Landsskatteretten: Skønsmæssig indkomstforhøjelse, vedligeholdelsesfradrag og virksomhedsordning

Sagen omhandler klagerens indkomstopgørelse for indkomståret 2005, herunder skønsmæssige forhøjelser af indkomsten, nægtet fradrag for salgs- og vedligeholdelsesomkostninger, samt nægtet anvendelse af virksomhedsordningen. Klageren driver personligt virksomheden [virksomhed1] og er hovedanpartshaver i flere selskaber, der driver restauranter. Klagerens ægtefælle er registreret indehaver af [virksomhed2], som Skattecenteret har anset klageren for rette indkomstmodtager af, og hvis regnskabsgrundlag ikke opfyldte de skattemæssige krav.

Salg af køberettighed

Klageren havde i 2005 solgt retten til en lejlighed, men havde ikke medtaget fortjenesten i sin indkomstopgørelse. Skattecenteret forhøjede klagerens kapitalindkomst med 650.000 kr. i avance, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 1. Klageren påstod, at der skulle godkendes fradrag for et ejendomssalær på 125.378 kr. Landsskatteretten godkendte fradraget på 125.378 kr. for salgsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og nedsatte derfor den ansatte avance til 524.622 kr. Retten lagde vægt på et kontoudtog, der dokumenterede betalingen af salæret.

Vedligeholdelsesudgifter [adresse1]

Klageren selvangav fradrag for 126.250 kr. til opsætning af køkken og renovering af badeværelse på en ejendom, der blev solgt kort efter. Skattecenteret og Skatteankenævnet nægtede fradrag, da det ikke var godtgjort, at der var tale om en fradragsberettiget, erhvervsmæssig renovation. Klageren henviste til, at ejendommen blev administreret af et eksternt firma, og fremlagde en faktura. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen om nægtet fradrag. Retten fandt, at det ikke var muligt at vurdere, om udgifterne var fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter eller ikke-fradragsberettigede forbedringsudgifter, da det ikke var oplyst, hvilken lejlighed udgiften vedrørte, eller årsagen til renovationen umiddelbart inden salget. Desuden var regningen den eneste, der ikke var administreret af ejendomsadministrationen, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Skønsmæssig forhøjelse

Skattecenteret havde foretaget en privatforbrugsberegning, der udviste et negativt forbrug på -1.747.531 kr. og på den baggrund ansat et skønsmæssigt skattepligtigt tillæg på 1.800.000 kr., jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Klageren påstod nedsættelse til 0 kr. og argumenterede for fejl i beregningen, herunder medregning af 800.000 kr. i kontanter fundet i lufthavnen som en udgift. Klageren mente, at pengene var til almindeligt forbrug, da en planlagt møbelhandel i Pakistan ikke blev til noget.

Skattecenterets privatforbrugsberegning var som følger:

Med skattemæssige korrektioner blev det korrigerede privatforbrug beregnet til -1.747.531 kr.

Landsskatteretten nedsatte den skønsmæssige forhøjelse med 800.000 kr. til 1.000.000 kr. Retten fandt, at der var stor usikkerhed omkring anvendelsen af de 800.000 kr. i kontanter, og at beløbet derfor ikke skulle indgå som en særskilt privatforbrugspost. Husstandens privatforbrug udgjorde herefter -947.531 kr. efter skattemyndighedernes øvrige indkomstændringer, og efter forhøjelsen på 1.000.000 kr. udgjorde det 52.469 kr.

Virksomhedsordningen

Skattecenteret nægtede klageren at anvende virksomhedsordningen i 2005, da bogføringen ikke opfyldte kravene i Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1 om klar adskillelse mellem virksomhedens og den private økonomi, herunder manglende hævekonto og specifikationer. Klageren bestred dette og henviste til fremsendte specifikationer. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen. Retten lagde vægt på, at der ikke forelå specifikation af klagerens hævninger i virksomhederne, og at der ikke var løbende registrering af transaktioner mellem virksomheds- og privatøkonomien. Da bogføringen desuden var mangelfuld, og der var foretaget betydelige skønsmæssige forhøjelser, fandt retten, at anvendelse af virksomhedsordningen ikke var mulig, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 4 og Virksomhedsskatteloven § 5.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelser i sagen:

• Kapitalindkomst: Fortjenesten ved salg af køberettigheder blev nedsat fra 650.000 kr. til 524.622 kr. Dette skyldtes godkendelse af fradrag for salgsomkostninger på 125.378 kr., jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Personlig indkomst (vedligeholdelsesudgifter): Skatteankenævnets afgørelse om nægtet fradrag for vedligeholdelsesudgifter på 126.250 kr. vedrørende ejendommen [adresse1] blev stadfæstet. Landsskatteretten fandt, at det ikke var dokumenteret, hvilken lejlighed udgiften vedrørte, eller om der var tale om fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter frem for forbedringsudgifter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Skønsmæssig forhøjelse: Den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten blev nedsat fra 1.800.000 kr. til 1.000.000 kr. Dette skyldtes, at Landsskatteretten fandt det betænkeligt at medregne 800.000 kr. i kontanter, fundet i lufthavnen, som en særskilt privatforbrugspost, da der var stor usikkerhed omkring anvendelsen af beløbet. Efter nedsættelsen udgjorde husstandens privatforbrug 52.469 kr.

• Virksomhedsordningen: Skatteankenævnets afgørelse om nægtet anvendelse af virksomhedsordningen blev stadfæstet. Landsskatteretten henviste til, at bogføringen var mangelfuld, idet der ikke forelå specifikation af hævninger, og der ikke var løbende registrering af transaktioner mellem virksomheds- og privatøkonomien, hvilket er en betingelse for anvendelse af ordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1 og Virksomhedsskatteloven § 5.