Beskatning af renteindtægter for hovedanpartshaver i anpartsselskab
Dato
9. november 2012
Hoved Emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Renteindtægter, Mellemregningskonto, Hovedanpartshaver, Periodisering, Uerholdelige fordringer, Teknisk insolvens, Armslængdeprincip
Sagen vedrører beskatning af renteindtægter for indkomstårene 2007 og 2008, som klageren, eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, har selvangivet fra en mellemregningskonto med selskabet. Beløbene var henholdsvis 201.478 kr. for 2007 og 304.198 kr. for 2008. Klageren anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på at nedsætte renteindtægterne til 0 kr., med henvisning til Ligningsloven § 5a.
Sagens baggrund
Selskabet blev stiftet i 2007, og klageren finansierede køb af værdipapirer via mellemregningskontoen. Ultimo 2007 og 2008 havde klageren et tilgodehavende på henholdsvis 4.329.762 kr. og 2.881.960 kr. Selskabet havde betydelige negative resultater og negativ egenkapital i årene 2007-2010, hvilket klageren anførte som bevis på teknisk insolvens og manglende evne til at betale renterne.
Klagerens argumenter
Klageren påstod principalt, at renteindtægterne skulle nedsættes til 0 kr. i henhold til Ligningsloven § 5a, da renterne ikke var betalt, og selskabets økonomiske situation gjorde betalingen yderst tvivlsom. Klageren argumenterede for, at han ikke anvendte periodiseringsprincippet i Ligningsloven § 5, stk. 5 og derfor opfyldte betingelserne for at udskyde beskatningen. Det blev anført, at der var en mundtlig aftale om, at hovedstolen skulle afvikles forlods, og at rentebetalingen var udsigtsløs. Dette blev sammenlignet med, hvad en tredjemandskreditor ville have accepteret under lignende omstændigheder, jf. armslængdeprincippet i Ligningsloven § 2.
Subsidiært påstod klageren, at renten på mellemregningskontoen var fastsat for højt (diskontoen + 4%) og burde have været baseret på en rimelig markedsrente, som selskabet kunne have opnået.
Selskabets regnskabsmæssige resultater og egenkapital var som følger:
År | Resultat (kr.) | Egenkapital (kr.) |
---|---|---|
2007 | -717.850 | -592.850 |
2008 | -1.409.565 | -2.002.415 |
2009 | -667.416 | -2.669.831 |
2010 | -41.827 | -2.711.658 |
Klageren fremhævede, at selskabet var teknisk insolvent, og at han havde sikret selskabet økonomisk for at opretholde driften og overholde forpligtelser over for andre kreditorer. Han modtog 1.447.802 kr. i 2008 og 113.800 kr. i 2009 på sit tilgodehavende, hvilket han mente understøttede, at kun hovedstolen blev afviklet.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse og fandt, at klageren var skattepligtig af renteindtægterne for indkomstårene 2007 og 2008.
Retten lagde vægt på følgende:
Anvendelse af periodiseringsreglen
Landsskatteretten fastslog, at klageren som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, med hvem han havde en mellemregningskonto, var omfattet af periodiseringsreglen i Ligningsloven § 5, stk. 4 og Ligningsloven § 5, stk. 5. Dette indebærer, at renteindtægterne skulle beskattes i de indkomstår, de vedrørte (2007 og 2008), uanset om de var betalt.
Ikke anvendelse af Ligningsloven § 5a
Da klageren var omfattet af periodiseringsreglen, kunne han ikke anvende Ligningsloven § 5a til at udskyde beskatningen af de forfaldne, ikke-betalte renteindtægter. Dette skyldes, at Ligningsloven § 5a forudsætter, at den skattepligtige ikke fordeler renteindtægter og -udgifter efter Ligningsloven § 5, stk. 5.
Uerholdelighed af fordringen
Landsskatteretten fandt det ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at rentefordringen var uerholdelig i 2007 og 2008. Retten bemærkede, at selskabet i 2008 havde fratrukket renteudgifter på 304.198 kr. vedrørende mellemregningen med klageren, hvilket som udgangspunkt medfører skattepligt for klageren. Desuden fortsatte selskabet driften i 2009, 2010 og 2011, opnåede et overskud på 23.028 kr. i 2011, og mellemregningskontoen blev nedbragt til 18.950 kr. Dette indikerede, at fordringen ikke var uerholdelig.
Rente fastsættelse
Vedrørende forrentningen med diskontoen plus 4% fandt Landsskatteretten, at denne forrentning var anvendt af selskabet selv, og der var derfor ikke grundlag for at lægge en anden forrentning til grund for klageren.
Lignende afgørelser