Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten: Nægtet fradrag for underskud af stutteri og beskatning af jagtudgifter som maskeret udlodning

Dato

30. april 2012

Hoved Emner

Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Stutterivirksomhed, Underskudsfradrag, Erhvervsmæssig virksomhed, Maskeret udlodning, Jagtudgifter, Hovedaktionær

Sagen omhandler to hovedspørgsmål: fradrag for underskud fra stutterivirksomhed og beskatning af jagtudgifter som maskeret udlodning. Klageren er hovedaktionær i et holdingselskab og driver desuden en stutterivirksomhed, der har været underskudsgivende i en lang årrække.

Underskud af stutterivirksomhed

Klageren har i årevis fratrukket betydelige underskud fra sin stutterivirksomhed, som også omfatter forpagtnings- og lejeindtægter fra tilhørende gårde. SKAT har tidligere advaret om, at underskud ikke nødvendigvis ville blive godkendt fremover, og har nu nægtet fradrag for underskud i indkomstårene 2007, 2008 og 2009. SKATs begrundelse var, at stutteriet ikke blev anset for drevet erhvervsmæssigt med henblik på at opnå et rimeligt driftsresultat, især i lyset af den lange historie med underskud siden begyndelsen af 1990'erne. SKAT påpegede, at selv med en ny ridehal, der blev færdig i 2010, og en forventet ændring i salgsstrategi (salg af ældre, mere trænede heste), var der ikke realistisk udsigt til overskud efter driftsmæssige afskrivninger. SKAT henviste til en landsretsdom, SKM2010.492.VL, der fastslog, at en driftsomlægning efter klageåret ikke påvirker vurderingen af tidligere år.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at stutteriet drives teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt, og at nægtelsen af fradrag udelukkende baserede sig på de økonomiske resultater. Det blev fremført, at opførelsen af ridehallen og den ændrede salgsstrategi reelt udgjorde en ny virksomhed, hvilket burde give mulighed for en ny indkøringsperiode på 3-4 år. Repræsentanten mente også, at der burde tages hensyn til den betydelige værditilvækst i hestebestanden, som ikke afspejles i den skattemæssige lagerværdi, samt finanskrisens indvirkning på hestesalget. Klageren fremlagde et målbudget, der trods SKATs omkostningsfordeling stadig forventede overskud inden for 3-4 år.

De driftsmæssige resultater for stutteriet (inkl. SKATs justeringer for lønninger betalt af holdingselskabet) var som følger:

ÅrIndtægter i alt (kr.)Samlede udgifter (kr.)Resultat (kr.)
2004712.0531.903.335-1.191.282
2005203.8481.789.885-1.586.037
2006702.4092.574.078-1.871.669
2007369.8773.484.779-3.114.902
2008418.5476.523.067-6.104.520
2009794.4843.712.972-2.918.488

Jagtomkostninger som maskeret udlodning

SKAT har beskattet klageren af maskeret udlodning vedrørende jagtudgifter, som klagerens selskab, [virksomhed1] A/S, har afholdt. Disse udgifter er ikke fratrukket i selskabets skattepligtige indkomst. SKAT argumenterede, at der ikke var en erhvervsmæssig begrundelse for selskabet til at afholde jagtudgifterne, og at de måtte anses for afholdt i klagerens private interesse, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1. SKAT bemærkede, at der ikke var fremlagt dokumentation for jagternes erhvervsmæssige formål eller deltagerlister.

Klagerens repræsentant bestred dette og anførte, at de årligt afholdte jagter var en central del af vedligeholdelsen og udbygningen af selskabets erhvervsmæssige netværk, med deltagelse af forretningsforbindelser, herunder banker, leverandører og kunder. Det blev fremhævet, at disse relationer havde været afgørende for en række erhvervsmæssige resultater, såsom erhvervelser og salg af andre selskaber. Repræsentanten oplyste, at der blev afholdt 7 jagter årligt med ca. 8 deltagere pr. jagt, primært storkunder, finansielle kontakter, rådgivere og væsentlige medarbejdere fra datterselskaber. Det blev også nævnt, at logbøger med sådanne oplysninger kunne fremskaffes.

Landsskatterettens afgørelse vedrørende stutterivirksomhed

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for underskud af stutterivirksomhed. Retten fandt, at stutterivirksomheden i de påklagede indkomstår ikke kunne betegnes som erhvervsmæssig. Dette blev begrundet med:

  • Stutteriet havde haft betydelige underskud i en lang årrække (2004-2009), varierende fra 1.191.282 kr. til 6.104.520 kr.
  • Forpagtnings- og udlejningsindtægter blev ikke anset for at indgå i stutterivirksomheden.
  • En udøvet skøn over værditilvæksten af heste i 2010 kunne ikke med sikkerhed fastslå et overskud for dette år.
  • Indkomståret 2011 forventedes også at være underskudsgivende.
  • Klagerens ændring af driftsform fra salg af 4-årige heste til salg af uddannede 6-årige heste, herunder investeringen i en ny ridehal, blev anset for en ændret driftsform, der ikke kunne tillægges betydning for vurderingen af virksomheden for indkomståret 2009. Dette var i tråd med principperne fra SKM2010.492.VL.

Landsskatteretten lagde vægt på, at der ikke var udsigt til, at stutteriet ville give et rimeligt driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens afgørelse vedrørende jagtomkostninger

Landsskatteretten stadfæstede ligeledes SKATs afgørelse om beskatning af jagtudgifter som maskeret udlodning. Retten fandt, at:

  • Det ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne til jagtleje var erhvervsmæssige udgifter afholdt med henblik på selskabets indkomsterhvervelse.
  • Uanset om der etableredes forretningsmæssige relationer i forbindelse med jagterne, måtte udgifterne anses for private udgifter, idet formålet med jagt er af privat karakter.

Klageren blev derfor anset for skattepligtig af beløbene som maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Lignende afgørelser