Nægtelse af betalingskorrektion ved overdragelse af lejlighed til anpartshaver

Sagen omhandler SKATs afslag på betalingskorrektion, jf. Ligningsloven § 2, stk. 5, i forbindelse med en anpartshavers køb af en lejlighed fra et selskab til underpris. Klageren var en af syv personer, der i 2006 stiftede selskabet G1 ApS med det formål at erhverve og ombygge en ejendom til ejerlejligheder og et musikstudie. En del af lejlighederne blev efterfølgende overdraget til anpartshaverne, herunder klageren, i 2007 og 2008.

SKAT havde tidligere forhøjet overdragelsessummen for klagerens lejlighed, hvilket medførte yderligere avancebeskatning for selskabet og udbyttebeskatning for klageren. Disse afgørelser blev stadfæstet af Landsskatteretten, dog med en nedsættelse af forhøjelsen. Nærværende sag drejer sig specifikt om muligheden for betalingskorrektion af den sekundære justering, der omfatter udbyttebeskatning af prisforskellen.

SKATs argumentation

SKAT nægtede betalingskorrektion med henvisning til, at klageren ikke var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 2, stk. 2, 3. pkt., som omhandler medregning af ejerandele, der indehaves af andre selskabsdeltagere med aftale om fælles bestemmende indflydelse. SKAT vurderede, at den fremlagte anpartshaveroverenskomst og "Aftale om projekt G1" ikke udgjorde aftaler om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, da de primært regulerede aktionærernes rettigheder og manglede væsentlig beskrivelse af selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse. SKAT fremhævede, at bestemmelserne i overenskomsten, der krævede enighed, var af generel karakter og ikke ud over, hvad der kunne forventes i en tilsvarende ejerstruktur.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod, at SKATs afgørelse skulle ændres, og at der skulle gives tilladelse til betalingskorrektion. Det blev anført, at:

• Skattemyndigheden ikke bør kunne fratage en klager retskrav på betalingskorrektion ved at vælge at foretage korrektion med hjemmel i andre bestemmelser, når forholdet reelt er omfattet af Ligningsloven § 2.
• Klageren og de øvrige anpartshavere, ved indgåelsen af aftalegrundlaget, måtte anses for omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 2, stk. 2, 3. pkt..
• Klageren derfor havde et retskrav på adgang til betalingskorrektion i medfør af Ligningsloven § 2, stk. 5.

Klageren argumenterede for, at aftalekomplekset, der lå til grund for anpartshavernes deltagelse i selskabet, skulle fortolkes som en aftale om fælles bestemmende indflydelse. Det var hele formålet med selskabets stiftelse og erhvervelsen af ejendommen, at anpartshaverne både havde ret og pligt til at købe de respektive lejligheder ud af selskabet. Klageren henviste til specifikke punkter i anpartshaveroverenskomsten (§ 9.2 smh. med § 1.1) og den supplerende aftale om projekt G1 som bevis for den fælles bestemmende indflydelse, især vedrørende pantsætning og salg af selskabets ejendomme. Den fælles indflydelse blev opretholdt, indtil krydshæftelserne kunne ophæves i 2012, og den fælles ledelse blev udmøntet i praksis gennem en direktør under ansvar for en bestyrelse med repræsentanter fra anpartshavergrupperne.