Landsskatteretten stadfæster nægtelse af fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed

Sagen omhandler klagerens landbrugsvirksomhed, som Skatteankenævnet ikke har anset for erhvervsmæssigt drevet. Dette medførte, at fradrag for underskud i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 blev nægtet. Klageren købte landejendommen i 1995 og påbegyndte både vognmands- og landbrugsvirksomhed. Ejendommen har et jordtilliggende på ca. 10 tønder land, primært udlagt til græs til kvæg, suppleret med forpagtet jord til foderdyrkning. Landbrugsvirksomheden har haft underskud siden starten i 1995.

Økonomiske resultater

Underskud fra landbrugsvirksomheden blev indarbejdet i vognmandsvirksomhedens regnskab indtil 2007, hvor vognmandsvirksomheden blev omdannet til et anpartsselskab. En oversigt over landbrugsvirksomhedens regnskabsmæssige opstilling for indkomstårene 2005-2011, der kun inkluderer indtægter fra landbrugsvirksomhed og landbrugsstøtte, viser følgende:

Skatteankenævnets vurdering

Skatteankenævnet fandt, at landbruget ikke var tilrettelagt med udsigt til et overskud efter driftsmæssige afskrivninger. De lagde vægt på, at klageren ikke havde godtgjort, at der tilsigtedes et rimeligt driftsresultat, og at der manglede den nødvendige intensitet og seriøsitet i driften. Nævnet vurderede desuden, at en overførsel af husleje fra vognmandsvirksomheden til landbrugsvirksomheden for anvendelse af dele af ejendommen var vilkårlig og ikke erhvervsmæssigt begrundet, da udlejning af bygninger og areal er en anden virksomhed end kvægavl. Derfor kunne fradrag for underskud ikke godkendes, og virksomhedsordningen kunne ikke anvendes.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at landbrugsvirksomheden var erhvervsmæssigt drevet, og at virksomhedsordningen kunne benyttes. Argumenterne inkluderede:

• Klageren har drevet landbrug (kvægdrift) og vognmandsvirksomhed fra ejendommen siden 1995, med kommunal tilladelse til vognmandsforretningen.
• Indtægter fra salg af slagtekalve (40.000-70.000 kr. årligt), afgrøder og landbrugsstøtte (35.000-45.000 kr. årligt).
• Besætningen på 20-25 stk. kvæg er nær det maksimale for arealet, og der er betalt rådgivningshonorar til en landboforening for optimal drift.
• Vognmandsvirksomheden benytter dele af ejendommen til administration, lager og parkering. En beregnet husleje på 60.000 kr. årligt for disse faciliteter ville være rimelig, da landbrugsvirksomheden afholder alle ejendomsudgifter.
• En korrigeret opgørelse af ejendommens skattepligtige indtægt før renter for 2005-2011, der inkluderer den manglende lejeindtægt og korrigerer for ekstraordinære udgifter relateret til vognmandsvirksomheden, viser overskud i 5 ud af 7 år:

• Der er positiv bruttoavance vedrørende kvægavl hvert eneste år.
• Udlejning og kvægavl er én virksomhed på grund af fællesomkostninger som ejendomsafskrivninger, ejendomsskat, forsikringer og vedligeholdelse.
• Lejen er ansat efter konkret benyttelse og ikke vilkårligt omposteret.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærker, at underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, hvis driften ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig, og hvis den tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. Ved vurderingen af et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende efter driftsmæssige afskrivninger.

Landsskatteretten fandt, at klagerens landbrugsvirksomhed i de påklagede indkomstår ikke kunne betegnes som erhvervsmæssig. Dette blev begrundet med:

• Udlejning til klagerens vognmandsvirksomhed indgår ikke i landbrugsvirksomheden, da denne aktivitet ikke vedrører landbrugsvirksomheden. Landbrugsvirksomheden omfatter herefter planteavl og kvægdrift samt tilskud i form af landbrugsstøtte.
• Regnskaberne for indkomstårene 2005-2011 viste underskud, når landbrugsvirksomheden (planteavl og kvægdrift) blev vurderet isoleret.
• Der syntes ikke at være udsigt til et resultat på nul eller derover efter afskrivninger, men før renter og driftsherreløn.

På baggrund heraf godkendte Landsskatteretten ikke fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Skatteankenævnets afgørelse blev derfor stadfæstet.