Skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst – Manglende oplysninger om hævninger fra selskabskonti

Sagen omhandler Landsskatterettens stadfæstelse af SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2006 og 2007. Forhøjelserne udgjorde henholdsvis 1.500.000 kr. og 600.000 kr. Klageren, der ejede og var direktør i to selskaber (begge under konkurs), var under mistanke for hvidvask, hvilket førte til ransagninger og fund af fiktive fakturaer udstedt af klagerens selskaber til andre virksomheder. Der var ingen dokumentation for reelt udført arbejde.

Klagerens regnskaber og selvangivelser for de pågældende år havde væsentlige mangler. En byretsdom af 2. marts 2011 havde dømt klageren skyldig i medvirken til afgiftsunddragelse, momsunddragelse og overtrædelse af bogføringsloven.

SKAT og Skatteankenævnet begrundede den skønsmæssige forhøjelse med klagerens erkendelse af momsunddragelse, betydelige indsætninger på private bankkonti fra fiktive fakturaer, og store kontanthævninger fra selskabernes konti. Forhøjelserne blev kvalificeret som personlig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1. Det blev specifikt anført, at indkomstforhøjelserne ikke kunne anses for udbytte fra selskaberne efter Ligningsloven § 16a. Der blev henvist til SKM2008.905.HR.

Klageren påstod, at den skønsmæssigt forhøjede indkomst skulle anses for aktieindkomst (maskeret udbytte) og ikke personlig indkomst. Klageren argumenterede, at kvalifikationen var i modstrid med Den Juridiske Vejledning og Højesterets praksis, og at de modtagne beløb ikke kunne anses for sædvanlige for udført arbejde, da fakturaerne var fiktive.

Finansielle oversigter

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse og fandt, at der var grundlag for den skønsmæssige ansættelse. Retten fastslog, at de skønsmæssigt ansatte beløb skulle beskattes som personlig indkomst, da klageren var direktør i selskaberne, og lønnen ikke oversteg en passende direktørløn. Det blev understreget, at den strafbare undladelse af indtægtsførsel var uden betydning for den skatteretlige kvalifikation af indkomsten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens regnskaber og selvangivelser for indkomstårene 2006 og 2007 havde så væsentlige mangler, at en skønsmæssig indkomstansættelse var berettiget i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1.

Henset til klagerens manglende oplysninger om de betydelige pengebeløb, der var hævet på de af klageren kontrollerede selskabers konti, og sagens øvrige oplysninger, var der ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets skøn over udeholdt indkomst på henholdsvis 1.500.000 kr. for 2006 og 600.000 kr. for 2007.

Kvalifikation af indkomst

Landsskatteretten vurderede kvalifikationen af de skønsmæssigt ansatte beløb:

• Udbyttebegrebet: I henhold til Ligningsloven § 16 henføres til udbytte alt, hvad der udloddes til aktuelle aktionærer eller anpartshavere.
• Praksis for omkvalificering: Praksis tillader, at ydelser til en ansat aktionær eller anpartshaver kan anses for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte. Dette medfører beskatning som personlig indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligt, og selskabet får fradrag for lønudgiften som driftsomkostning.
• Betingelser for omkvalificering til løn: Ifølge praksis forudsætter omkvalificering fra maskeret udbytte til yderligere løn tre betingelser:
  • Der skal være et ansættelsesforhold.
  • Det samlede vederlag (løn og maskeret udbytte) må ikke være større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.
  • Aktionæren må ikke på strafbar måde have undladt at medregne beløbene i sin skattepligtige indtægt.

Landsskatteretten fandt, at de to første betingelser var opfyldt, da klageren var direktør i selskaberne, og de yderligere ansatte lønbeløb ikke oversteg en passende direktørløn. Vedrørende den tredje betingelse fastslog Landsskatteretten, at det er uden betydning for den skatteretlige kvalifikation, om den manglende indtægtsførsel kan anses for strafbar. Dette afviger fra klagerens argument om, at den strafbare undladelse skulle forhindre kvalifikation som personlig indkomst.

Landsskatteretten stadfæstede herefter skatteankenævnets afgørelse om at beskatte de skønsmæssige forhøjelser som personlig indkomst.