Stadfæstelse af skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst baseret på udeholdte indtægter og manglende regnskab

Sagen omhandlede SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2006 og 2007. Klageren var eneanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS, som var registreret som bygge- og anlægsentreprenør, men uden udarbejdede regnskaber eller gemte bilag.

SKAT konstaterede, baseret på kontroloplysninger og ransagninger hos klageren og andre selskaber, at [virksomhed1] ApS havde haft erhvervsmæssige aktiviteter, der ikke var afspejlet i momsangivelserne. Der blev fundet fakturaer, hvor [virksomhed1] ApS var anført som udlejer af arbejdskraft, og store beløb relateret til disse fakturaer var indsat på klagerens personlige bankkonti, ikke selskabets. For 2006 var der indsat 2.596.137 kr. og for 2007 1.287.700 kr. på klagerens konti. Disse beløb stammede fra forskellige virksomheder og personer.

SKAT forhøjede oprindeligt klagerens personlige indkomst med de fulde beløb, men nedsatte senere forhøjelserne til 700.000 kr. for 2006 og 300.000 kr. for 2007 efter en genoptagelse. Selskabet blev desuden pålagt at indbetale 517.536 kr. i moms. Klageren blev i en straffesag idømt en betinget dom og bøde for medvirken til momssvig, men ikke for skattesvig.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. Han argumenterede for, at de indbetalte beløb vedrørte fiktive fakturaer, hvor der ikke var leveret nogen ydelse, og at han kun havde oppebåret en mindre fortjeneste (50.000-100.000 kr.), idet resten af pengene var hævet og betalt videre til andre. Han anførte, at han ikke havde udskrevet fakturaerne og ikke kendte til deres eksistens forud for politiets konfrontation. Klageren var enig i, at en skønsmæssig ansættelse kunne foretages, men mente, at de tilegnede midler rettelig skulle anses for maskeret udbytte og dermed aktieindkomst, ikke personlig indkomst.

Skatteankenævnets begrundelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse. Nævnet fandt ikke grundlag for et lavere skøn og lagde vægt på følgende:

• Der var stadig store uforklarede indsættelser på klagerens konti ud over de fundne fakturaer.
• Huller i fakturarækken tydede på ukendte indtægter.
• Klageren kunne ikke forklare, hvor de hævede midler var forsvundet hen, og det forekom usandsynligt, at han uden videre havde overgivet store beløb til ukendte personer.
• Påstanden om en fortjeneste på maksimalt 200.000 kr. var ikke underbygget og forekom usandsynlig i lyset af den store personlige risiko, klageren løb.
• Klageren havde kendskab til fakturaerne og havde udleveret sit personlige bankkontonummer til brug herfor.
• Nævnet var ikke bundet af udfaldet af straffesagen, da bevisbyrden ikke nødvendigvis er den samme i de to sagstyper, jf. bl.a. SKM2011.209.HR og SKM2008.905.HR.

Nævnet var enig med SKAT i, at beløbet skulle beskattes som personlig indkomst, da pengene var indsat direkte på klagerens personlige bankkonti, og det hele tiden havde været hensigten, at midlerne skulle tilgå klageren direkte. Selskabet blev anset for at være uden reelt indhold og udelukkende oprettet for at have et firmanavn og CVR-nummer at anføre på fakturaerne. De uforklarede indsættelser måtte antages at dreje sig om personlig indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2006 og 2007 med henholdsvis 700.000 kr. og 300.000 kr.

Retten fandt, at der var grundlag for en skønsmæssig indkomstansættelse i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, da klageren ikke havde fremlagt regnskab eller angivelser for de oppebårne indtægter. De manglende oplysninger fra klagerens side om de betydelige pengebeløb, der var indsat på hans personlige bankkonti, gav ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over den udeholdte indkomst.

Vedrørende indkomstens kvalifikation var Landsskatteretten enig med skattemyndighederne i, at beløbene skulle beskattes som personlig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3. Dette skyldtes, at midlerne var indsat direkte på klagerens personlige konti og ikke var trukket ud af selskabet som maskeret udbytte omfattet af Ligningsloven § 16 eller Ligningsloven § 16a, stk. 2. I stedet blev beløbene kvalificeret som yderligere løn til klageren, der var direktør i selskabet. Betingelserne for omkvalificering fra maskeret udbytte til yderligere løn blev anset for opfyldt, herunder eksistensen af et ansættelsesforhold og at det samlede vederlag ikke oversteg sædvanlig løn for det udførte arbejde. Det blev bemærket, at det var uden betydning for den skatteretlige kvalifikation, om den manglende indtægtsførsel kunne anses for strafbar.