Nægtet befordringsfradrag og forhøjet omsætning grundet mangelfuld dokumentation

Sagen omhandler en selvstændig erhvervsdrivende, der fik underkendt sit fradrag for erhvervsmæssig befordring og fik sin omsætning skønsmæssigt forhøjet af SKAT. Klageren havde selvangivet et befordringsfradrag på 14.890 kr., som blev nedsat til 0 kr., og virksomhedens omsætning blev forhøjet med 13.720 kr.

Nægtelse af befordringsfradrag

Skatteankenævnet og efterfølgende Landsskatteretten fandt, at klagerens kørselsregnskab var mangelfuldt og ikke levede op til dokumentationskravene i henhold til Ligningsloven § 9 B. Begrundelsen var, at der var uoverensstemmelser mellem kørselsregnskabet, de indleverede timesedler og det fakturerede arbejde. Desuden opfyldte regnskabet ikke de formelle krav til en kørebog, hvilket er en forudsætning for fradraget.

Forhøjelse af omsætning

Forhøjelsen af omsætningen skyldtes en difference mellem de registrerede arbejdstimer (301,5 timer) og de fakturerede timer (252,5 timer). SKAT ansatte den manglende indtægt for 49 timer til 13.720 kr. med henvisning til Statsskatteloven § 4. Klageren argumenterede for, at de første 50 timer var udført vederlagsfrit ifølge en aftale, og fremlagde en e-mail fra kunden som bevis. Dette blev dog ikke anset for tilstrækkelig dokumentation til at ændre afgørelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse på begge punkter.

Vedrørende befordringsfradrag

Landsskatteretten fandt, at klagerens kørselsregnskab ikke var fyldestgørende og dermed ikke opfyldte de dokumentationskrav, der stilles for at opnå fradrag for erhvervsmæssig kørsel efter Ligningsloven § 9 B, stk. 1. Retten henviste til de grunde, som Skatteankenævnet havde anført, herunder uoverensstemmelser mellem kørselsregnskab, timesedler og fakturering, samt at regnskabet ikke levede op til de formelle krav om daglig føring med angivelse af kilometertællerens visning.

Vedrørende forhøjelse af omsætning

For så vidt angår den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens omsætning, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre ansættelsen. Retten lagde vægt på, at der ud fra de fremlagte oplysninger ikke var tilstrækkelig dokumentation til at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, som var baseret på en difference mellem registrerede arbejdstimer og fakturerede timer. Klagerens fremlagte e-mail blev ikke anset for tilstrækkeligt bevis til at ændre afgørelsen. Landsskatteretten stadfæstede derfor ansættelsen med henvisning til Skatteankenævnets begrundelse.