Landsskatteretten tillader delvis tilbagebetaling af moms for bespisning af forretningsforbindelser og ansatte

Sagen omhandler et selskabs anmodning om tilbagebetaling af indgående afgift (moms) i forbindelse med udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte for perioden 1. oktober 1994 til 31. december 2004. SKAT havde afvist anmodningen for denne periode med henvisning til manglende dokumentation, idet selskabets opgørelse var baseret på et vægtet skøn ud fra data fra 2005.

Selskabets anmodning var fremsat på baggrund af SKATs styresignal SKM2010.622.SKAT, som ændrede praksis efter EU-domstolens dom i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S. Denne dom fastslog, at medlemsstater ikke kunne opretholde undtagelser fra fradragsret for indgående afgift ved vederlagsfri bespisning af forretningsforbindelser og/eller personale i egen kantine i forbindelse med møder i virksomheden, hvis praksis tidligere havde anerkendt fuld fradragsret. Dommen fastslog også, at sådan bespisning ikke udløste udtagningsmoms, hvis den var nødvendig af hensyn til virksomhedens behov.

SKATs afgørelse for perioden 1994-2004 var baseret på styresignalet SKM2011.829.SKAT, der præciserede dokumentationskravene. SKAT mente, at selskabet ikke havde indsendt en specificeret opgørelse med tilhørende dokumentation, og at den skønsmæssige opgørelse for de ældre år ikke levede op til kravene, da den blot var en fremskrivning fra 2005-data.

Selskabets repræsentant påstod, at der skulle godkendes fradrag for moms for de omhandlede perioder, med i alt 83.365,37 kr. for 1. oktober 1994 – 31. december 1995, 268.867,54 kr. for 1. januar 1996 – 31. december 2003, og 40.163,44 kr. for 1. januar 2004 – 31. december 2004. Opgørelsen var udarbejdet på grundlag af selskabets bogføring og bilagsmateriale, og for perioden 1996-2004 var der fremskaffet detaljerede posteringslister. For perioden 1994-1995 var skønnet dog baseret på 2005-data, da detaljerede lister ikke kunne fremskaffes.

Selskabet argumenterede for, at mødeaktiviteterne var omfattende og nødvendige for forretningen, herunder:

• Daglige morgen-medarbejdermøder med deltagelse af kilder og meddelere.
• Inhouse kurser/instruktioner for medarbejdere med eksterne partnere og undervisere.
• Daglige og ugentlige ledermøder, ofte med eksterne forretningsforbindelser.
• Direktionsmøder, interne og med eksterne rådgivere, ofte som frokostmøder med catering.

Selskabet fremhævede, at mødeaktiviteterne var direktions- og bestyrelsesgodkendt og havde til formål at skabe alliancer. Selvom afholdelsesformen i dag kunne virke ekstravagant, var den accepteret på daværende tidspunkt. Selskabet mente, at dokumentationskravet var opfyldt, og henviste til, at deres finansbogholderi var foretaget på anerkendte systemer, og at deres momsrapportering aldrig havde været kritiseret af SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse. Retten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde afvist selskabets anmodning om tilbagebetaling af indgående afgift vedrørende udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i egne lokaler for perioden 1. oktober 1994 – 31. december 2004.

Retten henviste til Momsloven § 37, stk. 1 om fradragsret for indgående afgift og Momsloven § 42, stk. 1, nr. 1 og Momsloven § 42, stk. 1, nr. 5 om undtagelser fra fradragsret for kost til personale og underholdning/repræsentation. Genoptagelse af afgiftstilsvaret var reguleret af Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1, som tillader genoptagelse, hvis hidtidig praksis er underkendt.

EU-domstolen havde i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, fastslået, at det var i strid med standstill-klausulen i 6. direktivs artikel 17, stk. 6, 2. afsnit, at begrænse fradragsretten for indgående afgift i forbindelse med vederlagsfri bespisning af forretningsforbindelser og/eller personale i egen kantine i forbindelse med møder i virksomheden. Domstolen udtalte endvidere, at vederlagsfri bespisning af personale i virksomhedens lokaler ikke udløser udtagningsmoms, jf. 6. direktivs artikel 6, stk. 2, hvis virksomhedens behov gør det nødvendigt.

Som følge af EU-dommen havde SKAT offentliggjort styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT, der ændrede praksis og fastsatte dokumentationskravene for genoptagelse. Disse styresignaler understregede, at virksomheden skulle kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og sandsynliggøre andelen af udgifter omfattet af tilbagebetalingsadgangen. For perioder ældre end 5 år kunne dokumentationskravet opfyldes gennem specifikationer til regnskabsmateriale, mødekalendere eller korrespondance, og det blev understreget, at et skøn ikke blot kunne baseres på en gennemsnitlig faktor fra nyere perioder.

Landsskatteretten bemærkede, at Bogføringsloven § 10, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 66, stk. 1 kun kræver opbevaring af regnskabsmateriale i 5 år, hvilket betød, at selskabet ikke havde fuldt ud fyldestgørende materiale for hele genoptagelsesperioden.

Retten fandt det sandsynliggjort, efter en konkret vurdering af selskabets aktivitet i perioden, at selskabet havde afholdt udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte. Det blev dog præciseret, at kun udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte, der var omfattet af EU-dommen, var fradragsberettigede. Udgifter til eksempelvis blomster, tobak og daglig bespisning af ansatte i forbindelse med daglige morgenmøder var ikke omfattet af fradragsretten.

Landsskatteretten overlod det på baggrund heraf til SKAT at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, herunder skønnet, for den omhandlede periode, baseret på principperne for den senere periode (1. januar 2005 – 31. december 2009).