Afgørelse om refusion af skat for stenfiskerfartøj – sejlads i begrænset fart

Sagen omhandler et selskabs anmodning om refusion af skat for september 2011 for fartøjet "[fartøj1]" i henhold til Sømandsbeskatningsloven § 10. SKAT havde givet afslag på refusionen med den begrundelse, at fartøjets beskæftigelse i [by1] Havn udgjorde sejlads i begrænset fart, og at søtransportaktiviteterne for måneden derfor udgjorde mindre end 50 %.

Fartøjet havde i den pågældende periode transporteret sten til ydersiden af en mole i [by1] Havn. SKAT henviste til Sømandsbeskatningsloven § 2 og Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 13, stk. 2, som definerer virksomhed i og omkring havne som sejlads i begrænset fart, der ikke kan anses for søtransport i relation til refusionsreglerne.

Klagerens argumenter

Selskabets repræsentant påstod principalt, at selskabet var berettiget til refusion, idet der ikke var hjemmel til at inddrage begrebet "begrænset fart" i vurderingen af refusionsadgangen efter Sømandsbeskatningsloven § 10. Det blev anført, at lovteksten og grundloven ikke giver Skatteministeriet adgang til at indfortolke yderligere betingelser for lovens anvendelse. Repræsentanten henviste til forarbejderne til loven og EU-Kommissionens meddelelse C(2004), 43, som begrænser statsstøtte til sandsugere til aktiviteter, der udgør "søtransport" i over 50 % af driftstiden, og som ikke fortrinsvis foretages i havne og lignende. Det blev fremhævet, at refusionsordningen i Sømandsbeskatningsloven § 10 alene stiller krav om, at søtransportaktiviteterne overstiger 50 % af driftstiden, uden at nævne "begrænset fart".

Subsidiært påstod repræsentanten, at fartøjet ikke var omfattet af begrænset fart, jf. Sømandsbeskatningsloven § 2. Det blev argumenteret, at loven og bekendtgørelsen skulle fortolkes i lyset af EU-retningslinjerne, og at en ordlyds- og formålsfortolkning af Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og b udelukker skibe fra refusionsordningen, hvis de væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde, eller væsentligst anvendes i stationær virksomhed. Da selskabets fartøjer generelt opererer i hele Nordeuropa og ikke til daglig i havne eller fjorde, burde de ikke anses for at sejle i begrænset fart.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at give afslag på selskabets anmodning om refusion af skat for september 2011 for fartøjet "[fartøj1]". Retten lagde til grund, at virksomhed med stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, er omfattet af reglerne om begrænset fart, jf. .