Afgørelse om henstand med skattebetaling ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl

Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse om at betinge henstand med betaling af restskat af, at klageren stillede sikkerhed. Klageren havde påklaget en skatteforhøjelse på 2.600.000 kr. for 2008 og anmodet om henstand med betalingen under klagesagens behandling.

SKAT afviste at give henstand uden sikkerhedsstillelse. Begrundelsen var, at SKAT vurderede, at der var en risiko for, at skattekravet ikke senere kunne inddrives. SKAT henviste til, at skattekravet udsprang af, hvad SKAT anså for forsøg på skatteunddragelse, at klageren var flyttet til et andet EU-land, havde solgt sin ejerlejlighed, og at et cypriotisk selskab, som klageren var medejer af, angiveligt var ved at blive tømt for værdier.

Klageren argumenterede imod SKATs begrundelse og påpegede, at der var tale om sagsbehandlingsfejl og en forkert vurdering af fakta. Klageren forklarede, at flytningen skyldtes et jobtilbud, og at salget af lejligheden ikke forringede hans økonomi. Desuden bestred han SKATs påstande om det cypriotiske selskab.

Landsskatteretten tog ikke stilling til, om der materielt var grundlag for at kræve sikkerhed. I stedet blev SKATs afgørelse ophævet som ugyldig på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl. Retten fandt, at SKAT ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt og ikke havde forholdt sig reelt til klagerens indvendinger, hvilket er i strid med officialprincippet. Begrundelsen for afgørelsen var desuden mangelfuld, og selve afgørelsen specificerede ikke størrelsen på den krævede sikkerhed. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling hos SKAT, og klagen fik opsættende virkning indtil en ny afgørelse foreligger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at en afgørelse om henstand skal træffes på et korrekt og tilstrækkeligt oplyst grundlag i overensstemmelse med forvaltningsretlige regler og grundsætninger. Retten fandt, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Begrundelse for ugyldighed

Landsskatteretten lagde vægt på flere afgørende mangler i SKATs sagsbehandling:

• Manglende sagsoplysning: Klageren havde i sine bemærkninger rejst betydelig tvivl om det faktiske grundlag, SKAT baserede sin afgørelse på. I henhold til officialprincippet og reglerne om partshøring i Forvaltningsloven § 19 var SKAT forpligtet til at undersøge sagen nærmere, hvilket ikke var sket på en fyldestgørende måde.
• Uklar juridisk vurdering: Formuleringer i SKATs forslag til afgørelse skabte mistanke om, at SKAT havde anvendt en ukorrekt retsforståelse af Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 4. Bestemmelsen kræver en fremadrettet vurdering af, om selve henstanden vil forringe inddrivelsesmuligheden, hvilket SKATs argumentation ikke klart afspejlede.
• Utilstrækkelig begrundelse: SKATs begrundelse manglede væsentlige oplysninger og vurderinger for at fremstå som en sammenhængende argumentation. Der manglede f.eks. analyser af gældsforhold ved salg af klagerens lejlighed, inddrivelsesmuligheder i det EU-land, klageren var flyttet til, og værdien af klagerens aktier i det cypriotiske selskab.
• Manglende afgørelsesindhold: Afgørelsen specificerede hverken størrelsen på det henstandsbeløb, der blev ansøgt om, eller størrelsen på den krævede sikkerhedsstillelse. Dette er en fundamental del af afgørelsens resultat og skal fremgå klart.

På baggrund af disse væsentlige mangler blev SKATs afgørelse anset for ugyldig. Sagen blev derfor ophævet og hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.

Opsættende virkning

Henset til sagsforløbet og den tid, der var gået, besluttede Landsskatteretten at tillægge klagen opsættende virkning. Det betyder, at klageren ikke skal betale det omtvistede skattekrav, før SKAT har truffet en ny, gyldig afgørelse, og en eventuel klage over denne nye afgørelse er afsluttet.