Landsskatteretten - Udeholdte indtægter ved intimmassage - Skønsmæssig fastsættelse af overskud

Sagen omhandlede en klagers udeholdte indtægter fra intimmassagevirksomhed i 2010 og 2011. Klageren havde ikke ført regnskab over sine indtægter og udgifter, hvilket gav SKAT ret til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i henhold til Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 3.

SKATs skønsmæssige ansættelse for 2010 var baseret på klagerens egne oplysninger afgivet under et kontrolbesøg. Klageren oplyste at have vagt hver anden lørdag (12 timer) og hver onsdag (6 timer) og betjente i gennemsnit 3-4 kunder pr. vagt til en gennemsnitspris på 1.100 kr. pr. kunde. Klageren oplyste også at have afholdt udgifter på 100 kr. pr. kunde til lokaler og telefondame, samt at hun ikke kunne arbejde i 15 uger i 2010 grundet graviditet og abort.

SKATs indkomstberegning for 2010

SKAT beregnede også en forventet omsætning for 1. januar - 30. juni 2011 til 150.150 kr. (ekskl. moms 30.030 kr.).

Klageren påstod, at de oprindelige oplysninger til SKAT var fejlbehæftede, idet der ved flere lørdagsvagter var 0 kunder, og at prisen på 1.100 kr. var et maksimum, da ydelser også blev solgt for 500 kr. Klageren påstod desuden fradrag for udgifter på 700 kr. pr. vagt, som ikke kunne dokumenteres af hensyn til personlig sikkerhed, samt udgifter til arbejdstøj og transport.

SKAT godkendte ikke fradrag for arbejdstøj og de udokumenterede udgifter på 700 kr. pr. vagt. SKAT indstillede dog, at der blev godkendt et fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads på 4.382 kr. for 2010, baseret på en beregning af 23 vagter á 190,55 kr. (100,58 km. x 1,90 kr. + 0,58 km. x 0,95 kr.).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens personlige indkomst, da klageren ikke havde ført regnskab over sine indtægter og udgifter i forbindelse med sin virksomhed. Dette betød, at kravene til regnskabsgrundlaget ikke var opfyldt, og SKAT var derfor berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt i henhold til Skattekontrolloven § 5, jf. Skattekontrolloven § 3, stk. 4.

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at ændre det skøn, som SKAT havde udøvet, da SKATs opgørelse var baseret på klagerens egne oplysninger om antallet af vagter og indtjening pr. kunde. Klagerens efterfølgende korrektioner blev ikke tillagt værdi.

Vedrørende fradrag for driftsomkostninger, herunder udgifter på 700 kr. pr. vagt og udgifter til arbejdstøj, kunne disse ikke godkendes. Dette skyldtes manglende dokumentation, og udgifterne opfyldte ikke kravene i Statsskatteloven § 6, litra a om at være direkte knyttet til indkomsten og ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Landsskatteretten godkendte dog fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads med 4.382 kr. for 2010, i overensstemmelse med SKATs indstilling.