Nægtelse af betalingskorrektion ved lejlighedsoverdragelse til anpartshaver

Sagen omhandler en klagers anmodning om betalingskorrektion i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 5, efter at SKAT havde forhøjet overdragelsessummen for en ejerlejlighed, som klageren havde erhvervet fra et selskab, klageren var medstifter af. Forhøjelsen medførte yderligere avancebeskatning for selskabet og udbyttebeskatning for klageren.

SKAT havde tidligere fastslået, at klageren erhvervede lejligheden til underpris, hvilket resulterede i en forhøjelse af overdragelsessummen. Denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten, dog med en nedsættelse af forhøjelsen. Den aktuelle sag drejede sig specifikt om muligheden for betalingskorrektion af den sekundære justering, der omfattede udbyttebeskatning af prisforskellen.

SKATs argumentation

SKAT nægtede betalingskorrektion med henvisning til, at klageren ikke var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 2, stk. 2, 3. pkt., som omhandler medregning af ejerandele mv., der indehaves af andre selskabsdeltagere med aftale om fælles bestemmende indflydelse. SKAT argumenterede, at hverken den fremlagte anpartshaveroverenskomst eller "Aftale om projekt [adresse1]" kunne anses for at være aftaler om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. SKAT lagde vægt på, at aftalerne primært regulerede aktionærernes rettigheder og ikke den finansielle og driftsmæssige ledelse af selskabet. Desuden mente SKAT, at punkterne i overenskomsten, der krævede enighed, var af generel karakter og ikke ud over, hvad der kunne forventes i en tilsvarende ejerstruktur.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod, at SKATs afgørelse skulle ændres, så der blev givet tilladelse til betalingskorrektion. Det blev anført, at skattemyndigheden ikke bør kunne fratage en klager retskrav på betalingskorrektion ved at vælge at foretage korrektion med hjemmel i andre bestemmelser, når forholdet reelt er omfattet af Ligningsloven § 2. Klageren gjorde gældende, at det aftalekompleks, der lå til grund for anpartshavernes deltagelse i selskabet, måtte fortolkes som en aftale om fælles bestemmende indflydelse. Det blev fremhævet, at anpartshaverne havde både ret og pligt til at købe de respektive lejligheder ud af selskabet, og at dette var hele formålet med selskabets stiftelse og ejendommens erhvervelse. Klageren mente, at de aftalte priser var fastsat mellem parter, der utvivlsomt udøvede fælles bestemmende indflydelse i selskabets beslutninger, især vedrørende pantsætning og salg af ejendommen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og nægtede klageren betalingskorrektion. Retten fandt, at betingelserne for at anse personkredsen for omfattet af Ligningsloven § 2, stk. 2, 3. pkt. ikke var opfyldt. Begrundelsen var:

• Det fremgik ikke entydigt af anpartshaveroverenskomsten, at der var tale om en "aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse" mellem parterne.
• En sådan aftale ses heller ikke de facto at have givet sig udtryk i den periode, hvor parterne havde lige ejerskab i selskabet, herunder over for omverdenen.

Landsskatteretten konkluderede, at aftalerne vedrørende de konkrete lejlighedserhvervelser og krydshæftelser mv. ikke kunne føre til et andet resultat. Da situationen ikke var omfattet af Ligningsloven § 2, stk. 1 og stk. 2, var der ingen mulighed for betalingskorrektion i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 5.