Opkrævning af told og importmoms ved fejlagtig angivelse af varer ved fraførsel fra midlertidigt oplag

Sagen omhandlede opkrævning af told og importmoms af et parti tekstilvarer, som et speditionsfirma havde angivet til oplæggelse på midlertidigt oplag. Varepartiet blev efterfølgende fraført oplaget og genudført til Norge, men blev fejlagtigt angivet som en fællesskabsvare med T2-status på forsendelsesangivelsen, uden henvisning til den midlertidige oplæggelse.

SKAT opkrævede told og importmoms med i alt 57.058 kr., idet de mente, at der var opstået toldskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1, da varerne var unddraget toldtilsyn som følge af den fejlagtige angivelse. Dette medførte også momspligt efter Momslovens § 1 og § 12.

Selskabet påstod nedsættelse af beløbet til 0 kr. og argumenterede for, at der alene var tale om en teknisk fejl i toldprocedurerne, og at toldbehandlingen var gennemført korrekt i Norge, hvorfor der ikke var sket unddragelse af told og afgifter. Selskabet mente, at en bøde eller påtale ville have været en mere rimelig sanktion.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at den forkerte angivelse af T2-status og manglende henvisning til den midlertidige oplæggelse betød, at varepartiet ikke var blevet angivet korrekt til en tilladt toldmæssig bestemmelse eller anvendelse for ikke-fællesskabsvarer, jf. EF-Toldkodeksens artikel 48 og Toldbehandlingsbekendtgørelsens § 16, stk. 3. Dette fratog SKAT muligheden for at sikre toldtilsynet med varerne, jf. EF-Toldkodeksens artikel 37, og medførte en reel forøget risiko for integration af de ufortoldede varer i EU's økonomiske kredsløb. Derfor var toldskyld opstået, og importmomsen var med rette opkrævet. Retten overlod det til SKAT at vurdere muligheden for præferencetoldbehandling baseret på det fremlagte oprindelsescertifikat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om opkrævning af told og importmoms. Retten fandt, at varepartiet ikke var blevet angivet korrekt til standardfortoldning, udførsel eller forsendelse i henhold til Toldbehandlingsbekendtgørelsens § 16, stk. 3. Dette skyldtes den forkerte oplysning om varepartiets toldmæssige status som T2-varer og manglende henvisning til et nummer for den midlertidige oplæggelse i forudanmeldelsen/forsendelsesangivelsen.

Retten bemærkede, at varepartiet således ikke var blevet angivet til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er tilladt for ikke-fællesskabsvarer, jf. EF-Toldkodeksens artikel 48. Dette fratog reelt SKAT muligheden for at sikre toldtilsynet med varerne efter EF-Toldkodeksens artikel 4, nr. 13 og .