Landsskatterettens afgørelse om maskeret udlodning, kørselsgodtgørelse, fri bil og beskatning af fransk ejendom

Sagen omhandler en række skattemæssige forhøjelser af klagerens indkomst for indkomståret 2006, herunder maskeret udlodning, kørselsgodtgørelse, værdi af fri bil, avance ved salg af ejendomme i Danmark og Frankrig, samt fradrag for renteudgifter.

Maskeret udlodning

Klageren, der var hovedaktionær i flere selskaber, blev beskattet af maskeret udlodning i tre separate tilfælde:

• Køb af ejerlejligheder til underpris: Klageren erhvervede to ejerlejligheder fra et koncernforbundet selskab for 2.800.000 kr. Landsskatteretten havde tidligere i en sag med selskabet fastsat markedsværdien til 3.750.000 kr., hvilket resulterede i en forhøjelse af klagerens indkomst med 950.000 kr. som maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 2, stk. 2 og Ligningsloven § 16 A.
• Køb af udstyr: Selskabet købte udstyr for 40.692,50 kr., som blev placeret i klagerens private sommerhus. Dette blev anset for maskeret udlodning på 20.346 kr. (halvdelen af værdien), da placeringen skyldtes klagerens indflydelse i selskabet, jf. Ligningsloven § 16 A.
• Vederlagsfri beklædning og fri rejse: Udgifter til flybilletter, hotel, bespisning og beklædning i forbindelse med en rejse til Frankrig for klageren, hans ægtefælle og datter, blev anset for maskeret udlodning på 14.649 kr. Klageren kunne ikke dokumentere rejsens erhvervsmæssige formål for selskabet, og udgifterne blev derfor anset for at tjene et privat formål, jf. Ligningsloven § 16 A.

Kørselsgodtgørelse

Klageren modtog skattefri kørselsgodtgørelse på 67.864 kr. fra sit selskab. Landsskatteretten fandt, at det fremlagte kørselsregnskab ikke opfyldte kravene i Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og 2, da det manglede præcise adresseangivelser og delmål. Desuden var der uoverensstemmelse mellem kørebogens kilometer og værkstedsregninger/forsikringspolice. Godtgørelsen blev derfor beskattet som yderligere løn, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4 og Ligningsloven § 9 B.

Fri bil til rådighed

Klageren blev beskattet af værdien af fri bil (Aston Martin DB9) på 454.737 kr. Selskabet, der ejede bilen, havde begrænset aktivitet, og bilen var en dyr sportsvogn, som ifølge forsikringspolicen kun måtte føres af klageren. Retten lagde vægt på formodningen om privat rådighed for hovedaktionærer, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4.

Salg af ejendommen [adresse4] B-D

Fortjenesten på 834.776 kr. ved salg af ejendommen blev anset for skattepligtig. Ejendommen var indrettet med tre selvstændige lejligheder, hvoraf klageren havde beboet den ene i en periode. Da ejendommen ikke var et en- eller tofamilieshus eller en ejerlejlighed, opfyldte den ikke betingelserne for skattefrihed efter parcelhusreglen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. Beskatning skete derfor efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1.

Renteudgifter vedrørende ejendommen [adresse1]

Klageren blev nægtet fradrag for 56.855 kr. i renteudgifter, der vedrørte perioden før interessentskabets overtagelse af ejendommen. Fradragsretten for renteudgifter tilkommer den, der er debitor i gældsforholdet, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e og Ligningsloven § 5. Da det sælgende selskab var debitor i den pågældende periode, tilkom fradragsretten selskabet.

Beskatning i relation til fransk ejendom (sommerhus)

• Fortjeneste ved salg: Klageren blev beskattet af en avance på 3.757.517 kr. ved salg af et sommerhus i Frankrig. Landsskatteretten fandt, at klageren var næringsdrivende inden for ejendomsbranchen, og at sommerhuset var erhvervet som led i denne næring. Dette blev begrundet med klagerens omfattende ejendomsaktiviteter via selskaber og personligt, samt det korte ejerskab (1,5 år) og udlejning af sommerhuset. Beskatning skete efter Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 5, litra a.
• Fradrag for renteudgifter: Kun den overskydende renteudgift på 349.315 kr. kunne fratrækkes i klagerens danske indkomst. Ifølge den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig (bekg. nr. 36 af 27. juni 1958, art. 3) var Frankrig tillagt beskatningsretten til indtægter af fast ejendom. Udgifter, herunder renteudgifter, skulle henføres til den franske indkomst. Et eventuelt underskud efter renteudgifter kunne dog fratrækkes i den danske indkomstopgørelse, jf. Ligningsloven § 33F.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelser på alle punkter, hvilket resulterede i følgende forhøjelser af klagerens indkomst:

Maskeret udlodning ved køb af ejerlejligheder

Landsskatteretten fandt, at klageren havde erhvervet to ejerlejligheder til underpris på i alt 950.000 kr. fra et koncernforbundet selskab. Dette blev anset for maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 2 og Ligningsloven § 16 A. Afgørelsen byggede på en tidligere Landsskatteretsafgørelse fra 2010, hvor markedsværdien af lejlighederne blev fastsat efter syn og skøn, med fradrag for manglende fuld råderet i en et-års periode.

Maskeret udlodning af udstyr

Retten stadfæstede beskatningen af 20.346 kr. som maskeret udlodning, da udstyr købt af et koncernforbundet selskab angiveligt grundet dårlig økonomi, blev placeret i klagerens private sommerhus. Dette blev anset for et udslag af hovedaktionærernes bestemmende indflydelse i selskabet, jf. Ligningsloven § 16 A.

Maskeret udlodning af rejse og beklædning

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at udgifterne til flybilletter, hotel, bespisning og beklædning i forbindelse med en rejse til Frankrig havde en forretningsmæssig begrundelse for selskabet. Rejsen, hvor klagerens ægtefælle og datter også deltog, blev anset for at have tjent et privat formål, og udgifterne blev derfor beskattet som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A.

Kørselsgodtgørelse

Kørselsgodtgørelsen på 67.864 kr. blev anset for skattepligtig løn, da klagerens kørselsregnskab ikke opfyldte betingelserne for skattefrihed. Regnskabet manglede præcise adresseangivelser og delmål, og der var uoverensstemmelse mellem kørebogens kilometer og værkstedsregninger/forsikringspolice. Betingelserne i Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og 2 var ikke opfyldt, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4 og Ligningsloven § 9 B.

Fri bil til rådighed

Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af fri bil. På baggrund af klagerens ultimative ejerskab af selskabet, selskabets begrænsede aktivitet, sammensætningen af aktiver (dyre sportsvogne) og det forhold, at bilen ifølge forsikringspolicen kun måtte føres af klageren, blev det anset for en formodning, at bilen havde stået til rådighed for klagerens private benyttelse. Dette er i overensstemmelse med Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4 og praksis.

Salg af ejendommen [adresse4] B-D

Fortjenesten ved salg af ejendommen blev anset for skattepligtig. Da ejendommen på afståelsestidspunktet var indrettet med tre selvstændige lejligheder, opfyldte den ikke betingelserne for skattefrihed efter parcelhusreglen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, som kun gælder for en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder. Beskatning skete derfor efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1.

Renteudgifter vedrørende ejendommen [adresse1]

Klageren blev nægtet fradrag for renteudgifter, der vedrørte perioden før interessentskabets overtagelse af ejendommen. Retten fastslog, at fradragsretten for renteudgifter tilkommer den, der er debitor i gældsforholdet, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e og Ligningsloven § 5. Da selskabet var debitor indtil overtagelsesdagen, tilkom fradragsretten selskabet for den pågældende periode.

Beskatning i relation til fransk ejendom (sommerhus)

Fortjeneste ved salg af sommerhuset: Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af avancen ved salg af sommerhuset i Frankrig som næringsindkomst. Retten lagde vægt på klagerens omfattende virke inden for ejendomsbranchen via egne og koncernforbundne selskaber, hvilket skabte en formodning om næring. Selvom sommerhuset adskilte sig fra hans øvrige ejendomshandler, blev formodningen ikke afkræftet. Salget af sommerhuset efter kun 1,5 år, samt det faktum at klageren selv havde selvangivet avancen som næringsindkomst, understøttede afgørelsen. Beskatning skete efter Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 5, litra a.

Fradrag for renteudgifter: Retten stadfæstede, at kun den overskydende renteudgift kunne fratrækkes i klagerens danske indkomst. I henhold til den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig (bekg. nr. 36 af 27. juni 1958, art. 3) var Frankrig tillagt beskatningsretten til indtægter af fast ejendom beliggende i Frankrig. Ved opgørelsen af den franske indkomst henføres både indtægter og udgifter, herunder renteudgifter. Da overenskomsten ikke regulerede underskudssituationen, kunne et eventuelt overskydende rentefradrag dog bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse, jf. Ligningsloven § 33F.