt på, at alle varerne var købt på én bon og betalt af [person1], og at han var fører af bilen. SKAT anførte, at den indsendte dokumentation for fester (fødselsdage og barnedåb) ikke ændrede ved vurderingen, da disse begivenheder ikke blev nævnt ved kontrollen, og mængderne fortsat var for store til at være til privat forbrug.

Klageren påstod nedsættelse af afgifterne og argumenterede for, at varerne var til eget brug for to familier i forbindelse med sommerens familiefester, herunder fødselsdage, en kommende barnedåb og en afslutning på renovering af et skib. Han fremhævede den lange afstand fra Nordjylland til grænsen som årsag til at købe stort ind. Klageren mente desuden, at han var blevet misinformeret af tolderne og tvunget til at underskrive en efterangivelse. Han fremlagde dokumentation for barnedåb, herunder invitationer, lejekontrakt for festlokale og billeder, der angiveligt viste opdækning til mange gæster. Han forklarede, at den anden passagers, [person2]s, betalingskort ikke virkede, hvilket resulterede i én samlet bon.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse om opkrævning af øl-, mineralvands- og spiritusafgift. Retten fandt, at de indførte varer var afgiftspligtige, da indførslen ikke kunne anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 3.

Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren havde ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at varerne var til eget forbrug.
• Det indførte kvantum, herunder 712 liter øl, oversteg væsentligt de vejledende mængder fastsat i EU-Rådets direktiv 2008/118/EF artikel 32, 3. pkt. (110 liter for øl).
• Da den vejledende mængde var væsentligt overskredet, lå bevisbyrden hos klageren for at sandsynliggøre, at varerne var indført til eget brug.
• Klageren havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var afholdt fester som anført, hvor et sådant forbrug af 712 liter øl, 257 liter cider, 30 liter vin, 6 liter spiritus og 411 liter mineralvand havde fundet sted.
• Det var ikke dokumenteret, at en andel af varerne tilhørte medpassageren, og selv hvis det var tilfældet, ville den samlede mængde stadig overskride de vejledende grænser væsentligt.