Afvisning af klage på grund af fristoverskridelse - manglende modtagelse af afgørelse ikke anset som særlig omstændighed

Sagen omhandler en klage over SKATs skønsmæssige ansættelse af klagerens indkomst for indkomståret 2007. Klageren, der drev selvstændig virksomhed, mente ikke at skulle beskattes af indkomst fra før den 20. marts 2007. Den oprindelige klage blev indgivet til SKAT den 1. december 2008 og videresendt til skatteankenævnet den 18. december 2008. Skatteankenævnet returnerede dog sagen til SKAT den 16. januar 2009, da SKAT endnu ikke havde truffet en endelig afgørelse.

Sagsforløb og kommunikation

SKAT traf endelig afgørelse den 26. juni 2009, hvor klagerens påstande ikke blev imødekommet. Afgørelsen blev sendt til både klageren og dennes repræsentant med behørig klagevejledning.

Klagerens repræsentant henvendte sig den 22. juli 2010 til skatteankenævnet, idet man undrede sig over en opkrævning af skat for 2007 og angiveligt ikke var bekendt med SKATs endelige afgørelse. Repræsentanten var af den opfattelse, at sagen stadig lå til afgørelse hos skatteankenævnet. Skatteankenævnet svarede den 27. juli 2010 og gjorde opmærksom på, at sagen var sendt tilbage til SKAT, som havde truffet afgørelse den 26. juni 2009.

Den 9. februar 2011 sendte repræsentanten, nu med en ny sagsbehandler, endnu en forespørgsel til skatteankenævnet, idet man hævdede ikke at have modtaget svar på brevet af 22. juli 2010. Skatteankenævnet svarede den 10. februar 2011 via mail og præciserede, at SKATs afgørelse af 26. juni 2009 ikke var påklaget, og at der var svaret på den tidligere henvendelse.

Klagen og argumenter

Klageren indsendte den 22. marts 2011 en formel klage til skatteankenævnet over skatteansættelsen for 2007. Klageren anførte, at repræsentanten først ved skatteankenævnets mail af 10. februar 2011 var blevet bekendt med SKATs endelige afgørelse.

Klageren argumenterede for, at skatteankenævnet skulle behandle sagen trods fristoverskridelsen. Det blev anført, at repræsentanten ikke havde modtaget SKATs afgørelse af 26. juni 2009, og at det er afsenders risiko, hvorvidt en skrivelse fremkommer til modtageren. Der blev henvist til U2009.363H, som fastslår, at afsenderen bærer bevisbyrden for, at en skrivelse er kommet frem, især når den indeholder klagefrister. Klageren fastholdt, at den manglende modtagelse udgjorde 'særlige omstændigheder' i henhold til Skatteforvaltningsloven § 36, stk. 2, sidste punktum.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet afviste klagen med henvisning til, at klagefristen på 3 måneder var overskredet. Nævnet konstaterede, at SKATs afgørelse af 26. juni 2009 var sendt til klageren og dennes rådgiver, og at et skift af sagsbehandler hos rådgiveren ikke udgjorde en 'særlig omstændighed' i relation til . Klagen var modtaget den 22. marts 2011, hvilket var langt efter fristen.