Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede opkrævning af told og importmoms af et parti tekstilvarer, som et speditionsfirma havde angivet til oplæggelse på midlertidigt oplag. Varepartiet blev efterfølgende fraført oplaget og genudført til Norge, men blev fejlagtigt angivet som en fællesskabsvare med T2-status på forsendelsesangivelsen, uden henvisning til den midlertidige oplæggelse.
SKAT opkrævede told og importmoms med i alt 57.058 kr., idet de mente, at der var opstået toldskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1, da varerne var unddraget toldtilsyn som følge af den fejlagtige angivelse. Dette medførte også momspligt efter Momslovens § 1 og § 12.
Selskabet påstod nedsættelse af beløbet til 0 kr. og argumenterede for, at der alene var tale om en teknisk fejl i toldprocedurerne, og at toldbehandlingen var gennemført korrekt i Norge, hvorfor der ikke var sket unddragelse af told og afgifter. Selskabet mente, at en bøde eller påtale ville have været en mere rimelig sanktion.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at den forkerte angivelse af T2-status og manglende henvisning til den midlertidige oplæggelse betød, at varepartiet ikke var blevet angivet korrekt til en tilladt toldmæssig bestemmelse eller anvendelse for ikke-fællesskabsvarer, jf. EF-Toldkodeksens artikel 48 og Toldbehandlingsbekendtgørelsens § 16, stk. 3. Dette fratog SKAT muligheden for at sikre toldtilsynet med varerne, jf. EF-Toldkodeksens artikel 37, og medførte en reel forøget risiko for integration af de ufortoldede varer i EU's økonomiske kredsløb. Derfor var toldskyld opstået, og importmomsen var med rette opkrævet. Retten overlod det til SKAT at vurdere muligheden for præferencetoldbehandling baseret på det fremlagte oprindelsescertifikat.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om opkrævning af told og importmoms. Retten fandt, at varepartiet ikke var blevet angivet korrekt til standardfortoldning, udførsel eller forsendelse i henhold til Toldbehandlingsbekendtgørelsens § 16, stk. 3. Dette skyldtes den forkerte oplysning om varepartiets toldmæssige status som T2-varer og manglende henvisning til et nummer for den midlertidige oplæggelse i forudanmeldelsen/forsendelsesangivelsen.
Retten bemærkede, at varepartiet således ikke var blevet angivet til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er tilladt for ikke-fællesskabsvarer, jf. EF-Toldkodeksens artikel 48. Dette fratog reelt SKAT muligheden for at sikre toldtilsynet med varerne efter EF-Toldkodeksens artikel 4, nr. 13 og .
Der var herved en reel forøget risiko for integration af de ufortoldede varer i det økonomiske kredsløb i EU. Derfor var der opstået toldskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1, jf. Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 865.
Som følge af den opståede toldskyld var det ligeledes berettiget, at der blev opkrævet importmoms, jf. Momslovens § 12, stk. 1.
Det blev overladt til SKAT at træffe afgørelse om, hvorvidt der på baggrund af det fremlagte oprindelsescertifikat Form. A kunne indrømmes præferencetoldbehandling for varepartiet.

En proaktiv kontrol af 800.000 energidrikke har ført til en efteropkrævning på knap en halv million kroner grundet fejlagtig toldstatus ved import via Norge.



Sagen omhandlede opkrævning af importmoms af et vareparti, der var angivet til oplæggelse på midlertidigt oplag og efterfølgende fraført oplaget uden korrekt angivelse til anden toldmæssig bestemmelse eller anvendelse efter EF-Toldkodeks artikel 48.
Selskabet, der driver speditionsvirksomhed og har tilladelse til midlertidigt oplag, havde den 20. oktober 2011 angivet et vareparti fra Schweiz til oplæggelse. Den 3. november 2011 oplyste selskabet SKAT om, at varepartiet var genudført til Norge den 21. oktober 2011, men at det på forsendelsesangivelsen fejlagtigt var angivet som en fællesskabsvare med T2-status i stedet for T1-status. Forsendelsesangivelsen indeholdt ingen henvisning til nummeret på den midlertidige oplæggelse.
SKAT opkrævede importmoms på 9.642 kr. med den begrundelse, at varerne ved fraførslen fra det midlertidige oplag fejlagtigt havde fået status som fællesskabsvarer. Dette medførte toldskyld efter , jf. . Da toldskylden opstod i Danmark, opstod der desuden momspligt for varerne efter og .
Virksomheder bør kontrollere fejlmeddelelser i DMS Import før indsendelse for at sikre korrekt frembydelse og undgå forsinkelser i varefrigivelsen.
Lær hvordan du finder de rigtige certifikatkoder i TARIC for at sikre korrekt toldbetaling og overholdelse af EU-regler i DMS Import.
Klageren påstod, at importmomsbeløbet skulle nedsættes til 0 kr. Selskabet anerkendte, at der var begået en fejl i anvendelsen af toldprocedurerne, men fremhævede, at toldbehandlingen var gennemført korrekt i Norge, og at der ikke var sket nogen unddragelse af told og afgifter. Selskabet argumenterede for, at der alene var tale om en teknisk fejl i forsendelsesproceduren og ved lukningen af den midlertidige oplæggelse, og at hele forsendelsen havde kunnet spores. De mente derfor, at sanktionen var overdreven, og at en bøde eller påtale ville have været mere rimelig. Der blev desuden henvist til en lignende kendelse fra Landsskatteretten (j.nr. 09-01465).

Sagen omhandlede en efteropkrævning af told og importmoms på i alt 41.921 kr. mod selskabet [virksomhed1] A/S. Opkrævnin...
Læs mere
Sagen omhandlede en anmodning om godtgørelse af told og importmoms, som SKAT havde afvist. Baggrunden var en efteropkræv...
Læs mereLovforslag om implementering af EU-direktiver og diverse justeringer af punktafgifts- og momslove