Landsskatteretten om skattepligt af befordringsgodtgørelse og dokumentationskrav

Sagen omhandler en tømrer, der var ansat i G1 ApS og boede i Y2-by, mens selskabet var beliggende i Y1-by. Klageren var ansat på vilkår, der indebar kørsel direkte fra bopælen til arbejdsstederne og medbringelse af håndværktøj samt lejlighedsvis afhentning af materialer. Selskabet udbetalte befordringsgodtgørelse på 88.885 kr., som Skattecentret anså for skattepligtig, da betingelserne for skattefri godtgørelse ikke var opfyldt grundet manglende dokumentation for kørslen. Skattecentret godkendte i stedet et befordringsfradrag på 41.846 kr. efter Ligningsloven § 9 C.

Skattecentrets begrundelse

Skattecentret påpegede flere fejl og mangler ved dokumentationen for kørslen:

• Udgangspunkter var påført, men det fremgik, at kørsel skete fra bopælen, ikke selskabets adresse.
• Manglende præcisering af bestemmelsessteder med vejnavne og husnumre, hvilket gjorde kontrol af 60-dages reglen vanskelig.
• Formål med kørslerne var ikke angivet.
• Uoverensstemmelser i kilometerantal ved kontrol via Krak.
• Ingen angivelse af kørsel til leverandører, trods ansættelseskontraktens krav.
• Kilometerantal var ofte runde tal (deleligt med 10, 50 eller 100), hvilket indikerede afrunding.
• Manglende attestation fra medarbejder eller arbejdsgiver, og ingen angivelse af benyttet bil (registreringsnummer).

Klagerens argumenter

Klageren og dennes repræsentant fastholdt, at de udarbejdede køresedler indeholdt tilstrækkelig information om dato, distance og destination. De henviste til lønsedler, hvor arbejdsgiveren havde opgjort kørte kilometer og anvendt sats. Arbejdsgiveren stolede på klageren og havde selv anvist arbejdsstederne. Klageren argumenterede for, at udgangspunktet for kørsel var bopælen, som anført i ansættelseskontrakten. De oplyste de præcise adresser for de anførte arbejdssteder og fastholdt, at 60-dages reglen i Ligningsloven § 9 B ikke var overtrådt. Klageren mente, at arbejdsgiveren havde udført den nødvendige kontrol i henhold til bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, og at den udbetalte godtgørelse derfor var skattefri.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 9, stk. 5, som fastslår, at godtgørelser for arbejdsrelaterede udgifter skal medregnes i indkomsten, medmindre de er omfattet af Ligningsloven § 9 B eller rejseudgifter, og godtgørelsen ikke overstiger Skatterådets satser. Skattefrihed forudsætter, at arbejdsgiveren kontrollerer antallet af kørte kilometer, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Bilag for erhvervsmæssig kørsel skal indeholde specifikke oplysninger, herunder:

• Modtagerens navn og cpr-nummer
• Kørslens erhvervsmæssige formål
• Dato for kørslen
• Kørslens mål
• Angivelse af kørte kilometer
• Anvendte satser
• Beregning af befordringsgodtgørelsen

Det er ikke et krav om et egentligt kørselsregnskab, men udbetalingerne og de kørte kilometer skal kunne kontrolleres. Da de fremlagte bilag ikke opfyldte betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, stadfæstede Landsskatteretten Skattecentrets ansættelse af den personlige indkomst. Klageren var herefter kun berettiget til fradrag for befordring efter Ligningsloven § 9 C, og Skattecentrets ansættelse heraf blev ligeledes stadfæstet.