Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil (varebil) og skattefri befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2007 og 2008. Klageren var ansat i et selskab ejet af hendes ægtefælle, og sagen opstod efter en arbejdsgiverkontrol foretaget af SKAT.
Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af værdien af en fri varebil (gulpladebil), Ssangyong Kyron Van, for perioden 1. maj - 31. december 2007 og hele 2008. Bilen var anskaffet af selskabet den 1. maj 2007. Landsskatteretten havde tidligere i en kendelse af 11. november 2010 (stadfæstet af Retten i Holbæk og Østre Landsret) afgjort, at selskabet ikke var berettiget til momsfradrag, og at der skulle betales tillægsafgift for privat benyttelse af bilen, da det ikke var godtgjort, at bilen udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt.
Klageren bestred beskatningen og gjorde gældende, at bilen ikke var anvendt privat af hende, og at den primært var udstyret til erhvervsmæssige opgaver og anvendt af medarbejdere og direktøren til levering af varer og ydelser samt som tilkaldebil. Klageren anførte, at bilen holdt ved kontorets adresse, som i perioder var sammenfaldende med klagerens private adresse.
Reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 4 fastslår, at firmabiler registreret den 3. juni 1998 eller fremefter ikke er omfattet af bestemmelsen, hvis to betingelser er opfyldt:
Det blev dog understreget, at disse regler alene er en bevisbyrderegel, og at de ikke finder anvendelse, hvis det viser sig, at bilen alligevel anvendes privat. I så fald vil bilen være omfattet af de almindelige bestemmelser i Ligningsloven § 16, stk. 4 fra anskaffelsen, og det er ejerens ansvar at dokumentere, at bilen ikke er anvendt privat. Skatteankenævnet og Landsskatteretten lagde vægt på, at bilen var parkeret ved bopælen og benyttet til kørsel mellem hjem og arbejdsplads, samt at tidligere afgørelser havde fastslået blandet benyttelse.
Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af befordringsgodtgørelse udbetalt som skattefri for perioden 1. marts - 31. december 2008 med 38.432 kr. Klageren havde modtaget godtgørelsen for erhvervsmæssig kørsel i sin ægtefælles privatbil.
Forudsætningen for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer, jf. Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1. Bogføringsbilag skal indeholde specifikke oplysninger, herunder modtagerens navn, formål, dato, mål, antal kørte kilometer, anvendte satser og beregning, jf. Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 2. Det skal desuden være muligt at identificere, hvilken bil der er benyttet, så arbejdsgiveren kan kontrollere de kørte kilometer, jf. SKM2004.45.LSR.
Skatteankenævnet fandt ikke, at de fremlagte arbejdskort var tilstrækkeligt grundlag for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, da der manglede fyldestgørende dokumentation for de modtagne beløb og hvilken bil der var kørt i. Klageren fastholdt, at der var foretaget erhvervsmæssig kørsel, og at arbejdskortene dokumenterede dette. Landsskatteretten fandt, at de nævnte betingelser for skattefri befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt.
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse vedrørende både beskatning af fri bil og beskatning af befordringsgodtgørelse.
Landsskatteretten fandt, at der var grundlag for at beskatte klageren af værdien af fri bil. Dette blev begrundet med, at:
Da bilen var registreret efter den 3. juni 1998, og det var fastslået, at den var blandet benyttet (privat og erhvervsmæssigt), fandt reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 4 anvendelse. Dette medførte, at klageren skulle beskattes af rådigheden over bilen, uanset omfanget af den private kørsel.
Landsskatteretten stadfæstede også beskatningen af den udbetalte befordringsgodtgørelse. Begrundelsen herfor var, at betingelserne for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt. Specifikt blev det fremhævet, at:
Konsekvensen af den manglende dokumentation og kontrol var, at godtgørelsen blev skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4.
SkatteministerietOversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skattestyrelsen
Skatteministeriet
Sagen omhandler en salgs- og marketingskoordinator i en elitehåndboldklub, som i 2011 modtog 31.202 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse. SKAT anså godtgørelsen for skattepligtig A-indkomst med den begrundelse, at arbejdsgiveren, [virksomhed1] A/S, ikke havde ført den fornødne kontrol med den erhvervsmæssige kørsel som krævet i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse.
Klageren, som ikke ejede en bil men havde en lejeaftale, havde indleveret kørselsbilag med oplysninger om dato, destination, formål og antal kørte kilometer. Klagerens repræsentant argumenterede for, at arbejdsgiverens kontrol var tilstrækkelig. Kontrollen blev udført af klubbens bogholder, som havde et indgående kendskab til klubbens aktiviteter, herunder trænings- og kampplaner, og som gennemgik bilagene før udbetaling. Repræsentanten fremhævede, at klubben havde en berettiget forventning om, at deres procedure var korrekt, da en tidligere kontrol fra SKAT i 2007 ikke havde medført bemærkninger til den daværende praksis, som var uændret.
Skatterådet har hævet satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse for 2026, hvilket giver ca. 1,1 mio. danskere et højere fradrag pr. kørt kilometer.
Oversigt over aktuelle satser, beløbsgrænser og skatteprocenter i kildeskatteloven for 2025 og 2026.
Klageren nedlagde principal påstand om, at godtgørelsen var skattefri. Subsidiært blev der anmodet om befordringsfradrag efter Ligningsloven § 9 C, hvis godtgørelsen blev anset for skattepligtig.
Sagen omhandler en hovedanpartshaver, der blev beskattet af lejeindtægt, private udgifter afholdt af selskabet og modtag...
Læs mereSagen omhandlede, hvorvidt en ungdomskoordinator og træner i en sportsklub var skattepligtig af modtaget kørselsgodtgøre...
Læs mere