Landsskatteretten: Hævninger fra selskab anset som løn, skønsmæssig forhøjelse nedsat

Klageren påklagede forhøjelsen på i alt 403.116 kr. til Landsskatteretten. Klagerens repræsentant argumenterede principalt for, at nettohævningerne fra selskabet højst udgjorde 1.548 kr. og skulle beskattes som aktieindkomst, ikke løn. Subsidiært blev det anført, at den skønsmæssige forhøjelse på 98.777 kr. skulle nedsættes til 0 kr., da privatforbruget var tilstrækkeligt, og skønnet var udøvet på et forkert grundlag med fejl i beregningen af privatforbruget. Klageren henviste til, at lån fra forældre og ægtefællens indkomst ikke var korrekt medregnet, og at officialprincippet ikke var overholdt, da der ikke var afholdt yderligere møder med SKAT efter fremlæggelse af nyt materiale.

SKAT erkendte under sagens behandling, at privatforbrugsberegningen var påvirket af en fejl, idet terminsudgifter var medregnet to gange. SKAT indstillede derfor, at den skønsmæssige forhøjelse frafaldt, men fastholdt stadfæstelse af afgørelsen vedrørende hævninger i selskabet, som blev anset for yderligere løn til klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4. En skattepligtig skal selvangive sin indkomst, jf. Skattekontrolloven § 1, og erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab, jf. Skattekontrolloven § 3. Hvis regnskabet er mangelfuldt, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5.

Landsskatteretten fandt, at klagerens regnskabsmateriale, herunder kassekladderne, ikke var indsendt, hvilket berettigede SKAT til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Retten vurderede, at officialprincippet var opfyldt, da myndighederne gentagne gange havde forsøgt at indhente oplysninger og dokumentation fra klageren og dennes repræsentant. Det af klageren fremlagte materiale var forelagt SKAT til udtalelse, uden yderligere bemærkninger fra SKAT.

Nettohævninger fra selskabet

Klageren havde udarbejdet lister over overførsler mellem selskabets og klagerens bankkonti og konkluderede, at højst 1.548 kr. skulle beskattes som aktieindkomst. Skatteankenævnet havde derimod opgjort skattepligtig løn til 304.339 kr. Landsskatteretten lagde til grund, at klagerens selskab ikke havde udarbejdet årsrapport for 2008 og var gået konkurs. En fremlagt saldobalance for selskabet kunne ikke lægges til grund, da den ikke indeholdt lønudgifter, selvom bankkontoudskrifter viste udbetalte lønninger.

Landsskatteretten tiltrådte Skatteankenævnets opgørelse af skattepligtige overførsler fra selskabet til klageren som løn. Retten fandt, at en række udgifter, som klageren havde ført på mellemregningskontoen, måtte karakteriseres som private udgifter. Da der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at disse udgifter var erhvervsmæssige, blev de anset for private udgifter betalt af selskabet for klageren, jf. SKM2003.559.ØLR. Disse udgifter blev anset for afholdt i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet og dermed som yderligere løn til klageren, jf. bl.a. SKM2005.470.ØLR.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatteankenævnets afgørelse vedrørende nettohævninger på 304.339 kr.

Skønsmæssig forhøjelse

Skatteankenævnet havde oprindeligt opgjort husstandens privatforbrugsbehov til 440.446 kr. og foretaget en skønsmæssig forhøjelse på 98.777 kr.

Landsskatteretten vurderede følgende punkter:

• Gaver fra forældre: Klageren havde oplyst at have modtaget gaver på 56.800 kr. og 19.800 kr. Retten fandt dog, at en indsætning på 120.000 kr. fra klagerens far vedrørte betaling af en bøde for urigtige momsangivelser og dermed ikke forbedrede privatforbruget. Der var ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de påståede gaver, og beløbene indgik derfor ikke i privatforbrugsopgørelsen.
• Lån fra mor: Skatteankenævnet havde medregnet 241.000 kr. fra klagerens mor og fratrukket 288.000 kr. for tilbagebetaling. Retten fandt det korrekt, at beløbene var tilbagebetalt kort efter modtagelsen.
• Gældsbrev: Et fremlagt gældsbrev fra 2011 dokumenterede ikke gældsforholdet i indkomståret 2008.
• Ejendomsskatter og terminsbetalinger: Retten lagde de reelle betalinger af ejendomsskatter til grund. Det blev konstateret, at privatforbrugsberegningen var påvirket af en fejl, idet terminsbetalinger vedrørende realkreditlån var medregnet to gange. Dette beløb udgjorde 145.655 kr. inkl. ejendomsskat og vand. Da dette beløb skulle udgå af beregningen, medførte det en tilsvarende stigning i det beregnede privatforbrug, hvorefter klagerens beregnede privatforbrug oversteg privatforbrugsbehovet.
• Køb af TV: Et beløb på 5.499 kr. for et TV blev anset som et udlæg for klagerens svigermor og skulle derfor ikke medgå i privatforbrugsopgørelsen. Dette reducerede privatforbrugsbehovet til 434.947 kr.
• Ægtefællens indkomst: Beløbet var allerede medregnet i Skatteankenævnets beregning og skulle ikke godskrives igen.
• Tøj, sport og biludgifter: Klagerens påstande om lavere udgifter til tøj og sport blev ikke fulgt, da bankkontoudskrifter viste udgifter, der understøttede Skatteankenævnets skøn. Udgifter til vedligeholdelse af biler og hus samt ejerafgift på 20.000 kr. blev anset for yderst beskedne og blev ikke ændret.

På baggrund af den korrigerede privatforbrugsberegning, især fjernelsen af den dobbelte medregning af terminsbetalinger og TV-udlægget, fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for en skønsmæssig forhøjelse. Landsskatteretten nedsatte derfor den skønsmæssige forhøjelse med 98.777 kr. til 0 kr.