Landsskatteretten: Anskaffelseskurs på fordring i kontrolleret transaktion – Ligningsloven § 2

Sagen omhandler en klage over SKATs ændring af anskaffelseskursen på en fordring, som selskabet [virksomhed2] erhvervede i en kontrolleret transaktion i 2010. Nedsættelsen af anskaffelsessummen fra den selvangivne kurs 100 til SKATs ansatte kurs 25 medførte en nedsættelse af et selvangivet tab opgjort efter lagerprincippet, hvilket havde konsekvenser for selskabets underskud til fremførsel i indkomstårene 2010-2013.

Fordringen, der nominelt udgjorde 4.763.258 kr., var et lån fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] AS, etableret i 2007. Begge selskaber var ejet af [person1]. Lånet var usikret, afdragsfrit frem til 2015 og forrentet med 5 % årligt. Overdragelsen af fordringen og aktier i [virksomhed1] AS til [virksomhed2] skete den 24. september 2010 til kurs 100, angiveligt fordi [person1] ønskede at likvidere [virksomhed3] ApS og samle aktiviteterne i [virksomhed2].

SKATs afgørelse var baseret på Ligningsloven § 2, da transaktionen var kontrolleret. SKAT vurderede, at fordringens værdi maksimalt kunne ansættes til kurs 25, svarende til 1.190.814 kr., idet [virksomhed1] AS og den underliggende [virksomhed4]-koncern var nødlidende på overdragelsestidspunktet med betydelige negative resultater og egenkapitaler i årene op til 2010. SKAT fremhævede, at en uafhængig tredjemand ville have taget højde for den manglende sikkerhed og afdragsfrihed.

Selskabet påstod, at fordringen skulle ansættes til kurs 100, subsidiært en højere kurs end 25. Selskabet argumenterede for, at der på overdragelsestidspunktet ikke var faste holdepunkter for en lavere værdiansættelse, og at de negative regnskabsmæssige nedskrivninger i 2010-regnskaberne først blev kendt i foråret 2011. Selskabet henviste også til, at [finans1] fortsat ydede kredit til [virksomhed4] AS, og at medinvestorer som [virksomhed8] ApS fortsat bogførte investeringerne til kostpris, hvilket ifølge selskabet understøttede en værdi på kurs 100. Selskabet anfægtede SKATs skønsudøvelse som tilfældig og ubegrundet, da den ikke forklarede, hvordan kurs 25 var nået, og at forventninger om fremtidige problemer ikke burde indgå i værdiansættelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ansættelse af anskaffelseskursen på en fordring til kurs 25 og de deraf følgende ændringer i selskabets skattepligtige indkomst og underskud til fremførsel for indkomstårene 2010-2013.

Retten lagde vægt på følgende:

• Overdragelsen af fordringen på [virksomhed1] AS mellem [virksomhed3] ApS og selskabet var en kontrolleret transaktion, da begge selskaber var direkte ejet af [person1]. Derfor skulle transaktionen ske på armslængdevilkår i henhold til Ligningsloven § 2.
• Bevisbyrden for, at fordringen på overdragelsestidspunktet var kurs 100 værd, påhvilede selskabet.
• Det blev ikke sandsynliggjort, at [person1] og dermed selskabet ikke løbende i 2010 blev informeret om den forværrede økonomiske situation i [virksomhed4]-koncernen, som medførte et betydeligt fald i egenkapitalen.
• Det blev anset for usandsynligt, at en uafhængig tredjemand i september 2010 ville have betalt kurs 100 for en usikret fordring på [virksomhed1] AS, især i lyset af debitors nødlidende økonomiske situation, manglende sikkerhed for lånet og afdragsfrihed frem til 2015.
• Det forhold, at en medinvestor i sit regnskab valgte ikke at nedskrive værdien af udlån og aktier i [virksomhed1] AS, godtgjorde ikke, at fordringen havde en værdi på kurs 100 på overdragelsestidspunktet.

Landsskatteretten fandt, at SKATs skønsmæssige ansættelse af fordringens værdi til kurs 25 var berettiget. De deraf følgende ændringer i selskabets skattepligtige indkomst og underskud til fremførsel blev ligeledes stadfæstet.

Konsekvenser for indkomstårene