Nægtelse af betalingskorrektion ved overdragelse af lejlighed til anpartshaver
Dato
31. marts 2014
Hoved Emner
Selskabsbeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Betalingskorrektion, Ligningsloven § 2, Fælles bestemmende indflydelse, Anpartshaveroverenskomst, Underprissalg, Udbyttebeskatning, Ejendomssalg
Lovreferencer
Sagen omhandler SKATs afslag på betalingskorrektion, jf. Ligningsloven § 2, stk. 5, efter at klageren var blevet beskattet af udbytte som følge af køb af en ejerlejlighed til underpris fra et selskab, som klageren var anpartshaver i. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren stiftede i december 2006 selskabet [virksomhed1] ApS sammen med seks andre personer med det formål at erhverve og ombygge en ejendom til ejerlejligheder og et musikstudie. Efter ombygningen blev syv af lejlighederne overdraget til anpartshaverne i december 2007 og juni 2008. Klageren erhvervede sin lejlighed i december 2007. SKAT forhøjede overdragelsessummen, hvilket medførte yderligere avancebeskatning for selskabet og udbyttebeskatning for klageren. Disse afgørelser blev stadfæstet af Landsskatteretten, dog med en nedsættelse af forhøjelsen. Den aktuelle sag drejede sig specifikt om muligheden for betalingskorrektion af den sekundære justering, der omfattede udbyttebeskatning af prisforskellen.
Der blev fremlagt en aftale af 3. januar 2007 om projekt [virksomhed1] og en anpartshaveroverenskomst fra samme dato. Disse aftaler fastslog blandt andet:
- At hensigten var at ombygge ejendommen og etablere syv boliger, som hver anpartshaver skulle overtage.
- At det var en ufravigelig betingelse, at hver anpartshaver overtog en lejlighed.
- At anpartshaverne var forpligtet til at tage stilling til sammenhæng mellem anpartsejerskab og bebølse af lejlighederne.
- At salg og pantsætning af ejendommen/lejligheder krævede accept fra alle anpartshavere, jf. § 9.2.
- At ændringer af anpartshaveroverenskomsten og væsentlige ændringer vedrørende selskabets formål, virksomhed, finansiering og investeringer krævede enighed mellem anpartshaverne.
Det blev oplyst, at der fra projektets start var en pligt for selskabsdeltagerne til at købe en lejlighed hver, og at de skulle eje/bebo lejlighederne, indtil de overskydende lejligheder var frasolgt og krydshæftelserne ophørt. Ejerskabet i selskabet ændrede sig over tid, så [virksomhed2] ApS, ejet af to af de oprindelige anpartshavere, blev helejer af [virksomhed1] ApS i december 2012.
SKATs afgørelse
SKAT nægtede betalingskorrektion med henvisning til, at klageren ikke var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 2, stk. 2, 3. pkt., som omhandler medregning af ejerandele, der indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem der er aftale om fælles bestemmende indflydelse. SKAT anførte, at bestemmelsen skal ramme sammenslutninger, der fremtræder som en samlet enhed, og at det beror på en konkret vurdering, om der foreligger en aftale om fælles bestemmende indflydelse. Vurderingen kan omfatte fælles råden over stemmerettigheder, fælles udnævnelse af ledelse eller fælles bestemmende indflydelse over selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse. SKAT vurderede, at de fremlagte aftaler primært regulerede aktionærernes rettigheder og ikke den finansielle og driftsmæssige ledelse af selskabet. SKAT mente, at punkterne i § 9, der krævede enighed, var af generel karakter og ikke ud over, hvad der kunne forventes i en tilsvarende ejerstruktur.
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant påstod, at SKATs afgørelse skulle ændres, så der blev givet tilladelse til betalingskorrektion, jf. Ligningsloven § 2, stk. 5. Det blev anført, at skattemyndigheden ikke bør kunne fratage en klager retskrav på betalingskorrektion ved at vælge at foretage korrektion med hjemmel i andre bestemmelser, når forholdet reelt er omfattet af Ligningsloven § 2. Klageren gjorde gældende, at aftalegrundlaget, herunder anpartshaveroverenskomsten og aftalen om projekt [virksomhed1], måtte anses for at etablere fælles bestemmende indflydelse i Ligningsloven § 2's forstand. Det blev fremhævet, at anpartshaverne havde både ret og pligt til at købe lejlighederne ud af selskabet, og at dette var hele formålet med selskabets stiftelse. Den fælles indflydelse blev opretholdt, indtil krydshæftelserne kunne ophæves i 2012, og den fælles ledelse blev udmøntet i praksis gennem en direktør og en bestyrelse med repræsentanter fra anpartshaverne. Klageren mente derfor, at enhver korrektion af salgspriserne kun burde ske med hjemmel i Ligningsloven § 2.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte betalingskorrektion. Retten henviste til Ligningsloven § 2, stk. 2, 3. pkt., som blev indført ved lov nr. 308 af 19. april 2006, og som omhandler medregning af ejerandele og stemmerettigheder, der indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem der er aftalt fælles bestemmende indflydelse.
Landsskatteretten lagde vægt på, at:
- Det ikke entydigt fremgik af anpartshaveroverenskomsten, at der var tale om en "aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse".
- En sådan aftale heller ikke de facto havde givet sig udtryk i den periode, hvor parterne havde lige ejerskab i selskabet, herunder over for omverdenen.
Retten fandt, at betingelserne for at anse personkredsen for omfattet af bestemmelsen i Ligningsloven § 2, stk. 2, 3. pkt. ikke var opfyldt. Aftalerne vedrørende de konkrete lejlighedserhvervelser og krydshæftelser kunne ikke føre til et andet resultat. Da situationen ikke var omfattet af Ligningsloven § 2, stk. 1 og Ligningsloven § 2, stk. 2, var der ingen mulighed for betalingskorrektion i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 5.
Lignende afgørelser