Landsskatteretten stadfæster nægtet fradrag for låneomkostninger

Sagen omhandlede H1 A/S' krav om fradrag for låneomkostninger på 4.030.350 kr. i indkomståret 2007. H1 A/S er et datterselskab i H-koncernen, som i 2007 opkøbte det udenlandske selskab G1 via datterselskabet H3. I forbindelse med opkøbet afholdt moderselskabet H2 A/S udgifter til finansiel rådgivning fra F1-Bank på i alt 22.119.969 kr., som efterfølgende blev allokeret til H1 A/S og H2 A/S i forhold til markedsværdien af de erhvervede aktiviteter. H1 A/S' andel udgjorde 8.060.699 kr., hvoraf selskabet ønskede at fratrække 50 % som finansieringsudgifter.

SKAT afviste fradraget med den begrundelse, at udgifterne til F1-Bank havde karakter af etableringsomkostninger, der medgik til udvidelse af koncernens indkomstgrundlag ved erhvervelse af aktierne i G1. SKAT anførte, at udgifterne ikke var medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og derfor ikke var fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, litra a. Ligeledes fandt SKAT, at udgifterne ikke var fradragsberettigede efter Ligningsloven § 8 J (da F1-Bank ikke var advokater eller revisorer) eller Ligningsloven § 8, stk. 3, litra c (da de ikke var stiftelsesprovision eller lignende). SKAT afviste også, at udgifterne kunne medregnes som anskaffelsessum efter Kursgevinstloven § 26, stk. 4, da de ikke direkte kunne henføres til gældsoptagelsen.

Selskabet påstod, at udgifterne var finansieringsomkostninger, da F2-Bank havde stillet krav om dybdegående finansiel information og due diligence-rapporter fra en uafhængig tredjemand (F1-Bank) som en nødvendig betingelse for at bevilge den midlertidige bridgefinansiering, som var afgørende for den samlede finansiering af opkøbet. Selskabet argumenterede desuden for, at SKATs snævre fortolkning af låneomkostninger udgjorde en praksisændring, som selskabet kunne støtte ret på i henhold til Ligningsvejledningen 2007. Selskabet henviste til, at opregningen af låneomkostninger i forarbejderne til Kursgevinstloven § 26 ikke var udtømmende, og at der ikke var grundlag for en indskrænkende fortolkning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for låneomkostninger på 4.030.350 kr.

Formaliteten

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde en retsbeskyttet forventning om at få godkendt fradrag for de påståede udgifter til egne rådgivere. Hverken formuleringen i Ligningsvejledningen for 2007 eller Skatteministeriets meddelelse i TfS 1998.581 gav støtte for selskabets synspunkt. Omformuleringen i Ligningsvejledningen 2010 blev anset for en præcisering under hensyntagen til senere offentliggjorte domme, og ikke en praksisændring, der kunne påberåbes. Der blev henvist til retspraksis, herunder Højesterets dom gengivet i , som stiller strenge krav til bevis for en fast administrativ praksis.