Beskatning af renteindtægter på mellemregningskonto mellem hovedanpartshaver og selskaber

Sagen omhandlede en eneanpartshavers beskatning af renteindtægter, der var tilskrevet en mellemregningskonto med hans selskaber, H1 ApS og ApS H2, for indkomstårene 2002, 2003 og 2004. Klageren havde løbende ydet lån til selskaberne uden formelle lånedokumenter, men der var ført en løbende mellemregningskonto. Rentetilskrivningen på selvangivelsen var sket ud fra en opfattelse af pligt i henhold til Ligningsloven § 2 om markedsmæssige vilkår.

SKAT havde tidligere nægtet selskaberne fradrag for renteudgifterne med henvisning til Ligningsloven § 5, stk. 8, idet selskaberne blev anset for insolvente og ude af stand til at betale renterne. Dette medførte, at fradragstidspunktet for selskaberne blev udskudt til det faktiske betalingstidspunkt.

Klageren anmodede om genoptagelse af sin skatteansættelse med påstand om, at han ikke skulle beskattes af renteindtægterne, da selskaberne var anset for insolvente, og renterne dermed burde anses for uerholdelige. Han argumenterede for, at der burde være symmetri i den skatteretlige bedømmelse af renterne mellem debitor (selskaberne) og kreditor (klageren). Klageren henviste til forarbejderne til Ligningsloven § 5 A, som angiver, at ubetalte rentebeløb kan fradrages, når de konstateres uerholdelige. Han fremhævede også, at en efterfølgende gældskonvertering til anparter betød, at selskaberne ikke fik fradrag for renterne, og klageren kun delvist modtog de pågældende renter.

Skatteankenævnet havde genoptaget og realitetsbehandlet sagen efter Skatteforvaltningsloven § 36, stk. 6 og stadfæstede beskatningen. Nævnet lagde vægt på, at renteindtægterne var selvangivet, at klageren som eneanpartshaver havde indsigt i selskabernes forhold, og at den manglende betaling havde karakter af henstand. Desuden var klagerens tilgodehavende senere konverteret til anparter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse og fastholdt beskatningen af klagerens renteindtægter for indkomstårene 2002, 2003 og 2004.

Retten lagde følgende til grund for sin afgørelse:

• Som hovedanpartshaver med mellemregningskonti med selskaberne skulle klageren selvangive renteindtægterne efter et periodiseringsprincip i medfør af Ligningsloven § 5, stk. 4.
• Personer, der fordeler deres renteindtægter efter periodiseringsprincippet, kan ikke benytte sig af nedskrivningsadgangen i Ligningsloven § 5 A, jf. bestemmelsens 3. pkt.
• Uanset om renterne ikke regnskabsteknisk var tilskrevet mellemregningskonti, måtte det lægges til grund, at renterne var forfaldne i de pågældende år som selvangivet. Klageren var derfor skattepligtig af de selvangivne renteindtægter.
• Retten kunne endvidere tiltræde, at der ikke var lidt noget tab på renterne, da disse var medtaget i anfordringstilgodehavenderne, der senere blev konverteret til anparter.

Landsskatteretten fandt således, at der ikke var grundlag for at anse renterne for uerholdelige, og at klageren ikke kunne undgå beskatning af de selvangivne renteindtægter.