Beskatning af fri bil - Hovedaktionærs rådighed over firmabil registreret til blandet anvendelse

Sagen omhandler beskatning af værdien af fri bil for en hovedaktionær, der er 100 % ejer af et moderselskab, som igen ejer 75 % af et datterselskab. Datterselskabet havde en BMW X5 Van, der var indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig brug, og der blev betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen. SKAT havde i 2010 og 2011 sendt påmindelser til selskabet om reglerne for privat brug af firmabiler, da der ikke var lønangivet nogen med beskatning af rådigheden over den pågældende bil.

Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af værdien af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4, med en opgjort værdi på 111.000 kr. Nævnet lagde vægt på, at bilen bevidst var registreret til blandet anvendelse med betalt privatbenyttelsesafgift, at bilen var anvendelig til privat kørsel uden specialindretning, og at der ikke forelå kørebog eller fraskrivelseserklæring. Desuden var der sammenfald mellem selskabets adresse og klagerens privatbolig. Nævnet fandt ikke, at klagerens private bil udelukkede rådighed over firmabilen, og tillagde det ikke betydning, at selskabet ikke var 100 % ejet af klageren.

Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke havde anvendt bilen privat og derfor ikke skulle beskattes. Det blev anført, at bilen udelukkende var anskaffet og anvendt erhvervsmæssigt, og at den anden indehaver af datterselskabet ikke havde givet tilladelse til privat anvendelse. Repræsentanten argumenterede for, at en fejlregistrering med betalt privatbenyttelsesafgift ikke automatisk medfører beskatning, og henviste til en Landsskatteretsafgørelse fra 2011 (journal nr. 10-00541), som ifølge repræsentanten var direkte sammenlignelig. Klageren fremhævede, at husstanden havde en privat bil, der kørte ca. 30.000 km årligt, og at den omstridte bil havde været igennem en synssag og fået frataget plader i en periode, hvilket forklarede manglende omregistrering.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten bemærkede, at firmabiler registreret fra 3. juni 1998 og fremefter ikke er omfattet af Ligningsloven § 16, stk. 4, hvis de er varebiler omfattet af Vægtafgiftsloven § 4, stk. 1, II, A og der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse. For ældre biler (til og med 2. juni 1998) gælder en lignende fritagelse, hvis momsen af anskaffelsessummen er fratrukket efter Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 41, fordi bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt. Retten fastslog, at når der betales tillægsafgift for privat anvendelse, er dette en tilkendegivelse af, at bilen anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

Retten fandt, at det påhvilede klageren at sandsynliggøre, at den omhandlede BMW X5 Van ikke var stillet til rådighed for og ikke anvendt til privat kørsel. Da bilen var registreret til blandet og erhvervsmæssig brug, og der ikke var fremlagt materiale, der godtgjorde, at klageren ikke havde benyttet bilen privat, skulle klageren beskattes af værdien af fri bil. Retten fandt desuden, at klageren ikke havde godtgjort, at registreringen beroede på en fejl, eller at der var forsøgt at ændre bilens registreringsmæssige status. Den af klageren påberåbte Landsskatteretsafgørelse fra 2011 blev derfor ikke anset for sammenlignelig, da den sag netop var kendetegnet ved, at skatteyderen i tilstrækkelig grad havde godtgjort en fejlregistrering. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatteankenævnets afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om, at klageren skulle beskattes af værdien af fri bil. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

• Den omhandlede BMW X5 Van var ejet af klagerens selskab og registreret til blandet privat og erhvervsmæssig brug.
• Der blev betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen, hvilket skaber en formodning for privat rådighed.
• Det påhvilede klageren at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed for eller anvendt til privat kørsel, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4.
• Klageren havde ikke fremlagt dokumentation som kørebog eller fraskrivelseserklæring, der kunne godtgøre, at bilen ikke blev benyttet privat.
• Det blev ikke tillagt vægt, at klageren ejede andre køretøjer privat, eller at klageren kun ejede 75 % af selskabet, hvilket angiveligt ville medføre en skævdeling af selskabets resultat.
• Klageren havde ikke godtgjort, at bilens registrering beroede på en fejl, eller at der var forsøgt at ændre bilens registreringsmæssige status. Den af klageren påberåbte Landsskatteretsafgørelse (journal nr. 10-00541 af 5. maj 2011) blev derfor ikke anset for sammenlignelig, da skatteyderen i den sag i tilstrækkelig grad havde godtgjort en fejlregistrering.