Momsfradrag for bespisning af kursister i egen kantine var begrænset til 25 %

Sagen omhandlede en kursusvirksomhed, der anmodede om genoptagelse af sit momstilsvar for at opnå fuldt fradrag for moms på udgifter til bespisning af kursister. Bespisningen fandt sted i selskabets egen kantine og var inkluderet i kursusgebyret. Selskabet havde oprindeligt fratrukket 25 % af momsen i henhold til Momsloven § 42, stk. 3.

Selskabet argumenterede for, at denne fradragsbegrænsning var i strid med stand-still klausulen i EU's momsdirektiv. Argumentet var baseret på EU-Domstolens dom i sagen C-371/07, Danfoss og AstraZeneca, som tillod fuldt fradrag for bespisning af forretningsforbindelser i egen kantine. Selskabet mente, at dets situation var anderledes end den, der blev behandlet i Højesterets dom SKM2012.583.HR, da Højesteretssagen omhandlede eksternt indkøbte ydelser, mens denne sag vedrørte bespisning i egne lokaler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at selskabet ikke var berettiget til yderligere momsfradrag for bespisning af kursister.

Begrundelse for afgørelsen

Landsskatteretten delte sin vurdering op i spørgsmålet om ekstraordinær og ordinær genoptagelse.

Ekstraordinær genoptagelse For at opnå ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1, skulle selskabets situation være omfattet af praksisændringen i SKM2010.622.SKAT, som fulgte af EU-dommen C-371/07, Danfoss og AstraZeneca. Landsskatteretten fandt, at dette ikke var tilfældet. Praksisændringen vedrørte vederlagsfri bespisning, hvor virksomheder enten var blevet nægtet fradrag efter Momsloven § 42, stk. 1 eller havde beregnet udtagningsmoms efter Momsloven § 5, stk. 2. I den aktuelle sag var bespisningen en del af et kursusgebyr, og selskabet havde allerede fratrukket 25 % af momsen efter Momsloven § 42, stk. 3. Selskabet var derfor ikke omfattet af den praksisændring, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Ordinær genoptagelse Landsskatteretten vurderede herefter selskabets principale argument om, at Momsloven § 42, stk. 3 er i strid med stand-still klausulen i EU's momsdirektiv (Direktiv 2006/112/EF artikel 176).

Retten henviste til Højesterets dom i SKM2012.583.HR, som fastslog, at Momsloven § 42, stk. 3 netop ikke er i strid med stand-still klausulen. Landsskatteretten fandt, at Højesterets dom var generel og ikke begrænset til kun at omfatte eksterne restaurationsydelser. Dommen dækkede hele anvendelsesområdet for bestemmelsen.

Derudover henviste retten til en tidligere afgørelse, SKM2001.548.LSR, som fastslog, at fradragsbegrænsningen i Momsloven § 42, stk. 3 også omfatter bespisning i virksomhedens egne lokaler og ikke kun eksterne ydelser.

På baggrund af Højesterets dom og tidligere praksis konkluderede Landsskatteretten, at den gældende fradragsbegrænsning på 25 % for bespisning af kursister, også når den foregår i egen kantine, er i overensstemmelse med EU-retten. Selskabet havde derfor ikke ret til yderligere fradrag, og SKATs afgørelse blev stadfæstet.