Landsskatteretten: Danskundervisning for hovedanpartshaver – Yderligere løn?

Sagen omhandlede, hvorvidt udgifter til et intensivt danskkursus, afholdt af et selskab for dets hovedanpartshaver, skulle beskattes som yderligere løn. Klageren og dennes ægtefælle, begge indiske statsborgere, etablerede selskabet i Danmark i 2003 og varetog alle opgaver i virksomheden. I 2008 afholdt selskabet 147.500 kr. til et danskkursus for begge ægtefæller, da deres danskkundskaber var begrænsede, og de hidtil havde anvendt translatører.

SKAT anså klagerens andel af udgiften (73.750 kr.) for yderligere løn, jf. Ligningsloven § 16 og Statsskatteloven § 4, med den begrundelse at kurset var af overvejende privat karakter og ikke omfattet af skattefriheden i Ligningsloven § 31, stk. 1. SKAT mente, at klageren havde en personlig interesse i at lære dansk, og at kurset ikke udelukkende havde erhvervsrelateret indhold.

Klageren påstod, at kurset ikke skulle beskattes som løn. Det blev anført, at kendskab til dansk var nødvendigt for at varetage administrative opgaver i selskabet, og at kurset var et omkostningseffektivt alternativ til translatører. Klageren fremhævede, at skattefriheden i Ligningsloven § 31, stk. 1 finder anvendelse, hvis kurset blot har en vis erhvervsrelevans, og at det ikke var udelukkende af privat karakter, selvom det havde et både privat og erhvervsmæssigt sigte.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og ansatte yderligere løn til klageren med 0 kr. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal.

Tre retsmedlemmer stemte for at ændre SKATs afgørelse og ikke beskatte klageren af udgifterne til danskundervisning. Der blev lagt vægt på, at:

• Kurset blev anset for at have en vis erhvervsmæssig relevans for klageren.
• Kurset dermed ikke kunne anses for at have udelukkende privat karakter.
• Klageren og ægtefællen var de eneste ansatte i selskabet og varetog alle opgaver, hvilket understregede den erhvervsmæssige relevans af danskkundskaber.

Retsformanden stemte for at stadfæste SKATs afgørelse og dermed beskatte klageren. Der blev lagt vægt på, at:

• Der var tale om et generelt danskkursus, som ikke blev anset for at have erhvervsmæssig relevans for selskabets aktiviteter.
• Udgiftsafholdelsen blev anset for at være begrundet i klagerens private interesse og afholdt i kraft af klagerens bestemmende indflydelse på selskabet.

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 31, stk. 1 og Ligningsloven § 31, stk. 2, som regulerer skattefrihed for uddannelser og kurser modtaget fra en arbejdsgiver, med undtagelse af kurser af udelukkende privat karakter.