Landsskatteretten om fradrag for underskud ved landbrugs- og skovbrugsvirksomhed

Sagen vedrører en skatteyders krav om fradrag for underskud fra en kombineret landbrugsvirksomhed, der omfattede fredskov, juletræer og fårehold, samt anvendelse af kapitalafkastordningen. Skatteankenævnet havde nægtet fradragene for indkomstårene 2001-2003 med den begrundelse, at virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet på grund af vedvarende underskud og lav intensitet.

Ejendommen, erhvervet i 1992, er på 5,65 ha, hvoraf 4,9 ha er fredskovspligtig. Klageren dyrkede juletræer på det tilladte 10% af fredskovsarealet og havde oprindeligt et fårehold til renholdelse mellem juletræerne. Fåreholdet blev senere udfaset på grund af bidskader på juletræerne.

Skatteankenævnet lagde vægt på, at virksomheden havde været underskudsgivende i hele ejerperioden og ikke havde udsigt til at opnå et overskud efter driftsmæssige afskrivninger. De henviste til Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at driften var en integreret produktion, der passede til ejendommens forhold. Det blev fremført, at fredskov har en meget lang omdriftstid, og at juletræerne bidrog til tidligere indtægter. Fåreholdet var oprindeligt tiltænkt renholdelse, og ændringen i driften var en konsekvens af problemer med bidskader, hvilket viste ansvarlig driftsledelse.

Syn og skøn

Under sagens behandling blev der afholdt syn og skøn i henhold til Skatteforvaltningsloven § 47. Skønsmanden konkluderede, at ejendommen som helhed var teknisk og landbrugs-/skovbrugsfagligt forsvarligt drevet. Det blev vurderet, at det er uundgåeligt med driftsmæssige underskud i de første år af en sådan etablering, og at juletræer typisk har en omdriftstid på 8-10 år, mens løvtræer har en væsentligt længere tidshorisont.

Skønsmanden fandt, at fåreholdet havde været under det sædvanlige indtægtsmæssigt og havde forårsaget produktionstab på 10-15% af juletræerne. Dog blev juletræsproduktionen og den øvrige skovdrift anset for sædvanlig og fagligt veldrevet. Det blev forventet, at driften på sigt ville kunne give et driftsresultat på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før driftsherreløn og renter, med forventet overskud fra 2009 og fremefter.

Den økonomiske udvikling blev præsenteret som følger:

Prognose for resultat efter driftsmæssige afskrivninger:

Skønsmanden bekræftede i en supplerende erklæring, at skovdriften isoleret set, og på sigt, ville kunne give et driftsresultat på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, selv uden indtægter fra udlejning af lagerplads.

Klagerens repræsentant fremhævede, at skønsmandens konklusioner underbyggede påstanden om, at virksomheden var erhvervsmæssigt drevet, og at de viste en ansvarlig driftsledelse, selvom der havde været indkøringsvanskeligheder med fåreholdet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens virksomhed med landbrug og skovbrug som helhed var erhvervsmæssigt drevet. Dette medfører, at de påklagede underskud for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 kan fradrages, og at kapitalafkastordningen kan anvendes.

Afgørelsen blev truffet med særlig vægt på den afgivne syns- og skønserklæring. Erklæringen fastslog, at driften af ejendommen var teknisk landbrugs- og skovbrugsfagligt forsvarlig og sædvanlig for en ejendom af den pågældende størrelse og beskaffenhed. Det blev anerkendt, at underskud i opstartsfasen er normalt for denne type virksomhed, og at der var udsigt til, at driften på sigt ville kunne give et driftsresultat på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før driftsherreløn og renter. Dette forventedes at ske inden for 8-10 år, dvs. fra 2009 og fremefter.

Landsskatteretten henviste til principperne i Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Højesterets dom af 15. april 1994 (TfS 1994.364), som fastslår, at underskud er fradragsberettiget, hvis driften er sædvanlig, forsvarlig og tilsigter et rimeligt driftsresultat, medmindre den ikke kan blive overskudsgivende selv efter længere tid. Retten lagde vægt på, at resultatet efter driftsmæssige afskrivninger er afgørende for vurderingen af overskudsudsigt, jf. Landsskatterettens kendelse (TfS 1999.48) og Vestre Landsrets dom (TfS 2004.788).

SKAT anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse af ansættelserne i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2.