Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede H1 A/S' krav om fradrag for låneomkostninger på 4.030.350 kr. i indkomståret 2007. H1 A/S er et datterselskab i H-koncernen, som i 2007 opkøbte det udenlandske selskab G1 via datterselskabet H3. I forbindelse med opkøbet afholdt moderselskabet H2 A/S udgifter til finansiel rådgivning fra F1-Bank på i alt 22.119.969 kr., som efterfølgende blev allokeret til H1 A/S og H2 A/S i forhold til markedsværdien af de erhvervede aktiviteter. H1 A/S' andel udgjorde 8.060.699 kr., hvoraf selskabet ønskede at fratrække 50 % som finansieringsudgifter.
SKAT afviste fradraget med den begrundelse, at udgifterne til F1-Bank havde karakter af etableringsomkostninger, der medgik til udvidelse af koncernens indkomstgrundlag ved erhvervelse af aktierne i G1. SKAT anførte, at udgifterne ikke var medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og derfor ikke var fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, litra a. Ligeledes fandt SKAT, at udgifterne ikke var fradragsberettigede efter Ligningsloven § 8 J (da F1-Bank ikke var advokater eller revisorer) eller Ligningsloven § 8, stk. 3, litra c (da de ikke var stiftelsesprovision eller lignende). SKAT afviste også, at udgifterne kunne medregnes som anskaffelsessum efter Kursgevinstloven § 26, stk. 4, da de ikke direkte kunne henføres til gældsoptagelsen.
Selskabet påstod, at udgifterne var finansieringsomkostninger, da F2-Bank havde stillet krav om dybdegående finansiel information og due diligence-rapporter fra en uafhængig tredjemand (F1-Bank) som en nødvendig betingelse for at bevilge den midlertidige bridgefinansiering, som var afgørende for den samlede finansiering af opkøbet. Selskabet argumenterede desuden for, at SKATs snævre fortolkning af låneomkostninger udgjorde en praksisændring, som selskabet kunne støtte ret på i henhold til Ligningsvejledningen 2007. Selskabet henviste til, at opregningen af låneomkostninger i forarbejderne til Kursgevinstloven § 26 ikke var udtømmende, og at der ikke var grundlag for en indskrænkende fortolkning.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for låneomkostninger på 4.030.350 kr.
Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde en retsbeskyttet forventning om at få godkendt fradrag for de påståede udgifter til egne rådgivere. Hverken formuleringen i Ligningsvejledningen for 2007 eller Skatteministeriets meddelelse i TfS 1998.581 gav støtte for selskabets synspunkt. Omformuleringen i Ligningsvejledningen 2010 blev anset for en præcisering under hensyntagen til senere offentliggjorte domme, og ikke en praksisændring, der kunne påberåbes. Der blev henvist til retspraksis, herunder Højesterets dom gengivet i , som stiller strenge krav til bevis for en fast administrativ praksis.
Det blev lagt til grund, at F1-Bank allerede forud for det skriftlige "Engagementsbrev" af 7. juni 2007 var engageret til at rådgive H2 A/S i forberedelsen, analysen og gennemførelsen af opkøbet af G1. F1-Bank udarbejdede to rapporter dateret 1. februar 2007 og 14. april 2007. Da F2-Bank den 11. april 2007 stillede den nødvendige finansiering til rådighed, kunne rapporten af 14. april 2007 ikke have indgået i F2-Banks beslutning. Det var heller ikke godtgjort, at rapporten af 1. februar 2007 blev udarbejdet med det formål at opfylde F2-Banks krav, uanset om den efterfølgende blev stillet til rådighed for F2-Bank.
Landsskatteretten fastslog, at ordet "omkostninger" i Kursgevinstloven § 26, stk. 4 (dagældende) skal fortolkes snævert i sammenhæng med lovens forarbejder. Kun omkostninger, der kan henføres til selve gældens etablering eller indfrielse, kan medtages som låneomkostninger. Der blev henvist til Højesterets dom gengivet i SKM2012.2.HR. Da de afholdte omkostninger havde karakter af etableringsomkostninger, kunne udgifterne ikke anses som låneomkostninger, der kunne medregnes som anskaffelsessum efter den dagældende Kursgevinstloven § 26, stk. 4. Dette gjaldt, selvom F1-Banks ydelser også omfattede rådgivning om finansiering.
Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs forhøjelse af indkomsten med 4.003.985 kr.

Oversigt over de regulerede beløbsgrænser, indskudskrav og afgifter for iværksættere i de kommende to indkomstår.



Sagen omhandler et nystiftet dansk holdingselskab, ejet af en udenlandsk kapitalfond, som i 2005 opkøbte et dansk driftsselskab. I forbindelse med opkøbet afholdt selskabet betydelige udgifter til advokater, revisorer og finansiel rådgivning, som det ønskede fradrag for.
SKAT nægtede fradrag for en stor del af udgifterne med den begrundelse, at det nystiftede holdingselskab ikke var den "rette omkostningsbærer". SKAT argumenterede for, at omkostningerne reelt var afholdt af kapitalfonden i forbindelse med dens undersøgelser og forhandlinger forud for opkøbet, og at mange ydelser var leveret, før det danske selskab blev stiftet. Selskabet fastholdt, at udgifterne var fradragsberettigede etablerings- og låneomkostninger, da de var nødvendige for selskabets erhvervelse af driftsselskabet, og fakturaerne var udstedt til selskabet.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.

Sagen omhandler et selskabs ret til fradrag for låneomkostninger afholdt i forbindelse med finansieringen af et aktieopk...
Læs mere
Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende fradrag for advokat-, revisor- og låneomkostninger, som selskabe...
Læs mere