Landsskatteretten: Godkendt fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed (2008-2010) – Erhvervsmæssig drift

Sagen omhandler klagerens landbrugsvirksomhed og spørgsmålet om, hvorvidt den var erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, hvilket havde betydning for fradrag for underskud og beskatning efter virksomhedsordningen. SKAT havde nægtet fradrag for underskud, da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig, og havde tidligere stadfæstet afgørelser for 2005-2007 på samme grundlag.

Baggrund og tidligere afgørelser

Klageren købte ejendommen i 2000 og har siden drevet svine- og markbrug. Virksomheden havde givet skattemæssigt underskud i samtlige 11 år fra 2000 til 2010. Landsskatteretten havde tidligere nægtet fradrag for underskud i 2005 og 2006, og Skatteankenævnet havde gjort det samme for 2007, begge med henvisning til, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet.

Syns- og skønserklæring

I forbindelse med sagen for 2005 og 2006 blev der afholdt syn og skøn i 2009. Det fremgik, at ejendommen var nedslidt ved overtagelsen i 2000, men klageren havde renoveret og nybygget en stald til slagtesvineproduktion. Klageren, der er murer, udførte selv byggeriet og brugte brugt inventar. Den nye stald havde plads til 250 svin, med en forventet årsproduktion på omkring 1000 slagtesvin. Klageren bestred et fuldtidsarbejde ved siden af landbruget.

Syns- og skønsmanden vurderede, at driften i 2005 og 2006 ikke var forsvarlig ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse, da der var negative dækningsbidrag og underskud før afskrivninger. Dog blev driftsformen anset for sædvanlig for en ejendom af denne type (deltidsbrug). Det blev også vurderet, at perioden frem til indvielsen af den nye stald i 2008 kunne betragtes som en indkøringsfase, og at 2005 og 2006 ikke var typiske driftsår. For de senere år (efter 2008) vurderede skønsmanden, at ejendommen var drevet forsvarligt og sædvanligt, og at den på sigt ville kunne give et overskud omkring 0 kr. før renter, forudsat god produktivitet og fast styring af omkostninger.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da den havde givet underskud i 11 år i træk (2000-2010) og ikke havde udsigt til at blive overskudsgivende. SKAT henviste til Højesterets dom i TfS 1994, 364 og argumenterede for, at driften ikke tilsigtede et rimeligt driftsresultat. Konsekvensen var, at klageren ikke kunne beskattes efter Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod, at underskuddene var af midlertidig karakter. Den nye slagtesvinestald, opført som selvbyg fra 2005 til 2008, var færdig i september 2008. Den lange byggeperiode skyldtes klagerens fuldtidsarbejde, men reducerede faste omkostninger. Svineproduktionen blev droslet ned i de påklagede år (2008-2010) og i 2011 på grund af ugunstige prisforhold i branchen. Klageren genoptog produktionen i 2012 med indsætning af smågrise og forventede et positivt dækningsbidrag. Repræsentanten henviste til syns- og skønsrapporten, der vurderede driften som forsvarlig og sædvanlig i de seneste år. Klageren havde en landmandsuddannelse og drev virksomheden professionelt med kommercielt sigte.

Økonomisk oversigt (SKATs opgørelse)

Klagerens repræsentant oplyste, at underskuddet for 2010 var rettet til 39.518 kr. og at der i 2011 var opnået et overskud på 26.591 kr. efter afskrivninger. Klageren havde planer om at forpagte yderligere jord og ansøgte om tilladelse til at producere 1.000 slagtesvin årligt, selvom den nuværende miljøtilladelse kun tillod 500.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, hvis driften er sædvanlig og forsvarlig ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok og tilsigter et rimeligt driftsresultat. Dette indebærer, at ejendommen skal have udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende efter driftsmæssige afskrivninger.

Landsskatteretten fandt, at klagerens landbrugsvirksomhed i de påklagede indkomstår (2008-2010) ud fra en konkret vurdering kunne betegnes som erhvervsmæssig. Begrundelsen herfor var, at selvom omlægningen af driften til slagtesvineproduktion i 2008 kun førte til salg af 5 slagtesvin, havde klageren ultimo 2008 en besætning på 145 slagtesvin og solgte 502 slagtesvin i 2009. Retten anså omlægningen af driften i 2008, herunder opførelsen af en ny svinestald, for at kræve en vis indkøringsperiode. Den midlertidige indstilling af produktionen i 2010 og 2011 blev anset for begrundet i et misforhold mellem foderpris og afsætningspris. Da klageren i 2011 opnåede et overskud efter afskrivninger på 15.933 kr., og der i 2012 på ny blev opstartet en slagtesvineproduktion, blev dette resultat anset for opnået efter en indkøringsperiode.

Landsskatteretten godkendte derfor, at klagerens landbrugsvirksomhed var erhvervsmæssigt drevet i 2008-2010. Dette medførte, at både renteindtægter og -udgifter skulle indtægts- og udgiftsføres i den personlige indkomst, og at klagerens virksomhed kunne beskattes efter virksomhedsordningen. Den talmæssige opgørelse ville blive foretaget af skattemyndighederne i henhold til Bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005 af forretningsorden for Landsskatteretten § 17, stk. 2.