Landsskatterettens afgørelse om momsfradrag for bespisning af kursister i egen kantine

Sagen omhandler en it-virksomheds anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for perioden 1. oktober 1994 til 31. december 2008. Selskabet søgte tilbagebetaling af yderligere indgående moms på 6.889.791 kr. for udgifter afholdt i forbindelse med bespisning af kursister i selskabets egen kantine. Selskabet havde hidtil fratrukket 25% af momsen i henhold til Momsloven § 42, stk. 3, men gjorde nu gældende, at de var berettiget til 100% fradrag.

Selskabet argumenterede for, at Momsloven § 42, stk. 3 er i strid med den danske stand-still klausul i 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6 (nu Momssystemdirektivets artikel 176). De henviste til EU-Domstolens dom i sag C-371/07, Danfoss og AstraZeneca, som fastslog, at en medlemsstat ikke kan udvide anvendelsesområdet for en fradragsbegrænsning, hvis den administrative praksis før direktivets ikrafttræden anerkendte fuld fradragsret. Selskabet fremhævede, at dansk praksis fra 1978 til 1999 tillod fuld momsfradragsret for virksomhedskantiner, og at bespisning af kursister i egen kantine er af strengt erhvervsmæssig karakter, ligesom bespisning af forretningsforbindelser under møder. De mente derfor, at denne type bespisning ikke er omfattet af fradragsbegrænsningen i Momsloven § 42, stk. 1 (repræsentation) og dermed heller ikke af Momsloven § 42, stk. 3.

SKAT havde afvist anmodningen. For perioden 1. oktober 1994 til 31. oktober 2007 blev anmodningen afvist med henvisning til, at den ikke var omfattet af den ekstraordinære genoptagelsesfrist i SKM2010.622.SKAT, da selskabet allerede havde fratrukket 25% af momsen og ikke var i en situation, hvor fradrag var nægtet fuldstændigt eller udtagningsmoms var beregnet. For perioden 1. november 2007 til 31. december 2008, som var omfattet af ordinær genoptagelse, fastholdt SKAT, at Momsloven § 42, stk. 3 var gældende og ikke i strid med EU-retten. Selskabet anførte, at Højesterets dom af 28. september 2012, SKM2012.583.HR, som stadfæstede Momsloven § 42, stk. 3's gyldighed, kun omhandlede bespisning og overnatning indkøbt fra eksterne leverandører og afholdt i fremmede lokaler, og ikke den konkrete situation med bespisning i egen kantine.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om ikke at imødekomme selskabets anmodning om genoptagelse af momstilsvaret og tilbagebetaling af købsmoms for udgifter til bespisning af kursister i selskabets egen kantine.

Ekstraordinær genoptagelse (1. oktober 1994 - 31. oktober 2007)

Landsskatteretten fandt, at selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse for perioden 1. oktober 1994 til 31. oktober 2007 ikke var omfattet af SKM2010.622.SKAT, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1. Dette skyldes, at selskabet allerede havde fratrukket 25% af den indgående moms i henhold til Momsloven § 42, stk. 3, og dermed ikke var i den situation, som styresignalet omhandlede, hvor virksomheder enten var nægtet fradrag efter Momsloven § 42, stk. 1, nr. 1 eller Momsloven § 42, stk. 1, nr. 5, eller havde beregnet udtagningsmoms efter Momsloven § 5, stk. 2.

Ordinær genoptagelse (1. november 2007 - 31. december 2008)

For perioden 1. november 2007 til 31. december 2008, som var omfattet af ordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2, vurderede Landsskatteretten, om Momsloven § 42, stk. 3 var i strid med stand-still klausulen i 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6 (nu Momssystemdirektivets artikel 176).

Landsskatteretten henviste til:

• Momsloven § 42, stk. 3 og dens forarbejder, som indikerer, at fradragsbegrænsningen omfatter mere end eksterne restaurationsydelser, herunder bespisning i egne lokaler, jf. SKM2001.548.LSR.
• Højesterets dom af 28. september 2012, SKM2012.583.HR, som fastslog, at Momsloven § 42, stk. 3 (tidligere stk. 2) ikke var i strid med stand-still klausulen i 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6, 2. afsnit. Højesteret anså bestemmelsen for en præcisering af hidtil gældende fradragsbegrænsningsregler, ikke en udvidelse.

Landsskatteretten konkluderede, at Højesteret generelt havde taget stilling til, at Momsloven § 42, stk. 3 ikke er i strid med stand-still klausulen, og at dette også gælder for bespisning i egen kantine. Derfor var det med rette, at SKAT ikke imødekom selskabets anmodning om tilbagebetaling af indgående afgift for udgifter til bespisning af kursister i selskabets egen kantine.