Udstykning af jordlodder fra landbrugsejendom – Virksomhedsordning – Erhvervsmæssig anvendelse

Sagen omhandler klagerens udstykning og salg af jordlodder fra en landbrugsejendom, og hvorvidt dette medfører, at jorden skal anses for udtaget af virksomhedsordningen. Klageren og hans ægtefælle driver landbrugsvirksomhed og har siden 2002 ejet en landbrugsejendom på 6,4 ha, som indgik i virksomhedsordningen. I 2006 blev klageren bekendt med, at kommunen havde vedtaget en lokalplan, der inddrog dele af ejendommen under byzone, hvilket medførte en stigning i ejendomsskatten og faldende rentabilitet for landbrugsdriften på arealet. Klageren valgte herefter at afstå jorden ved at udstykke og sælge den som byggegrunde for at optimere fortjenesten.

Udstykninger og salg

• 18. december 2007: 4 parceller blev udstykket fra matr.nr. [...1], [...], [by2]. Disse blev byggemodnet. Tre af disse grunde ([adresse6] nr. 27, 29 og 31) blev solgt i perioden november 2007 til august 2008. SKAT anså dog kun [adresse6] nr. 29 for ikke hævet, da den blev solgt før udstykning.
• 8. december 2008 og 10. marts 2009: Yderligere 13 grunde blev udstykket fra samme matrikel. Disse var ikke byggemodnet på udstykningstidspunktet. Flere af disse grunde blev solgt i perioden marts 2009 til november 2010.

Klageren oplyste, at han fortsat drev landbrug på de erhvervede ejendomme, men de udstykkede jordlodder blev ikke tilsået efter at være sat til salg, dog blev jorden vedligeholdt.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse for indkomståret 2007. Nævnet fandt, at de 4 byggemodnede grunde, udstykket i 2007, ikke længere kunne anses for en del af landbrugsvirksomheden og derfor skulle udtages af virksomhedsordningen med virkning fra udmatrikuleringsdatoen den 18. december 2007. Udgifter til rådgivende ingeniør og jordbundsundersøgelser i 2007 blev anset for en hævning i virksomheden.

For indkomståret 2008 nedsatte ankenævnet årets hævninger. Nævnet fandt, at de 13 grunde, der alene var projekteret og jordbundsundersøgt, men ikke egentligt byggemodnet, ikke kunne anses for udtaget af virksomhedsordningen på udmatrikuleringsdatoen den 8. december 2008. Først ved påbegyndelse af egentlige byggemodningsudgifter ville disse grunde udgå af landbrugsbedriften.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at avancerne ved salg af jordlodderne skulle kunne indgå i virksomhedsordningen. Han argumenterede for, at jorden utvivlsomt havde været drevet landbrugsmæssigt, og at udstykning med henblik på salg ikke i sig selv medfører, at jorden overgår til privat anvendelse. Han henviste til, at et aktiv, når det først er indskudt i virksomhedsordningen, skal forblive i ordningen, medmindre det overgår til privat benyttelse. Han afviste SKATs henvisning til SKM 2009.644 og SKM 2009.295, idet han mente, at de enten støttede hans synspunkt eller var irrelevante. Han afviste også, at definitionen af erhvervsmæssig anvendelse i Ejendomsavancebeskatningsloven § 6a kunne bruges til at vurdere hævning fra virksomhedsordningen. Han henviste desuden til SKM 2011.600 LSR og reglerne om ophør af virksomhed (Virksomhedsskatteloven § 15, stk. 3 og Virksomhedsskatteloven § 15a, stk. 3) som støtte for, at ændret anvendelse ikke nødvendigvis medfører tvangshævning. På retsmødet nedlagde klageren ny påstand om, at avancerne skulle være skattefri i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 11, da situationen skulle sidestilles med ekspropriation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen i henhold til Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1. Når ordningen vælges, skal reglerne anvendes for hele virksomheden, og det er som hovedregel ikke muligt at holde erhvervsmæssige aktiver eller passiver uden for ordningen, medmindre de er omfattet af Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2 eller er private aktiver.

Udstykning af et areal indebærer, at det bliver en ny selvstændig ejendom. For at de udstykkede grunde kan forblive i virksomhedsordningen, er det en forudsætning, at de anvendes erhvervsmæssigt. Klagerens udstykning og salg af grunde faldt ikke inden for rammerne af den hidtidige landbrugsvirksomhed, og klageren blev heller ikke anset for at have påbegyndt en ny næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom, da udstykningerne blev anset for en enkeltstående disposition.

Indkomståret 2007

Landsskatteretten var enig med skatteankenævnet i, at værdien af de 4 grunde ([adresse6] nr. 27, 31 og 33), som blev udstykket og byggemodnet i december 2007, skulle anses for udtaget af virksomhedsordningen i 2007. Dette skyldtes, at grundene ikke efterfølgende havde været anvendt i klagerens landbrugsvirksomhed. Skatteankenævnets afgørelse for dette indkomstår blev derfor stadfæstet.

Indkomståret 2008

For så vidt angår de 12 grunde, som blev udstykket, men ikke byggemodnet i 2008, ansås det ikke for dokumenteret, at grundene på dette tidspunkt havde været klart udskilt fra landbrugsdriften og således ikke erhvervsmæssigt anvendt. Landsskatteretten var derfor enig med skatteankenævnet i, at værdien af disse ejendomme ikke med sikkerhed kunne anses for udtaget af virksomhedsordningen i 2008. Skatteankenævnets afgørelse for dette indkomstår blev ligeledes stadfæstet.

Ekspropriationsspørgsmålet

Landsskatteretten bemærkede, at spørgsmålet om, hvorvidt der forelå en ekspropriationslignende situation, ikke havde været behandlet hos SKAT eller skatteankenævnet. Dette spørgsmål var derfor ikke en del af de forhold, som Landsskatteretten skulle efterprøve i nærværende sag. Stadfæstelsen af skatteankenævnets afgørelse skete således på det foreliggende grundlag. Retten forbeholdt sig dog muligheden for at genoptage sagen, såfremt SKAT efterfølgende foretog en prøvelse af ekspropriationsspørgsmålet, der medførte ændringer i beskatningsgrundlaget.