Gaveafgift af overførsel fra søn til forælder - manglende dokumentation for lån

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren var skattepligtig af indkomst modtaget fra sin søn, som var bosiddende i udlandet. SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst med 443.450 kr., idet de anså det overførte nettobeløb for at være skattepligtig indkomst omfattet af Statsskatteloven § 4, litra C.

Klageren, en pensionist, havde i 2008 en skattepligtig indkomst på 179.685 kr. og et rådighedsbeløb på ca. 118.000 kr. Samtidig nedbragte hun sin gæld med 136.066 kr. og øgede bankindeståender med 236.504 kr., hvilket resulterede i et negativt privatforbrug på 236.504 kr. SKATs kontroloplysninger viste, at der i 2008 og 2009 var indgået henholdsvis 1.038.250 kr. og 435.000 kr. på klagerens fælleskonto med ægtefællen. Disse penge var indbetalt af den fælles søn, bosiddende i England. Samtidig havde ægtefællerne overført henholdsvis 253.500 kr. og 488.000 kr. til sønnen i samme perioder. Revisorens opgørelse for 2008 viste en nettooverførsel på 1.043.140 kr. til forældrene fra sønnen.

Klageren gjorde primært gældende, at afgørelsen var ugyldig på grund af manglende hjemmel. Hun argumenterede for, at der ikke var tale om personlig indkomst, som defineret i Personskatteloven § 3, stk. 1, da gaver er undtaget fra skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 5, litra b og falder ind under Boafgiftsloven §§ 22 og 23. Der kunne således højest blive tale om gaveafgift.

Subsidiært påstod klageren, at overførslerne alene var tilbagebetaling af tidligere ydet lån. Hun forklarede, at hun og ægtefællen igennem en årrække havde understøttet sønnen økonomisk i forbindelse med hans virksomhedsstart i Danmark, og at sønnen efterfølgende følte en moralsk forpligtelse til at tilbagebetale midlerne efter succes med en ny virksomhed i England. Det blev anslået, at det reelle lånebeløb var 650.000 - 700.000 kr. i årene 1998-2008. Mere subsidiært blev det anført, at forholdet skulle anses for dels afdrag på eksisterende gæld, dels etablering af ny gæld via en mellemregningskonto, som ikke kræver formkrav eller forrentning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har ikke taget stilling til beløbets størrelse, men alene til beskatningshjemlen. Det er klageren, der har bevisbyrden for, at der er tale om tilbagebetaling af et lån og ikke en afgiftspligtig gave, jf. eksempelvis Østre Landsrets dom af TfS 1998, 46, samt Vestre Landsrets dom af SKM2003.247.VLR.

Landsskatteretten fandt, at det ikke var dokumenteret, at klageren og klagerens ægtefælle gennem en årrække havde lånt penge ud til sønnen. Der blev lagt særlig vægt på, at bevisbyrden er skærpet, idet der foreligger et gavemiljø, og at pengene, ifølge det forklarede, var givet som en økonomisk understøttelse uden en ubetinget forpligtelse til at betale pengene tilbage. Der blev endvidere lagt vægt på, at der ikke forelå en skriftlig låneaftale mellem forældrene og sønnen, hverken for 2008 eller tidligere år.

I mangel af anden dokumentation blev beløbet anset som en afgiftspligtig gave, hvoraf halvdelen, svarende til 443.450 kr., skulle afgiftsberigtiges hos klageren.

En person kan afgiftsfrit give hver af sine forældre et årligt beløb på 56.800 kr. (2008), jf. Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra c. Det resterende beløb på 368.650 kr. skal berigtiges med en afgift på 15 %, som forrentes i henhold til Opkrævningsloven § 7, stk. 2 med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. maj 2009 og frem til betalingstidspunktet, jf. Boafgiftsloven §§ 23 og 38.